Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Året der gik: 2021

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Sikke et år. Måske et af de mest begivenhedsrige i mit liv indtil videre. I marts flyttede jeg omsider til Sydney, Australien, for at bo sammen med min kæreste. Og det har indtil videre været rigtig godt! Vi er glade for mad og at rejse, men på grund af restriktionerne har der ikke været meget af den slags indtil nu. Det håber vi, vi kan gøre mere af i 2022. Det er trods alt det vi vil bruge vores tid på, når vi bliver uafhængige økonomisk.

Min familie er langt væk nu, og det er svært at undvære dem så længe ad gangen. Vi kommer heldigvis på tur til Danmark i slutningen af januar for at se dem, samt holde vores begges 30-års fødselsdag! Det bliver godt.

Det har været et år med masser af forandringer, både personligt og for formuen. Med nyt job har jeg kunne spare op, og investere en del, men flytningen til både Sydney og til anden lejlighed har kostet næsten lige så meget. På trods af det, og med hjælp fra aktiemarkedet er min samlede formue steget med mere end 30% i 2021. Jeg er ganske tilfreds!

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog her!
Omslag af e-bogen Fornuftig investering

Bloggen i 2021

Det er gået rigtig fint frem for min blog i 2021, og jeg er begyndt at have nogle samarbejder, blandt andet med Lysa, som er begyndt at give nogle sponsorindtægter. Det betyder jeg kan blive ved med at skrive godt indhold til jer, og det er jeg så glad for.

Mit mål er at undervise folk, til at tage hånd om deres egen økonomi og lære at investere deres penge selv, eller vide hvor de skal gå hen hvis de ikke selv ønsker at tage sig af det. Uanset din livssituation (ung eller ældre) så forsøger jeg at bidrage med råd og vejledning på en let forståelig måde. Jeg håber du vil læse med i 2022!

Tusind tak til alle mine sponsorer og samarbejdspartnere for at støtte mig, så jeg kan skrive mere indhold til alle jer.

Her er de 5 mest populære artikler i 2021:

Hvis der er noget du mener jeg bør skrive mere om, eller spørgsmål du ønsker svar på, så lad mig høre hvad du synes.

I 2022 forventer jeg naturligvis at levere meget mere indhold til jer, både på bloggen, og også ved videre udvikling af mine to apps: FI Scouts og Stokki.

🌱 Økonomisk Uafhængighed

Som det ser ud nu kan jeg være økonomisk uafhængig om 12 år - fra det tidspunkt skulle min portefølje og egen virksomhed selv kunne give en indkomst jeg kan leve (godt) af.

Det er selvfølgelig mange år, men sammenlignet med den almindelige pensionsalder, så er det lige om lidt! Selvom der har været store udgifter i løbet af året, har jeg også sikret mig et job med en god indkomst, og det kommer til at give et rigtig godt boost til min FIRE-rejse de næste 2 år.

Jeg har opdateret min fremgang, og fortæller mere om hvorfor jeg vil være uafhængig her.

💰 Formue

Min samlede formue er nu på over 1.177.000 kr hvilket er 36% mere end sidste år. De fleste af mine penge står i aktier, som jeg køber lidt hen ad vejen. I min bog Fornuftig investering kan du læse nøjagtigt hvordan jeg udvælger mine aktier.

Grundet min flytning til Australien og dernæst flytning til lejlighed har der været nogle store udgifter. Til gengæld fik jeg også nyt job som gav indkomsten et godt skud op. Samlet set har jeg haft en gennemsnitlig opsparingsrate på 48%, hvilket alt taget i betragting er meget fint!

Opsparingsrate: ~48%
Samlet formue inkl. pension: 1.177.840 kr.
Heraf markedsværdi: 1.076.120 kr.

Egenkapitalforøgelse for året: 315.332 kr. (+36 %)
(fra 862.508 kr. pr. 31. dec 2020)

🛒 Handler og Udbytter

Dette år har for en gangs skyld været godt fyldt med handler, både køb og salg. Hvis du har fulgt mig i noget tid, så ved du nok at jeg ikke er typen der køber og sælger hver eneste måned når lønnen kommer ind, som jeg tror de fleste andre gør. Der er intet galt med den tilgang, men det kan føre til man kommer til at købe nogle ting for dyrt. Det vil jeg gerne undgå.

Det sidste års tid har jeg brugt mange penge på flytning til Australien, ny bolig og nyt udstyr. Men jeg har også fået mig et godt job, som giver en god indtægt. Det betyder der har været godt med penge at investere for, både personligt og fælles med min partner.

Op til nytår lavede jeg lidt porteføljeoptimering og solgte nogle aktier hvor jeg havde et tab, eller små positioner som ikke gav meget. Dels for at realisere tab til at trække fra i skat, og dels for at have penge til at købe andre selskaber.

I 2021 har jeg købt eller forøget min beholdning af Lollands Bank, Verizon, Intel, Fortescue Metals Group og Ocean Bio-Chem.

Tabellen herunder viser mine transaktioner på tværs af alle depoter (inkl. pension), i det seneste kvartal. Negativt antal er salg. Netto har jeg købt aktier for 138.410 kr.

SelskabAntalGns. kursAfreg. beløb (kr.)
Cheesecake Factory-17048,06 US$53,363 kr.
Danske Bank-140113,00 kr.15.791 kr.
Fortescue Metals Group42514,20 US$-39.750 kr.
Intel32948,00 US$-103.465 kr.
Lollands Bank46548,00 kr.-25.237 kr.
Novo Nordisk-10750,90 kr.7.480 kr.
Ocean Bio-Chem, Inc.4608,56 US$-25.890 kr.
Pandora-46719,90 kr.33.708 kr.
TCM Group-8158,00 kr.1.235 kr.
Verizon Communications15056,62 US$-55.645 kr.
I alt-138.410 kr.

Oven i et i forvejen handelsfyldt år, så er der også nyheder på udbyttefronten, hvor mit samlede udbytte for året er næsten 4 gange så højt som sidste år, til 16.032 kr. Det er der naturligvis en god forklaring på, da mange selskaber ikke betalte udbytte sidste år, for i stedet at holde kontanter klar for at komme gennem Coronakrisen.

Denne beslutning havde jeg det helt fint med. Så længe selskaberne stadig har en fin indtjening, og vokser stødt, så betyder det ikke noget for mig om der kommer udbytte eller ej. Faktisk ville jeg oftest foretrække de investerer pengene i virksomheden, eller laver aktietilbagekøb. Det er skattemæssigt meget bedre for aktionærerne.

I 2021 har jeg samlet modtaget udbytter for 16.032 kr.
Dette svarer til en udbytteprocent af min portefølje på 1,4 %.
I 2020 modtog jeg samlet udbytter for 4.704 kr.

Tabellen herunder viser alle udbytter modtaget i 2021.

SelskabUdbytte (kr.)
Apple Inc.328,19
Bakkafrost73,00
The Coca-Cola Company194,01
Danske Bank1.960,00
H. Lundbeck200,00
Hennes & Mauritz727,50
Intel Corporation1.458,85
Matas1.632,00
Novo Nordisk981,75
Pandora1.815,00
Scandinavian Tobacco Group65,00
Starbucks288,06
SP Group370,00
TCM Group3.429,12
Tryg687.50
Verizon1.821,53
I alt16.032 kr.

📈 Portefølje

Samlet afkast i 2021 inkl. udbytte: 39,14 %
Gennemsnitligt afkast pr. år, siden 2019: ~30 %

Aktierne er braget op i år (de fleste af mine ihverfald) og det har naturligvis givet mig nogle gode grønne tal på bundlinjen. Min portefølje er i løbet af 2021 steget med hele 39,14 %! Det er ganske overvældende.

Jeg forsøger at købe selskaber af høj kvalitet til en billig pris, og har gjort det siden jeg begyndte at investere mine egne penge. Metoden er inspireret af Warren Buffett, Charlie Munger og Benjamin Graham, og du kan lære hvordan jeg gør i min bog.

Et afkast i ét bestemt år har dog ikke den store betydning for mig, for alle kan have et heldigt år. For at være en god investor skal man dog kunne skabe et godt afkast i størstedelen af årene, og helst slå indekset før man kan sige at det har været tiden værd. Jeg har indtil videre klaret den fint, og siden 2015 har jeg haft et gennemsnitligt afkast på omkring 22 %. Siden 2019 har det været omkring 30%!

Tabellen herunder viser min samlede personlige portefølje på tværs af alle depoter. Jeg har også en fælles portefølje med min kæreste som ikke er reflekteret her. Alle beløb er i DKK før SKAT. Afkast er urealiseret.

SelskabKøbsprisMarkedsværdiUrealiseret afkast
Apple Inc.15.75669.601341,7 %
Bakkafrost4.0428.658114,2 %
Berkshire Hathaway Inc. B28.84639.21335,9 %
Carnival Corporation37.76434.567-8,5 %
Coca-Cola Company (The)6.0617.76128,1 %
Danske Bank A/S123.33194.878-23,1 %
Fortescue Metals Group28.19038.92238,1 %
H. Lundbeck16.98113.508-20,5 %
H+H International6.02513.110117,6 %
Hennes & Mauritz AB22.08119.406-12,1 %
Intel Corporation129.042137.6026,6 %
iShares MSCI China ETF11.25610.954-2,7 %
Kraft-Heinz Company2.8803.73929,8 %
Lollands Bank A/S33.36642.47626,2 %
Matas A/S56.777101.59278,9 %
Novo Nordisk A/S24.28869.825187,5 %
Ocean Bio-Chem25.89026.1811,1 %
Pandora A/S58.32389.69453,8 %
SAS AB6.7793.692-45,4 %
Scandinavian Tobacco Grp.1.2761.3737,6%
SP Group A/S15.22632.634114,3 %
Starbucks13.35421.47660,8 %
TCM Group A/S26.14237.84251,9 %
Tryg A/S17.85043.928146,1 %
Verizon Communications55.78550.916-8,7 %
I alt775.2281.022.54931,9 %

Godt nytår! 🥂🎉

Alle tal i denne opgørelse er pr. 31. december 2021.