Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Mine 7 råd til investorer [2023]

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Det har ikke været let for mig at lære hvad jeg ved i dag. Der har været nogle dyre fejl undervejs, men det er også sådan man lærer. Gennem de sidste år har jeg fundet ud af hvad der fungerer for mig, og hvad jeg helst skal holde mig fra.

Hvad jeg kan gøre for dig er, at give dig mine bedste råd, så du kan bygge din egen investeringsstrategi i det nye år.

1. Investering er ikke et spil -- tænk langsigtet

Den største fejl jeg begik i starten var, at satse på den hurtige gevinst. Den kom somme tider, og den forsvandt lige så ofte.

Investering er ikke et spil, som lotto, hvor det gælder om at gætte rigtigt og håbe på at man vinder. Faktisk er det bedst at fjerne ordende gæt og vinde helt fra dit ordforråd, når du tænker på investering. Afhængig af hvad dit mål er, så kan investering i aktier ikke give dig en hurtigt gevinst som du kan leve godt af resten af livet. Det kræver tid og kræfter at investere fornuftigt, og det får du kun ved at sætte dig ned, lære om det, være tålmodig og gøre det til en livsstil.

Aktiemarkederne bliver generelt fordoblet ca. hvert 8. år, og det kan du få gavn af ved at investere i en helt basal indeksfond, eller investere i enkelt-aktier som du forventer at beholde de næste mindst 5 år.

2. Køb på et godt tidspunkt, eller fast hver måned

Min tilgang til investering er at handle sjældent, og kun købe aktier når jeg er sikker på, jeg vil beholde dem i lang tid. Jeg sidder ikke fra uge til uge og gætter hvad der kommer til at stige mest.

De fleste vil nok mene det er umuligt at time markedet, og jeg er til dels enig -- vi kan aldrig vide hvad markedet gør, og bør ikke prøve at slå til på det rigtige tidspunkt. Men derfor kan man godt overveje hvornår man køber sine aktier, og kun gøre det når prisen er rigtig.

Hvis selskabet er godt, og prisen er god, så vil det være en win/win situation, uanset om prisen senere stiger eller falder. Og fordi vi kan tage fejl, er det vigtigt altid at indregne en 'margin of safety', så du køber dine aktier billigere end hvad de er værd.

Hvis du ikke endnu er tryg ved at handle enkelt-aktier, eller ikke har lært hvordan du finder ud af hvad de er værd, så er det en rigtig god idé at benytte 'dollar-cost averaging', som betyder at du altid køber den samme aktie/indeksfond for det samme beløb hver måned.

3. Risiko fjernes ved at studere - spred dig kun lidt ud

Det er en god idé at eje et lille udvalg af aktier, mellem 8-12 virker passende. Hvis du køber en indeksfond, så mener jeg dog kun du behøver at have én, da den allerede er godt spredt. Ejer du for mange ting, så bliver afkastet også tættere på gennemsnittet af markedet, og så giver det ikke meget mening at købe enkelte selskaber.

En investering bliver ikke mere risikabel bare fordi aktieprisen er volatil (stiger og falder hurtigt), for prisen på en aktie er ikke det samme som den værdi den har. Warren Buffett mener, at risiko kun er et resultat af, at investoren ikke helt ved hvad han laver. Derfor er det bedste du kan gøre for dig selv, at blive ved med at søge ny viden, og blive bedre til at investere. Jo mere du ved, jo bedre kan du klare dig.

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Omslag af e-bogen Fornuftig investering

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog nu!

4. Dine fejl bliver mangedoblet hvis du køber for lånte penge

Da jeg startede tog jeg Nordnet's superlån for at kunne belåne min portefølje og have flere penge at skabe afkast med. Det var dog et meget beskedent lån, så hvis det gik galt var det ikke mere end jeg havde råd til.

Jeg stoppede dog hurtigt med det, dels for at kunne blive helt gældfri, og dels fordi jeg ikke ville risikere mere end hvad var nødvendigt. Selvom lånte penge (også SU) kan accelerere dit afkast noget i starten, så skal du passe på med det, og kun benytte dig af det, hvis du er sikker på det ikke kan give dig problemer.

Alt for mange mennesker har fået store problemer i deres liv på grund af lånte penge. Det er bedst at undgå det helt.

5. Optimér din Skat og fradrag hvor du kan

At betale Skat slipper vi bestemt ikke for. Når vi investerer og får et afkast, så skal vi betale Skat af det. Afhængig af hvordan du investerer, så bliver den skat enten fratrukket automatisk ved dine handler, eller sidst på året. Husk altid at gemme kontanter til foråret hvor årsopgørelsen kommer ud, så du har råd til at betale årets Skat af dine afkast.

Du kan gøre meget for at blive bedre til at forstå Skat, for eksempel ved at forstå forskellen mellem lagerbeskatning og realisationsbeskatning, og forstå de mange fradrag vi kan gøre brug af. En generel regel siger, at vi kan fratrække vores tab fra vores afkast på samme type depot, så ved årets udgang, eller løbende, kan det betale sig at sælge aktier med tab, for at sænke den Skat du skylder på dine afkast.

6. Bliv ved med at lære, og hold dig til virksomheder du kan forstå

Jeg burde måske have sat dette punkt som det første, for det er muligvis det vigtigste når du investerer: Du må aldrig købe noget du ikke forstår til fulde.

Hvis der er ord du hører, som du ikke ved hvad betyder, eller nogle giver dig et "godt råd" på en aktie, skal du altid først sætte dig ned og helt forstå hvad det handler om. Uddannelse i dig selv er den bedste investering du kan gøre.

Når du undersøger et selskab du gerne vil investere i, så skal du være sikker på du forstår til bunds hvad de laver, hvordan de tjener penge (for det er et krav), hvem ledelsen er, og hvilke konkurrenter der kan skabe problemer for dem. Det er grundstenene, i det jeg kalder Fornuftig investering, og må ikke ignoreres.

7. Hav følelserne i orden

Investering kræver tålmodighed og en grad af is i maven. Du lærer det kun ved at opleve det. Investering indebærer mange dage, uger og endda måneder hvor dine aktier falder, og du sidder med et rødt tal foran dig. Det må du ikke lade dig påvirke af, for det betyder hverken du har taget fejl, eller verden er ved at gå under (hvis du ellers har fulgt de andre punkter).

Investering indebærer udsving, og du skal lære at håndtere disse udsving, uden at blive nervøs eller glad. Priserne gør hvad de gør, og det skal vi ikke basere beslutninger på. Jeg kan absolut anbefale ikke at tjekke dit depot særlig ofte, måske kun én gang om ugen, for ikke at blive alt for snæversynet på, hvad der sker fra den ene dag til den anden. Det er der sjældent nogle gode investeringer der er baseret på.

Hvis du vil lære hvordan du kan investere fornuftigt og rigtigt, kan du læse min e-bog. Den lærer dig at investere som Warren Buffett, Charlie Munger og andre gode investorer.

Inden du går

Jeg har samlet alt min erfaring og viden på denne blog, og har også skrevet en e-bog 'Fornuftig investering'. Her finder du mange flere råd, og synspunkter på, hvordan du skal tilgå markedet.

Du kan også lære meget fra Warren Buffett, og se hvorfor hans selskab Berkshire Hathaway måske er den bedste investering du kan gøre.

Tak fordi du læste med!

Kunne du lide artiklen? Har du en kommentar?

🤗 Det vil hjælpe mig meget, hvis du vil dele den på Facebook eller Twitter

⌨️ Skriv en kommentar i Facebook-gruppen Fornuftig Investering

📥 Tilmeld dig nyhedsbrevet så jeg kan sende dig andre lignende historier.

📚 Køb min e-bog Fornuftig Investering, eller book en gratis coaching-samtale

🤩 Få endnu mere indhold fra mig som Investor+ medlem

Bliv Investor+ medlem via
Lær mere om