Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Lev et liv uden overforbrug

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

For nogle år siden havde jeg rigtig mange ting. Jeg har altid været ret impulsiv med mine køb. Hvis der var noget der så interessant ud for mig og jeg havde råd til det, så købte jeg det relativt hurtigt.

Gennem tiden har det mest været forskellige arter af elektronik, computerudstyr, spil og lignende - det har altid været en interesse for mig. Og der er ikke noget galt med at bruge penge på det vi kan lide, og som interesserer os.

Spørgsmålet er bare, hvor mange ting vi egentlig behøver for at have det godt. Forbrug er et populært emne for tiden, og det er ikke mærkeligt at se. Vi køber og forbruger ting som aldrig før - og de ting vi køber bliver billigere og lavere kvalitet. Vi bevæger os væk fra godt håndværk og foretrækker varer der er masseproduceret.

Konceptet om minimalisme går ud på, kun at købe, eje, og bruge tid på de ting som virkelig forbedrer vores liv. Da jeg kiggede rundt i lejligheden kunne jeg godt se, der var en del der ikke rigtig gjorde mit liv bedre.

Det var blandt andet også derfor jeg besluttede at rejse til Sydney med kun 100 ting. Det var meget befriende, ikke at gå og se på alt det andet jeg har hver eneste dag. Og at flytte gav mig en god mulighed for, at skille mig af med ting, i stedet for at pakke dem ned.

Her er hvad der har hjulpet mig hertil:

Mindset

Det første det kræver er et skift i dit mindset. Det handler ikke så meget om bare at skille sig af med ting, men mere at ændre din holdning og synspunkt for fremtiden. Det er ligesom en god kur. Du kan godt ændre dine vaner og skære ned på vægten på kort tid. Men det kræver en ændring af din livsstil for at det er holdbart.

Det samme gælder for minimalisme. Du skal kunne se potentialet og fordelene ved at eje færre ting. Du skal kunne mærke en forandring hver dag, og finde glæden - ikke gå rundt og føle at du skal nøjes. Hvis du gerne vil hjælpes på vej, tilbyder jeg coaching og vejledning.

Man kan godt se på ting og nyde det, uden at skulle eje det. Det er vi nødt til når vi går på kunstmuseum, så hvorfor ikke have samme tilgang når du "shopper" og kigger i tøjbutikker eller hvad du har trang til. Hvorfor skal vi absolut eje det, for at kunne nyde og værdsætte det?

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog her!
Omslag af e-bogen Fornuftig investering

To-ugers reglen

En af de simpleste metoder til at skære ned på dit forbrug, og undgå at købe for mange ting er to-ugers reglen. Du er på vej ned ad gågaden, og spotter en ting du synes er flot, eller kan bruge. Den vil du gerne have.

Tricket er så, at skrive ned eller tage et billede af det du vil have, og bare gå videre. Giv dig selv et par uger til at tænke over det. Hvor meget vil du gerne have den vare? Hvad koster den, og er den det værd? Har du virkelig brug for den, eller fangede den bare dit blik?

Tænk over det i nogle uger, eller endda en måned. Se hvor længe du kan undvære det. Jeg ender ofte med ikke at købe ting på den måde, for det går op for mig at det egentlig ikke er noget jeg har brug for, eller synes er det værd.

Denne regel gælder primært for mellemstore køb eller derover, og har sparet mig for rigtig mange penge og besvær.

Efter de to uger kan du godt gå hen og købe det du ville have - nu ved du nemlig at de er noget du har brug for, og du synes det er det værd. Men i de fleste tilfælde vil du nok have glemt alt om det.

Skrammel, ragelse og ligegyldigheder

Der er en anden gruppe af køb som vi alle gør, men ikke altid er helt gennemtænkt: det jeg oftest kalder ragelse. Lige meget hvad du køber, kan det være en god idé lige at stoppe op i 10 sekunder og tænker over det, inden du bare putter det i kurven.

Det kan ofte ske når vi ellers handler ind, at der kommer lidt mere i kurven, end vi egentlig havde tænkt os. Måske er du sulten når du handler, og får lige lagt lidt små snacks i kurven. Måske ser du en flot urtepotte i tilbuds-sektionen, eller et lille spil. Supermarkeder sælger efterhånden alt muligt andet end den mad du nok kom efter i første omgang. Lad dig ikke friste.

Jeg hopper også i fælden somme tider, og finder hurtigt ud af efter få dage, at jeg fik meget begrænset glæde ud af det jeg købte. Hvis jeg da ikke allerede havde fortrudt det så snart jeg kom hjem.

Næste gang du er ved at købe noget, så tænk lige over det.

Hvor længe kommer du til at nyde det? Hvordan skal du skille dig af med det når du ikke længere vil have det? Vil du stadig kunne lide og bruge den trøje om 5 år? Er det besværet og pengene værd?

Hvis vi alle tænker lidt mere over hvad vi køber, så sparer vi en hel del penge. Det gavner jo også miljøet og klimaet, når vi kun skal producere hvad vi egentlig har brug for. Virksomhederne vil hurtigt holde op med at producere de ting de ikke sælger.

Kan du huske biblioteket?

Jeg læser selv en del, men køber sjældent bøger. Hvordan det?

Det er sket somme tider, at jeg køber en bog, film eller musik (da der var CD'er), fordi det lignede noget jeg ville kunne lide. Men da jeg kom hjem fandt jeg ud af det ikke lige var noget for mig. Sådan kan man hurtigt spilde 50-300 kr.

På biblioteket kan du finde både bøger, musik og film, som du kan leje med hjem, totalt gratis. Det koster ikke en øre (hvis du altså afleverer det til tiden). Det er en rigtig vigtig resource, at have et lokalt bibliotek, hvor du kan finde stort set alt du leder efter.

Foretrækker du som jeg, at læse bøger digitalt så er der råd for det. Du kan låne bøger og andet gratis på ereolen.dk, filmstriben.dk og andre steder. Hvis der endelig er f.eks. bøger du ikke kan finde, så vil du oftest kunne spare lidt ved at købe dem som e-bog i stedet. Desuden kan du få dem straks.

Det er da en win-win!

Dine investeringer kan betale for dit forbrug

For alle de ting du faktisk ender med at købe, gælder det om at finde det billigst muligt. Der er ingen grund til at betale mere end nødvendigt.

Hvis du investerer dine penge, har du sikkert hørt om udbytte-aktier. Det er aktier i selskaber der oftest betaler en udbytte jævnligt, for eksempel hvert kvartal eller hvert år.

Ved at tænke lidt strategisk kan du faktisk få selskabernes udbytte til at betale for de ting du køber.

Sådan kan vi leve et liv med mindre forbrug, og få de ting vi bruger endnu billigere.