Nyhedsbrev #13, Juni 2020
Hej,
Her i sommerferietiden ligger du sikkert på stranden eller i en rigtig dejlig stol ude i solen når du læser dette. Jeg sidder og skriver dette nyhedsbrev i bilen på vej til Skovtårnet ved Næstved som vi skal se i dag.
Det er skønt at kunne arbejde hvor som helst, og når som helst. Men at skrive i en hoppende bil er ikke så let endda 😀
Først og fremmest er juni ovre os, og dermed også 2. kvartal af 2020. Tiden går hurtigere end man lige fornemmer, synes jeg. Jeg gør regnskabet op hvert kvartal og deler alle mine tal med jer. For at se hvordan min formue har udviklet sig i de seneste 3 måneder, og hvilke udbytter jeg har modtaget bør du læse min Kvartalsopgørelse for 2. kvartal 2020. Her kan du også se min fulde portefølje af aktier!
Her kommer de artikler jeg har skrevet til dig, den seneste måned:
SponsorReclaim er et vidunderligt værktøj der bruger AI til at organisere din dag. Jeg har prøvet utallige systemer til at holde styr på de ting jeg gerne vil, og det har aldrig rigtigt passet til min meget ad-hoc og frie måde at leve livet på. Reclaim.ai planlægger automatisk dine opgaver og møder, og flytter dem rundt så du har tid til det hele.
Hvad er min opsparingsrate?
Hvis du sigter efter FIRE eller økonomisk uafhængig, så mener jeg det vigtigste tal at holde øje med er din opsparingsrate. Det er den andel af din indkomst du lægger til side hver måned. Jo mere du kan gøre for at hæve dette, jo hurtigere bliver du fri.
Læs med her hvordan du beregner den, og hvordan du kan øge din opsparingsrate.
3 favoritbøger du skal læse i sommerferien
Sommertiden er en dejlig tid, når man kan sætte sig i en dejlig stol udenfor, og fordybe sig i en god bog. Hvis du, ligesom jeg, læser meget faglitteratur om investering, så har jeg 3 fremragende bøger at foreslå dig: The Intelligent Investor, Security Analysis, samt The Snowball.
Alle tre bøger handler om hvad man i daglig tale kalder “value-investering”. Jeg vælger nu bare at kalde det fornuftig investering. The Snowball er en biografi om Warren Buffett, som jeg har fundet meget lærerig, men jeg er også fanatiker!
Husk, hvis du synes de lyder interessante, kan du bestille bøgerne gennem de links på siden. Det støtter mig rigtig meget i det jeg laver her.
8 investeringsregler fra Guy Spier
Hvilke regler har du når du investerer eller undersøger selskaber?
Guy Spier, en kendt investor der bor i Schweiz, har skrevet bogen The Education of a Value Investor, hvori han blandt andet fortæller om 8 af de regler han selv bruger. For eksempel ønsker han ikke at tale om sine aktive investeringer med andre, da det kan påvirke hans holdning, og han sørger altid for at undersøge selskaber ved at læse deres eget materiale først, og aldrig fra analytikere.
Læs alle 8 regler her, og se om det er noget du kan bruge.
Value og Vækst: Hvad er bedst?
Value og vækst: den uendelige diskussion.
Nogle leder efter selskaber med stor vækst, og ofte hurtigt stigende aktieprisen, uden der måske helt er et fundamentalt sundt grundlag for stigningen. Andre leder efter solide, veletablerede selskaber, som helst skal være faldet meget i pris, så de kan købes billigt.
I artiklen her prøver jeg, med Warren Buffett’s hjælp, at argumentere for, de to ord er helt overflødige, for en god investering må vel altid være et sundt selskab, med god vækst, købt til en billig pris?
SponsorLysa er den bedste og billigste investeringrobot jeg har set. Lysa lader dig investere dine penge bredt på en ultra-nem måde, og omkostningerne er holdt helt nede under 0,38% om året. De har en fornuftig tilgang til investering og investerer dine penge i indeksfonde af aktier og obligationer. Lysa tilpasser sig automatisk til din livssituation og hjælper dig til at træffe bedre økonomiske beslutninger.
🙌 Nu er du opdateret
Det var alt for denne gang. Som altid vil jeg virkelig gerne høre din feedback, eller hvad du vil høre mere om. Bare besvar denne mail, eller fang mig på Twitter @cmitteldorf.
📣 Husk at kigge forbi Facebook-gruppen Fornuftig Investering, for at møde andre med samme interesse som dig. Her svarer vi på spørgsmål og diskuterer spændende emner inden for investering!
Tak fordi du læser med!
Christian