Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Nyhedsbrev #21, Maj 2021

Hej,

Maj-måned er overstået, og det har godt nok været en travl tid for mig. Der er mange ting der er faldet på plads, artikler der er skrevet, og projekter der lanceres. Det føles fantastisk at være i gang og jeg er utroligt taknemmelig for alle jer der følger med! 🤗

Jeg har været "arbejdsløs" siden nytår da jeg valgte at forlade MobilePay for at kunne flytte her til Sydney. Det har været en meget interessant oplevelse at være 100% selvstændig i næsten et halvt år, men det er ikke noget der har bragt den indtægt ind som jeg er nødt til at have. Derfor har jeg hernede også søgt efter arbejde.

Heldigvis gik det lettere end jeg kunne håbe, og jeg er ved at underskrive kontrakt på en ny stilling som Senior-udvikler. Så kan der igen komme gang i opsparingen og investeringerne!

Hvad kom du for? Nå ja! Her kommer den seneste måneds artikler:

Hvorfor føles investering som gambling?

Aktiehandel kan være mere vanedannende end vi går og tror. Det kan endda sammenligner med gambling og spil. Hvordan kan det være? Hvorfor føler vi et sus i maven hver gang vi kigger på vores investeringer der har givet et positivt afkast?

Warren Buffetts portefølje i 2021

Warren Buffett er direktør for investeringsselskabet Berkshire Hathaway. De ejer et bredt udvalg af virksomheder, men investerer også en stor del af deres formue i aktier på det åbne marked. Hvad har de investeret i?

Gæst: Mød Kim fra MyLearn

Kim er en ny YouTuber der laver videoer på dansk om penge, aktier og investering, under navnet MyLearn Økonomi. Han er tidligere folkeskolelærer, og har derfor en god og rolig tilgang til undervisningen.

Efter en sportsskade kunne han ikke arbejde længere, og valgte i stedet at arbejde for sig selv, ved at lave videoer og senere kurser.

Du kan se en af hans mest populære videoer på YouTube: Sådan køber du dine første aktier.

Kim gør det rigtig godt! Hvis du synes om hans arbejde så giv hans videoer et like.

Jeg flyttede til Sydney med færre end 100 ting

Kan man leve et liv med færre end 100 personlige genstande? Det viser sig, at det kan man sagtens, og det kan være en rigtig god måde at skære ned for forbruget på.

Hvad er 72-reglen?

72-reglen er en ultra-let måde at finde ud af hvor hurtigt dine penge kan fordobles eller halveres, ved en bestemt rente eller afkast.

Du bliver ikke rig af at spare op

Inflation og høje renter er din værste fjende, især hvis du investerer. Har du en stor opsparing er det godt med høje renter, men inflationen skal vi alle holde øje med.

🙌 Nu er du opdateret

Det var alt for denne gang. Som altid vil jeg virkelig gerne høre din feedback, eller hvad du vil høre mere om. Bare besvar denne mail, eller fang mig på Twitter @cmitteldorf.

📣 Husk at kigge forbi Facebook-gruppen Fornuftig Investering, for at møde andre med samme interesse som dig. Her svarer vi på spørgsmål og diskuterer spændende emner inden for investering!

Tak fordi du læser med!

Christian

Læs et andet