Hvor rig var Warren Buffett på din alder?
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Milliardæren Warren Buffett er kendt som en af de rigeste og dygtigste investorer i verden, med en formue der stiger hver eneste dag. Men “Oraklet fra Omaha”, som han kaldes, har ikke altid været lige så rig som han er i dag. Faktisk, på grund af snebolds-effekten, er over 99% af hans formue tjent efter han blev 50 år gammel.
Det betyder dog ikke, at han var sen på den. Han startede sin finansielle karriere som ganske ung, og byggede sin formue langsomt op, over mange årtier — noget som vi alle er i stand til med en smule udholdenhed og masser af hårdt arbejde.
SponsorReclaim er et vidunderligt værktøj der bruger AI til at organisere din dag. Jeg har prøvet utallige systemer til at holde styr på de ting jeg gerne vil, og det har aldrig rigtigt passet til min meget ad-hoc og frie måde at leve livet på. Reclaim.ai planlægger automatisk dine opgaver og møder, og flytter dem rundt så du har tid til det hele.
Warren Buffetts formue gennem årene
Buffett blev født i 1930, hvor Den Store Depression var omkring sit højeste, og havde en sans for forretninger allerede som helt ung. Han købte sine første aktier som 11-årlig, i selskabet Cities Service, til $38 stykket. Da han var teenager, ordnede han selv hvad der svarer til en selvangivelse til Skat. Han havde og kørte flere avisruter og havde investeret i adskillige Pinball-maskiner som var placeret på forskellige stedet i byen. Buffett havde endda investeret og købt en stor andel (160.000 kvadratmeter) landbrugsjord i Omaha, da han kom ud af High School (gymnasiet).
Da Buffett var ung har han ofte udtalt, meget ambitiøst, at han ville være millionær indenlandske nåede 30 år, og hvis ikke, ville han springe ud fra den højeste bygning i Omaha.
De første 100.000 dollars tjente han i tyverne
Efter at være færdig i College prøvede Buffett først, utallige gange, at få et job hos sin største helt Benjamin Graham — og tilbød endda at arbejde gratis for ham — men da det ikke lykkedes, blev han nødt til at tage tilbage til Omaha, så han kunne arbejde for sin far som børsmægler. Som 21-årig var Warren’s formue på omkring $20.000 (ca. 100.000 kr.).
Efter et par år hvor Buffett havde sendt adskillige investeringsidéer til Graham, bukkede han endelig under i 1954 og ansatte ham til en årlig løn på omkring 70.000 kr.
To år senere gik Benjamin Graham selv på pension, og Buffett tog alt hvad han havde lært med sig, og startede sit eget partnerskab, med venner og familie, hvor han investerede for en samlet formue. Da Buffett fyldte 26 år var hans egen formue steget til mellem 140.000 og 174.000 dollars.
Millionær som 30-årig
Som han selv havde forudset så blev Warren millionær mens han var i trediverne, og hans formue voksede ustandseligt. I 1962 flyttede Buffett hele hans formue (omkring 450.000 dollars) ind i partnerskabet. Dette viste sig at have været en god plan, og formuen for partnerskabet voksede til 17 millioner dollars i løbet i 1964. Heraf var Buffett’s egen andel 1.800.000 dollars.
Buffett købte dernæst en kontrollerende andel aktier i Berkshire Hathaway i 1965, og har i dag overtaget selskabet og ført det til nye højder, trods han altid har sagt, at det var hans største fejltagelse at købe Berkshire. Samtidig begyndte han at lukke ned for partnerskabet i 1966, og opløste det fuldstændigt i 1969.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!Warren Buffett som 40-årig
Som 43-årig var hans personlige formue nået svimlende højder — til hele 34 millioner dollars. I 1972 købte han, gennem Berkshire Hathaway, See’s Candies for omkring 25 millioner dollars. En beslutning der siden har hjemhentet over 2 milliarder dollars i indtjening over 50 år.
I fyrrene nåede Buffett en af de helt store milepæle, og hans formue voksede til over 100 millioner dollars i 1978. Efterhånden som Berkshire Hathaway voksede, voksede også formuen og nåede altså dette beløb da han var 48 år gammel. Den gennemsnitlige årlige indkomst i USA var, til sammenligning, omkring 4500 gange mindre end Buffett’s formue.
Vejen mod at blive milliardær
I 1982, da Forbes første gang udgav deres liste over de 400 rigeste i USA — en liste som Warren Buffett har været på hvert eneste år lige siden — var Buffett på listen med en formue på omkring 250 millioner dollars. Og kun tre år efter, i 1985, havde den nu 55-årige herre firedoblet dette til over 1.000.000.000 dollars.
1980’erne var særligt gode ved Buffett, for han blev ved med at få formuen til at vokse, og kun 4 år efter, i 1989, havde han formået igen at tredoble beløbet, og sluttede året af med ca. 3,6 milliarder i banken.
Ti gange mere på ét årti
Berkshire Hathaway var efterhånden blevet en kæmpe virksomhed, og Buffett elskede sit arbejde. Han knokle dagen lang, og man må sige det bar frugt, for formuen blev kun større. I 1990’erne formår han intet mindre end at tredoble sin formue to gange. Fra 3,3 milliarder til 10,7 milliarder i 1995, gik det kun stærk fremad, og Buffett havde en formue på over 36 milliarder dollars i slutningen i 1999.
Dog begynder størrelsen på formuen også at blive en ulempe, for han kan ikke længere forøge den lige så hurtigt, rent procentmæssigt, som er den primære målestok som investor. Selvom det er vanvittigt for enhver at deres formue bliver ti-doblet på kun ti år, så er det alligevel mindre end hvad han formåede mellem 1982 til 1989, hvor formuen voksede med 14,4 gange.
Selv Buffett blev ramt af Finanskrisen
Buffett holdt aldrig op med at tjene penge, og han er lige så stærk idag, som dengang. Men jo større formuen blev, jo sværere blev det at finde ting at bruge den til. Derfor kunne han ikke opnå de samme forøgelser som før. I 2001 rundede han 32,3 milliarder dollars, som “kun” steg til 62 milliarder frem til 2008. Men som for alle andre, var Finanskrisen hård, og Buffett måtte se formuen falde ned til 37 milliarder dollars i løbet af 2009.
I disse år havde Buffett også vist sin gavmildhed til resten af verdens befolkning, og ville dele sin formue. For Warren har aldrig været interesseret i at bruge penge, men har altid elsket at se dem vokse. Derfor offentliggjorde han i 2006, at han ville donere 85 procent af hans samlede formue til velgørenhed.
Der er ingen begrænsninger
Her i April 2019 er Buffetts formue ifølge Forbes oppe på 84,5 milliarder dollars, hvilket gør ham til verdens 3. rigeste mand, og han er som 88-årlig stadig i fuld gang med at få den til at gro. Selvom Warren er en af verdens rigeste personer, har han hjertet med sig, og har alle dage været retfærdig ind til benet. I alt sin tid hos Berkshire Hathaway har han kun modtaget en årlig løn som CEO på kun 100.000 dollars — hvilket er flere gange mindre end hvad selv en dansk topchef tjener. Warren Buffett har gennem sit liv aldrig manglet penge, men har heller aldrig haft brug for dem.
SponsorStokki er min nye aktie- og investerings-app som gør det ultra-simpelt at holde styr på porteføljen, og de selskaber du følger. Følg din udvikling på tværs af alle porteføljer, sæt kursmål, se finansielle data og meget mere. Som Stokki Pro får du adgang til flere funktioner til en lav månedlig pris.
Inden du går
Hvis du skal være lige så rig som Warren Buffett, skal du først lære at investere fornuftigt, som en ejer.
Der er dog ingen garanti herfra :-D