Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Året der gik: 2020

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Hvordan skal man sætte ord på 2020? Sikke et år. Hvordan er det gået for jer læsere?

2020 har på mange måder været et udueligt år for os alle sammen. Et år med nye prøvelser og udfordringer, et år med ofre og ensomhed. Det er så vigtigt at vi allesammen står sammen for at komme igennem denne krise. Da Corona-virussen dukkede op i Kina i januar fik den ikke meget opmærksomhed fra resten af verdenen. Det var først da det begyndte at sprede sig i februar, at vi fik 'jnene op for, hvor alvorligt det er. Nu er vi heldigvis begyndt at vaccinere folk, og selvom det ikke er en permanent løsning, så giver det håb og modet til at stå igennem resten af pandemien.

Grundet Corona-krisen har jeg arbejdet hjemmefra stort set hele året, og det har været en sjov, ny oplevelse for mig. Jeg har længe ville arbejde hjemmefra halvdelen af ugen for at se om det fungerer for mig, og om det kan fungere når man skal arbejde i et team. Nu blev hele arbejdspladsen tvunget ud i det, og jeg må sige det er gået rigtig godt uden de store udfordringer. Men man kommer nu til at savne sine kollegaer. Som du nok ved så har jeg planer om at flytte sammen med min kæreste Brenda i Sydney, Australien, og jeg havde oprindeligt håbet at kunne arbejde "remote" og beholde mit job. Det blev vi dog enige om i fællesskab, ikke var det rigtige at gøre, og derfor sagde jeg selv mit job op med sidste arbejdsdag d. 31. december 2020.

Det har dog vist sig at være godt, for det giver mig meget mere tid til at arbejde på personlige projekter, og jeg har besluttet at være selvstændig nu, ihverfald i en periode, og så længe der er opsparing til det. Det er mit mål primært at kunne leve af mine investeringer, samt denne blog, og mine andre projekter. Blandt andet har jeg fået frigivet tid til at skrive min Visa-ansøgning til at flytte til Australien, og den blev sendt afsted. Heldigvis er min ansøgning blevet godkendt og jeg har tilladelse til at rejse ind i landet, hvilket jeg gør d. 2. februar!

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog her!
Omslag af e-bogen Fornuftig investering

📖 Fornuftig investering: Min første e-bog

I efteråret annoncerede jeg, at jeg ville skrive en bog der lærer dig at investere dine egne penge. I måneder har jeg arbejdet hårdt på at gøre den færdig, og den blev udgivet d. 28 december i år. Jeg er virkelig stolt af den, og kan se der har været god interesse for den. Du kan se mere om min nye bog Fornuftig investering, her.

Bogen lærer dig at investere dine egne penge, baseret på den måde jeg selv gør det på. Jeg har lært at investere fra Warren Buffett, efter at have læst en masse bøger om hans metode, samt hans aktionærbreve, og en masse videoer med ham og Charlie Munger. Bogen er kun på 64 sider og jeg har forsøgt at skrive den på et sprog hvor alle kan være med, omend det forventes at man har styr på det mest basale og har købt nogle aktier allerede. Tilmeld dig mit nyhedsbrev for at få 30% rabat!

Bloggen i 2020

På grund af personlige årsager, samt mange andre projekter, har jeg ikke været nær så god til at skrive til selve bloggen, men det skulle ændre sig i 2021. Jeg er dog glad for at se, at der kommer flere læsere til hver uge, og jeg hører fra nogle af jer, at i virkelig kan lide det. Tusind tak til hver eneste af jer!

Her er de 5 mest populære artikler i 2020:

Hvis der er noget du mener jeg bør skrive mere om, eller spørgsmål du ønsker svar på, så lad mig høre hvad du synes.

🌱 Økonomisk Uafhængighed

Vejen mod FIRE er lang, men det går rigtig fint fremad! Aktiemarkedet i år har været helt ekstremt og det hjælper naturligvis, men jeg ved også der pludselig kommer et større fald, så man kan aldrig regne med det. For mig har det været et fantastisk år, godt hjulpet på vej af, at jeg har boet hos mine forældre i 6 måneder nu, uden betydelige udgifter. Det har jeg været meget taknemmelig for, og den effekt det vil have på min fremtid er enorm!

Jeg har optalt hele vores privatøkonomi inkl. fælles udgifter for at se hvordan pengene er brugt i løbet af året, og hvor meget vi har sparet op. Det er der kommet følgende Sankey-diagram ud af.

💰 Formue

Min formue, samt portefølje, har sat ny rekord på trods af faldet i marts, og er nu på over 860.000 kr hvilket er 84% mere end sidste år. Faldet i foråret brugte jeg til at købe godt ind i nogle gode selskaber med en lovende fremtid. I min bog Fornuftig investering kan du læse nøjagtigt hvordan jeg udvælger mine aktier.

Opsparingsrate: ~65%
Samlet formue inkl. pension: 862.508 kr.
Heraf markedsværdi: 685.448 kr.

Egenkapitalforøgelse for året: 392.508 kr. (+84 %)
(fra 555.104 kr. pr. 31. dec 2019)

🛒 Handler og Udbytter

I løbet af året har jeg sat ekstra fokus på opsparing, for at have flere penge at investere for, og desuden skal jeg bruge en del kontanter til at flytte til Australien. Vi skal jo finde en lejlighed, betale for visa, købe møbler og den slags, så jeg har sat ca. 100.000 kr. til side indtil videre. Senere vil det der er til overs blive investeret i aktier når der er nogle gode køb derude.

Jeg handler ikke ofte, og i 4. kvartal i år har jeg kun foretaget 3 handler. Tabellen herunder viser mine transaktioner på tværs af alle depoter (inkl. pension), i det seneste kvartal. Negativt antal er salg.

SelskabAntalGns. kursAfreg. beløb (kr.)
SAS (Tegningsretter)36000,832 kr.-2.995,56
Carnival Corp.12021,68 US$-15.962,55
H. Lundbeck80211,90 kr.-16.981,00
I alt35.939,11 kr.

Sammenlignet med sidste år har jeg stort set ikke modtaget nogle udbytter. Grundet Corona-pandemien har de fleste selskaber valgt ikke at udbetale udbytter i 2020, og denne beslutning har jeg det helt fint med. Så længe selskaberne stadig har en fin indtjening, så forventer jeg det kommer igen næste år, evt. med en større forøgelse.

I 2020 til dato har jeg samlet modtaget udbytter for 4.704,41 kr.
I 2019 modtog jeg samlet udbytter for 13.298 kr.

SelskabUdbytte (kr.)
Apple Inc.313,53
Novo Nordisk900,90
Pandora1.404,00
Tryg1.022,50
The Cheesecake Factory64,86
Lollands bank140,00
Scandinavian Tobacco Group50,00
Intel Corporation327,56
The Coca-Cola Company257,63
I alt4.704,41 kr.

📈 Portefølje

Mit afkast, 2020: 28,93 %
Gennemsnitligt afkast pr. år, siden 2015: ~22 %

Jeg har i år præsteret et samlet afkast på knap 29%, hvilket jo er helt formidabelt. Jeg er klar over at indeksene alle har braget op, så det er ikke fordi jeg har gjort noget særligt i år. Jeg forsøger at købe selskaber af høj kvalitet til en billig pris, og har gjort det siden jeg begyndte at investere for alvor, for nu 5 år siden. Et afkast i et bestemt år har ikke den store betydning for mig, det er den lange bane der gælder. Mit mål er dog, over en længere årrække, konsekvent at slå markedet med 5%-point, og dette ser ud til at gå meget fint. Siden 2015 har jeg haft et gennemsnitligt afkast på omkring 22 %, hvilket er meget tilfredsstillende.

Tabellen herunder viser min samlede portefølje på tværs af alle depoter. Alle beløb er i DKK før SKAT. Afkast er urealiseret.

SelskabKøbsprisMarkedsværdiUrealiseret afkast
Apple Inc.15.75648.504207,8 %
Bakkafrost5.4048.68460,7 %
Berkshire Hathaway Inc. B28.14929.5414,9 %
Carnival Corporation37.76434.420-8,9 %
Cheesecake Factory (The)26.94538.38342,4 %
Coca-Cola Company (The)6.0616.6579,8 %
Danske Bank A/S139.12098.636-29,1 %
H+H International6.0257.52424,9 %
Hennes & Mauritz AB22.08119.097-13,5 %
H. Lundbeck16.98116.704-1,6 %
Intel Corporation24.80324.368-1,8 %
iShares MSCI China UCITS ETF11.25613.24517,7 %
Kraft-Heinz Company2.8803.36216,7 %
Lollands Bank A/S8.42910.86428,9 %
Matas A/S56.77770.50124,2 %
Novo Nordisk A/S31.76744.79741,0 %
Pandora A/S64.075106.23665,8 %
SAS AB6.7795.424-20,0 %
Scandinavian Tobacco Group A/S1.2761.041-18,4 %
SP Group A/S15.22620.05431,7 %
Starbucks13.35418.16936,1 %
TCM Group A/S26.14234.19430,8 %
Tryg A/S17.84724.20435,6 %
I alt584.897684.60917,0 %

Godt nytår! Pas på alle mennesker omkring dig. 🥂🎉

Alle tal i denne opgørelse er pr. 1. januar 2021.