Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Sådan tjente Warren Buffett sin første halve million

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

For nogle år tilbage så jeg på min konto og tænkte: "en halv million -- hvordan skal jeg nogensinde komme derop?". I dag har jeg det dobbelte, og lidt mere til. Det ser ud til at jeg fandt ud af det, takket være alt det jeg har lært fra blandt andet Warren Buffett.

Da han var ung satte han sig for at tjene penge - mange penge! Og det var et klart mål for ham at blive millionær inden han blev 30 år. Det nåede han. Men hvordan? Hvor fik han startkapital fra, og hvordan fik han det til at vokse så hurtigt? Simpelthen ved at arbejde, spare op og investere dem fornuftigt.

For os nye investorer giver det ikke nær så meget mening at se på hvad Buffett gør nu, men rettere hvad han gjorde for 30 år siden. Buffetts måde at investere på har ændret sig meget med tiden, efterhånden som han fik flere penge at forvalte. Disse dage investerer han i de selskaber der kan give den højeste renters-rente, og selvom det er den bedste måde at investere på langsigtet, tager det netop lang tid at vokse sin formue på den måde.

Hvis vi skal lave investeringer der "hurtigt" kan bringe os til de første 500.000 kr. skal vi se på hvad han gjorde i sine unge dage. Og vi har en stor fordel så længe vi er små.

Hvis du vil sammenligne din egen formue med Buffett, kan du her se hvor mange penge Buffett havde på din alder.

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Omslag af e-bogen Fornuftig investering

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog nu!

Det starter med en lille snebold

Hvis du vil have et dybere indblik i Warren Buffett's tidlige liv, og hvordan han er blevet til den person og investor han er i dag, kan jeg varmt anbefale at læse The Snowball, skrevet af Alice Schroeder. I den bog gennemgår hun mange af de tidlige investeringer som fik Buffett godt i gang.

Inden Buffett begyndte at tage Benjamin Grahams lektioner på Columbia University havde han læst bogen The Intelligent Investor, skrevet af Benjamin. Med den viden han fik fra bogen lavede Buffett en god investering i firmaet Marshall Wells, en af den tids største isenkram butikker i USA. Med en aktiepris på $200 og $62 per aktie i indtjening købte han aktierne til kun lidt over 3x P/E, som gav ham et årligt afkast på 30%! Buffett fandt hurtigt ud af fra Ben Graham, at aktier somme tider kan fås til meget mindre end de er værd, og at de med tiden vil blive prissat korrekt, hvorefter han kan sælge til en profit. Sådan gjorde Buffett meget i starten, indtil han lærte en bedre metode fra Charlie Munger.

Den store forskel fra Buffett og Graham var, at Graham ledte efter selskaber der er billige nu, og kan sælges senere for at profitere fra forskellen i pris, inden for relativt kort tid. Buffett vil meget hellere have en investering han kan beholde i lang tid, som giver ham et stort afkast hvert eneste år.

Buffett er helt opslugt af konceptet om renters rente, og leder efter selskaber der kan vokse og tjene flere penge hvert år. Så længe de gør det, har han ikke tænkt sig at sælge dem. Det er af samme årsag han ikke udbetaler udbytte fra Berkshire Hathaway: fordi han kan skabe et højere afkast for sine ejere og aktionærer ved at lade pengene blive i selskabet.

Det er et koncept Buffett forstod og blev besat af, helt fra en ung alder, og det har givet ham en enorm fordel. Da han studerede og arbejdede hos Graham havde de somme tider investeret i de samme selskaber, men efter ganske forskellige metoder. Og Buffett fik som regel et væsentlig højere afkast. Hvor Graham ofte ejede 100 forskellige aktier, fordi hver af dem var et lille væddemål, ville Buffett langt hellere fokusere ekstremt på sine bedste idéer og sætte størstedelen af sin formue i dem.

Hvad der kendetegner Buffett er, at han er ekstremt kløgtig og meget grundig når han undersøger et selskab. En af hans bedste investeringer nogensinde var GEICO.

GEICO

GEICO er et bilforsikringsselskab i lav-pris klassen, primært fordi de er gode til deres marketing, og ikke bruger forsikringsagenter, hvilket sænker omkostningerne kraftigt.

Buffett fandt ud af, at Benjamin Graham sad i bestyrelsen, og at investeringsselskabet Graham-Newman ejede en masse aktier, købt meget billigt. På det tidspunkt så Buffett en meget større fremtid forud for GEICO end Graham gjorde.

GEICO's hovedkvarter lå dengang i Washington, og én lørdag formiddag til Buffett et tog dertil, fast besluttet på at lære alt om virksomheden. Han kom frem og begyndte at banke på dørene indtil der endelig var nogen der kom ned og åbnede. Det viste sig at være Lorimer Davidson, som senere blev CEO for GEICO.

Lorimer vidste naturligvis en masse om GEICO, og var villig til at tale med Buffett og besvare alle hans spørgsmål i flere timer. Buffett var helt vild med GEICO, som vi lærer fra The Snowball:

“That Monday, less than 48 hours after he arrived back in New York, Warren dumped stocks worth three quarters of his net worth and used the cash to buy 350 shares of GEICO. GEICO was trading at $42 per share, a multiple of about 8 times its recent earnings per share. Buffett thought the stock would be worth between $80 and $90 per share within 5 years.”

I Buffetts hoved kunne han se, at en investing i GEICO kunne give ham mindst 14% afkast om året de næste 5 år. Men han havde større planer end det. Buffett kunne forstå GEICOs forretningsmodel og så at den havde store vækstudsigter. Derfor forventede Buffett at deres indtjening ville blive større hvert år, og at han kunne få 15% i gennemsnitligt afkast i alle de år han beholdte sine aktier.

Benjamin Graham ville aldrig have gjort noget lignende. Det var efter hans mening alt for usikkert at putte så stor en del af sine penge i ét selskab.

“Ben would always tell me GEICO was too high. By his standards, it wasn’t the right kind of stock to buy. Still, by the end of 1951, I had three-quarters of my net worth or close to it invested in GEICO.”

Hvis Buffett så så meget op til Graham, hvorfor ville han så bryde to af hans fundamentale regler? Fordi Buffett ikke bare ville have sikkerhed. Han ville være rig. Buffett mente han havde fundet en virkelig god idé, og ville ikke bare satse småt på den. Hvis GEICO-aktien steg med 50% året efter, og Buffett havde 75% af sin formue i GEICO ville han få et fænomenalt afkast på 37.5%. Havde han spredt sin formue på 5 aktier, og GEICO var steget 50%, ville han kun sidde tilbage med et afkast på 10%. Af den grund bryder Buffett sig ikke om det ellers populære ord: diversificering.

Dette har Buffett gentaget med mange flere selskaber gennem tiden, og ved at holde sig fokuseret og kun smide penge efter sine bedste idéer, har han kunne opbygge den store formue han har i dag. I dag er GEICO privat ejet af Berkshire Hathaway. En formidabel investering af Warren, som han ikke vil slippe.

Philadelphia Reading & Coal

På et tidspunkt var dette selskab Buffetts største position, og var meget billigt da han købte det. Denne investering lærte Buffett en helt masse om hvordan kapital kan allokeres inde i virksomheden for at give det bedste afkast, og han lærte at ledelsen af virksomheden skal tænke som ham selv, når det kommer til det punkt.

Buffett købte Philadelphia Reading & Coal for $19 pr. aktie, hvorefter prisen faldt ned til $8 pr. aktie. Men Buffett var ikke nervøs og kunne ikke drømme om at sælge. Tværtimod så købte han mere, selv efter et fald på 50%. Han vidste at prisen ikke betød noget som helst - det er virksomhedens resultater og potentiale vi skal kigge på.

Buffett kigger især meget på ledelsen i en virksomhed når han overvejer et køb. Ledelsen er langt fra altafgørende, men dog meget vigtig. Buffett vurderer primært ledelsen efter to punkter:

  • har de integritet og er de til at stole på?
  • er de gode til at fordele virksomhedens penge?

Philadelphia Reading & Coal var et godt eksempel på fornuftig håndtering af virksomhedens penge. De gjorde nogle enkelte opkøb, for eksempel Union Underwear company, som solgte undertøj under mærket "Fruit of the Loom". For at finansiere dette holdt Philadelphia Reading op med at betale udbytte i næsten 5 år. Det ville simpelthen give et bedre afkast at placere de penge i opkøb.

Samtidig puttede selskabet ikke flere penge i kul-afdelingen, som dengang ikke gik godt. Det ville ikke være fornuftigt at blive ved med at investere i dele af selskabet som ikke gik fremad. Dette kunne Buffett lide at se. Han lærte at se nærmere på ledelsen af et selskab, og finde ud af om de tænker rationelt som ham, og altid leder efter de bedste måder at bruge virksomhedens overskud på, hvad enten det er opkøb, udbytte eller aktietilbagekøb. Buffett ledte efter selskaber med en ledelse der var meget ejerorienteret, og tænker som en investor.

National American Fire Insurance

Nogle gange finder man de bedste investeringer langt væk fra Wall Street, og lige rundt om sit egen gadehjørne. Det skete for Buffett i dette tilfælde.

National America Fire Insurance var styret af Howard Ahmanson, og blev senere en del af hans store forsikringsgruppe. Ahmanson selv var fra Omaha, ligesom Buffett, og var begyndt i branchen som ganske ung knægt, oplært af sin far.

Han blev med tiden meget rig ved at sælge forsikringer i Californien under den store depression i 30'erne, og brugte pengene på at købe sin fars gamle forsikringsselskab, National American Insurance Company, beliggende i Omaha, og overtog derved kontrollen af det. Nu ejede han to store forsikringsselskaber, som ingen analytikere havde stor interesse for.

Da Buffett opdagede selskabet var han henrykt, som han senere fortalte:

“I found National American Fire Insurance. NAFI was controlled by an Omaha guy, one of the richest men in the country, who owned many of the best run insurance companies in the country. He stashed the crown jewels of his insurance holdings in NAFI. In 1950, it earned $29.02. The share price was $27. Book value was $135. This company was located right here in Omaha, right around the corner from where I was working as a broker. None of the brokers knew about it.”

Buffett ville naturligvis gerne eje dette selskab, men at få fat i aktierne viste sig at være besværligt. Aktien var faktisk ekstremt billig at købe, og handlede omkring 1x P/E, og kun 20% af den indre værdi. Ikke nok med det, så fik man en af tidens dengang dygtigste forsikringsfolk, som vidste nøjagtigt hvordan virksomheden skulle drives videre. Buffett så store muligheder.

Men der var ingen der ville sælge til ham. Aktien havde været meget illikvid gennem en lang periode fordi den var så ukendt. Aktierne i virksomheden var spredt blandt en masse små individuelle investorer, og mange af dem havde selv betalt $100. De ville da ikke sælge den til mindre end de selv gav. Men fordi aktieprisen var faldet så meget, ville de heller ikke købe mere -- hvad nu hvis den faldt yderligere. De glemte at se på hvad virksomheden virkelig var værd, og ikke hvad den kostede.

Buffett kunne ikke købe mange aktier da han prøvede at tilbyde $30 pr. aktie. Heller ikke ved $40 eller $50. Ingen ville sælge og indrømme deres tab. Til sidst tilbød Buffett folk at betale $100 for deres aktier, og så begyndte der at ske noget.

Det lyder måske dumt, men for Buffett var det en fantastisk god handel. Med indtægter på $29 pr. aktie betalte han stadig kun lidt over 3 gange indtjeningen! Det var stadig kun 75% af selskabet indre værdi, og dét for et selskab med en stor fremtid foran sig.

Lektionen for os er, at vi ikke skal tænke over hvad en aktie koster, uanset hvad vi tidligere har købt den til. Selvom en aktie stiger eller falder i pris, kan der stadig være en fremragende investering gemt, som få andre har fået øje på. Det eneste vi skal vurdere er: hvad kan virksomheden tjene? hvilket afkast kan den give mig i den kommende tid, og hvor sikker er jeg på det?

Finder du en investering der kan give dig 20% i afkast om året, så er det bare at købe alt hvad du kan.

Union Street Railway

Den sidste investering jeg vil tale om, er Union Street Railway.

Det er et eksempel på en virksomhed som blev handlet så billigt at aktieprisen faktisk var mindre end hvad de havde i kontanter efter al gæld var betalt. Buffett, med den forretningssans han har, så straks en fantastisk mulighed.

Union Street Railway var, trods navnet, et busselskab, der havde nogle store aktiver der ikke var umiddelbart tydelige i deres regnskaber. Kiggede man dybere var det tydeligt at, selv hvis de solgte alt de ejede, og betalt deres gæld ville de stadig have over $60 pr. aktie i aktiver. Aktien handlede til $35.

Graham ville dengang have købt aktier i virksomheden, men kun for en lille del af formuen, for ikke at miste for meget hvis nu det ikke gik som det skulle. Buffett derimod var ikke interesseret i at diversificere. Somme tider tog han fejl, men dette var ikke én af dem. Han var sikker i sin sag og købte en meget stor portion.

Som om det ikke var nok, så havde selskabet også udmeldt at de over tid ville udbetale $50 pr. aktie i udbytte. Baseret på hvad der er beskrevet i The Snowball kan Buffetts resultat have set sådan ud:

Han købte aktier for $18.700, og fik udbytter udbetalt for $28.800. Efter udbyttet var hans investering stadig $11,500 værd i markedsværdi. Med andre ord han havde lavet $18.700 om til $40.300 - et afkast på 115%.

Hold altid øjnene åbne for muligheder som denne.

Konklusion

Som du kan se startede Buffett ud med relativt små handler, som dog gav ham en stor profit hver gang. Han var imod diversificering og var ikke bange for at sætte sine penge på sine bedste idéer. Han vidste hvordan sin kapital kunne allokeres bedst, selvom det somme tider betød at beholde dem som kontanter.

Buffett tjente sin første halve million, eller $100,000, mellem 1949 til 1954. Det svarer til omkring 5 mio. kr. i nutidens penge. Har har fortalt studerende før, at han havde et gennemsnitlig årligt afkast på omkring 50% i de år, inden han startede sit partnerskab. Et utroligt fremragende resultat!

Efterhånden som hans formue er vokset, bliver hans afkast hvert år også mindre, og han skulle finde større og større investeringer. Det er simpelthen sværere at flytte en stor sten, end det er at flytte en lille. Og det er nøjagtigt den fordel os små private investorer har. Fordi vi har relativt små formuer, kan vi opnå meget højere procentvise afkast. Det gælder bare om at komme igang!

Warren Buffett er ekstremt dygtig til det han gør, men det er noget som alle andre kan gøre efter hvis man vil. Warren var i sine unge dage meget fokuseret, og havde kun i hovedet at han skulle tjene flere penge. For ham var det som en leg, et spil mod sig selv.

Det samme mindset kan jeg godt finde i mig selv somme tider, og jeg tror det er vigtigt at have. Uanset om du investerer dine penge for at få mere sikkerhed, eller for at blive stinkende rig, så gør det til et spil mod dig selv. Sæt dig en udfordring og vær altid på jagt efter den næste bedste investering.

Hvordan vil du nå dine første 500.000 kr., eller hvis du har, hvordan gjorde du? Lad os høre i Facebook-gruppen Fornuftig Investering.

Tak fordi du læste med!

Kunne du lide artiklen? Har du en kommentar?

🤗 Det vil hjælpe mig meget, hvis du vil dele den på Facebook eller Twitter

⌨️ Skriv en kommentar i Facebook-gruppen Fornuftig Investering

📥 Tilmeld dig nyhedsbrevet så jeg kan sende dig andre lignende historier.

📚 Køb min e-bog Fornuftig Investering, eller book en gratis coaching-samtale

🤩 Få endnu mere indhold fra mig som Investor+ medlem

Bliv Investor+ medlem via
Lær mere om