Nyhedsbrev #18, December 2020
Hej,
Vi har afsluttet december og dermed også det, ja lad os bare sige forfærdelige år 2020. Det har været svært, det er der ingen tvivl om. Dog er der også sket rigtig mange gode ting rundt omkring. Folk og virksomheder har vist hvor fleksible man kan være, og vi har alle hurtigt tilpasset os de restriktioner der har været nødvendige. Nu da vaccinen mod corona-virus er ved at blive udrullet er der håb forude, for at vi snart kommer ud af dette hul.
Mit år har været meget mærkeligt, måske det mest rolige og kaotiske år på samme tid. Min kæreste Brenda er rejst tilbage til Australien, og jeg følger selv efter meget snart - den 2. februar. Der skal vi fremover leve sammen de næste omkring 5 år, mens jeg får mit statsborgerskab. Derefter må tiden vise hvad der skal ske. I december måned udgav jeg (omsider!) min e-bog som jeg har skrevet på i flere måneder: Fornuftig investering. Den er blevet taget meget godt imod, og jeg håber du også vil læse den.
Udover dette har jeg skrevet to artikler i løbet af december:
SponsorSaxo er landets største boghandel med et rigt udvalg af bøger. De har flere millioner danske og engelske titler på hylderne i alle genrer, både på tryk, e-bog eller lydbog. Med Saxo Premium får du ekstra rabatter.
Året der gik: 2020
Hvert år samler jeg op på alle trådene, og gør tallene op for det år vi netop er kommet ud af. Min formue er steget godt, med 84% til knap 870.000 kr. nu, og hvis markederne fortsætter som de har gjort, lidt endnu så går der ikke lang tid før jeg når millionen. Det er vildt at tænke på, at for 5 år siden havde jeg stadig SU-gæld, kassekredit og senere billån, og nu er jeg gældfri, med en stor formue. Det viser bare, at hvis man virkelig sætter sig for at ændre noget i livet, så kan man, og det kan du også!
I artiklen deler jeg alle mine tal, inklusiv min komplette aktieportefølje, som du kan bruge som inspiration. Har du nogle spørgsmål til de aktier jeg har, så skriv et opslag i Facebook-gruppen Fornuftig Investering
Anmeldelse af Lars Tvedes nye bog
Jeg har læst Lars Tvedes nyeste bog Bobler, Bullshit og Børsfest på et par dage, og hyggede mig fint med den. Det er en fin opsamling af hans karriere og liv, samtidig med at den giver dig en masse erfaring med på vejen du kan lære af. Bogen giver dig både et indblik i kriser, konjukturcyklusser, og god gammeldags fornuftig kritisk tænkning. Den er værd at læse!
SponsorNår jeg skal have en god start på dagen, og fokusere på mit arbejde, er en god kaffe det bedste jeg ved. Den kaffe jeg har købt fra Kaffepro giver mig en frisk og fantastisk start på dagen. Kaffepro har simpelthen alt det du nogensinde kunne få brug for til at servere den lækreste kaffe for dig selv eller dine gæster.
🙌 Nu er du opdateret
Det var alt for denne gang. Som altid vil jeg virkelig gerne høre din feedback, eller hvad du vil høre mere om. Bare besvar denne mail, eller fang mig på Twitter @cmitteldorf.
📣 Husk at kigge forbi Facebook-gruppen Fornuftig Investering, for at møde andre med samme interesse som dig. Her svarer vi på spørgsmål og diskuterer spændende emner inden for investering!
Tak fordi du læser med!
Christian