Investering kræver tålmodighed og et særligt temperament
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Jeg har før skrevet om Guy Spier og han er fortsat en stor inspiration for mig som investor. I hans bog The Education of a Value Investor har han beskrevet sin personlige rejse som investor, og hvad han har lært undervejs. Den kan varmt anbefales.
I denne artikel vil jeg fortælle nogle af de ting han nævner i bogen som gjorde et kæmpe indtryk på mig, og som jeg mener du skal tænke over, når du selv bevæger dig ud i livet og på markederne.
SponsorStokki er min nye aktie- og investerings-app som gør det ultra-simpelt at holde styr på porteføljen, og de selskaber du følger. Følg din udvikling på tværs af alle porteføljer, sæt kursmål, se finansielle data og meget mere. Som Stokki Pro får du adgang til flere funktioner til en lav månedlig pris.
Vores hjerne gør ikke altid det mest rationelle
Kender du det, når du kommer hjem med meget mere end hvad du havde tænkt dig, når du handler ind? Jeg kender det alt for godt selv. Selvom vi har de bedste intentioner, så vil den hjerne gerne købe slik og chips med hjem. Og vi ender ofte med at gøre det, uden at opdage det før vi kommer hjem.
Hvis der er noget vi gerne vil have, så vil vores hjerne lokke os til at købe det, uanset hvor god en idé det er. Dette gælder desværre også når vi investerer.
Gennem undervisning på skoler kan du lære alt om hvordan man kan læse selskabers regnskaber, beregne basale ting som P/E, afkast og den slags. Det er alt sammen vigtigt, og uundværligt. Hvad de ikke lærer dig om er, hvordan hjernen fungerer, og hvordan vi kan sørge for vi holder at rationelle uden at lade sig påvirke af hjernens skære idéer.
Jeg her flere gange fundet et godt selskab hvor alle tallene egentlig ser godt ud, men når jeg læste mellem linjerne i regnskabet, begyndte jeg at se ting, jeg ikke var glad for. Det er virkelig vigtigt ikke at danne dig en mening om en bestemt investering, før du har gennemgået alle data. Undgå at se på aktiekursen inden du studerer selskabet, for det kan påvirke det du senere læser. Undgå at lede efter aktietips på steder, hvor du godt ved de bliver hypet.
En af grundende til min success indtil videre har været min evne til at forholde mig kritisk og objektiv. Jeg er på ingen måde altid rationel, men jeg har lært at forstå og acceptere dette, og lært at fange mig selv i at gøre noget forhastet. Jeg har lært om hvordan vores hjerne fungerer, og tænkt til mig selv: “nu ved jeg det, så det kommer ikke til at ske for mig mere”. Men det gør det selvfølgelig stadig.
Vores hjerne er på mange måder stadig fanget i et krybdyr-stadie hvor den reagerer meget primitivt på ting, og vi kan meget let blive påvirkede af hvad vi ser. Det sværeste er, at selvom vi ved dette, kan vi ikke bruge vores hjerne til at stoppe os. Vi kan ikke bruge hjernen til at kontrollere hjernen. Først når vi accepterer at vores hjerne er helt fyldt med fejl, kan vi designe en række ting der kan stoppe os, inden vi gør noget ugennemtænkt. For eksempel ved hjælp af en checkliste.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!Overvej hvilket miljø du har omkring dig
Hvorfor tror du Warren Buffett, en af verdens største finansmænd, ikke bor nær Wall Street ligesom alle andre? Fordi han ikke vil udsætte sig selv for ting der kan påvirke ham i en forkert retning. Han er rigtig godt til rette i Omaha - et sted hvor han kan sidde og læse i ro og fred. Han er ikke på sociale medier, hører ikke TV eller podcasts og lytter ikke til andres “gode råd” og aktietips. Han tænker selv.
Ligesom Buffett bør du indrette et sted hvor du kan sidde i fred, og kun lytte til dine egne tanker. De mennesker og steder du omgås påvirker dig sikkert mere end du tror.
Målet er ikke at blive klogere, men nærmere at fjerne distraktioner, forstyrrelser. Alt der kan forhindre os i at være så rationelle som muligt, så vi tager de rette beslutninger. For mig har det været af stor betydning også, ikke at følge alt for meget med på sociale medier, og bo i relativt små byer, hvor der ikke vrimler med folk og indtryk. Selvom jeg bor i Sydney nu, er det et meget roligt sted, hvor jeg selv kan bestemme hvad jeg udsætter mig selv for.
Sammenlignet med mine første investeringer har denne rolige tilgang været virkelig sundt for mit mentale helbred, og også for mit afkast. For at tage gode langsigtede beslutninger er det bedst ikke at være omringet af pres fra andre mennesker eller forstyrrelserne fra medierne. Det kan let føre til spekulation i stedet for det moderate stabile afkast.
Lev efter det indre scorekort — efter dine egne værdier
Guy Spier har engang spist en frokost med Warren Buffett, hvor de blandt andet talte om hvor vigtigt det er, at leve efter sine egne værdier og ikke lytte alt for meget til hvad alle andre vil have dig til at gøre - leve efter sit indre scorekort, som Buffett siger.
Would you prefer to be considered the best lover in the world and know privately that you’re the worst — or would you prefer to know privately that you’re the best lover in the world, but be considered the worst? Warren Buffett
Jeg tror ikke vi kommer lykkelige gennem livet ved at gøre hvad alle andre vil have os til. Vi bliver ofte opslugt af hvad vi tror er vigtigt: at folk kan lide og respektere os, at vinde priser eller være anerkendte i offentligheden. For nogen mennesker er det måske hvad de virkelig ønsker, men jeg tror der gemmer sig mere bag den facade.
Spørg dig selv? Hvad er det virkelig jeg vil inderst inde? Gør jeg de ting der gør mig glad, eller er det bare noget jeg forestiller mig?
Det ses nok sjældent på finansmarkederne at folk virkelig gør hvad de mener der er rigtigt. med den fokus der er på kortsigtede resultater og korrekte estimater, er det meget let for virksomhederne at føle sig nødsaget til at snyde og pynte lidt på tallene, for at tilfredsstille sinde investorer. Alt det for blot at skulle gøre det samme i næste kvartal. Og som Buffett siger: “Disse mennesker finder ofte deres trøst ved at bilde dem selv ind, at alle andre jo også gør det”. Hvor ender det?
Rigtig mange successfulde investorer som Warren Buffett og Guy Spier er successfulde fordi de netop kun gør hvad de selv mener er det rigtige, og de forbliver tro til deres principper. Deres styrker kommer fra deres forståelse af, hvem de virkelig er og hvordan de gerne vil leve deres liv. De lever ikke for at tilfredsstille andres standarder og meninger. Og de har ikke travlt med at blive rige.
Charlie [Munger] and I always knew we would become very wealthy, but we weren’t in a hurry. If you’re even a slightly above average investor who spends less than you earn, over a lifetime you cannot help but get very wealthy—if you’re patient. Warren Buffett
Gør hvad du kan for andre
Hvis der er noget der har ændret mit syn på livet, er det at forstå vi bedst opnår vores mål og bliver lykkelige ved at give, og ikke tage. Det har ændret min synspunkt til altid at spørge hvad kan jeg gøre for andre?, i stedet for at tænke hvordan de kan gøre noget for mig.
Jeg kan love dig, at du stadig vil få alt det du ønsker, og meget mere til, ved først og fremmest at hjælpe andre helt betingelsesløst.
Ved at have dette synspunkt, og samtidig udvælge og arbejde tæt med de bedste mennesker—der har det på samme måde—kan du virkelig opnå store resultater. Du opbygger et netværk af folk der er der for dig, og står bag dig. Du indser at livet ikke er et nul-sums spil. Du bliver ikke fattigere bare fordi du giver noget væk og hjælper andre.
Uanset om det gælder dine venner, kollegaer, kunder eller familie: Jo mere du giver væk, desto mere får du tilbage.
Ligeledes gælder det om kun at omringe sig med mennesker der har det på samme måde. Det er dem vi kan lære allermest af. Vi kan lære en masse fra bøger, men det noget helt andet at tale med, eller være i nærheden af en person, som øser ud af deres erfaring. Hvis du ikke har nogen i din vennekreds der er sådan, kan jeg kun opfordre dig til at finde dem.
Warren Buffett gør ekstremt meget ud af kun at omgås de rette mennesker, og han gør hvad han kan for at finde dem. Mange af hans investeringer har han uden tvivl købt fordi det var gode forretninger, men jeg tror først og fremmest han købte dem for at lukke ledelsen ind i sin inder-cirkel.
Du bør kun investere tid og energi i de mennesker du virkelig kan stole på, som har din ryg, og som gladeligt giver mere end de får igen.
Hang out with people better than your, and you cannot help but improve. Warren Buffett
SponsorReclaim er et vidunderligt værktøj der bruger AI til at organisere din dag. Jeg har prøvet utallige systemer til at holde styr på de ting jeg gerne vil, og det har aldrig rigtigt passet til min meget ad-hoc og frie måde at leve livet på. Reclaim.ai planlægger automatisk dine opgaver og møder, og flytter dem rundt så du har tid til det hele.
Inden du går
Jeg lærer rigtig meget fra at læse om andre investorer, og deres historie. Mange deler gladeligt ud af de udfordringer de selv har haft, og hvordan de har løst dem. Ved at lære af andres fejl kan du helt undgå at lave de samme fejl. Det har været en stor del af min success at lære fra andre, og jeg håber jeg kan gøre det samme for dig.
Guy Spier har været en stor inspirationskilde, og som du kan se har jeg lært mange ting fra ham. Jeg kan varmt anbefale hans bog The Education of a Value Investor, som jeg også har anmeldt.