Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Pas på høje omkostninger når du investerer

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Ved du hvad du betaler du i omkostninger for at investere dine penge?

I disse dage hvor inflationen er høj, og priserne på alting stiger, er det ekstra vigtigt at se hvor du kan spare penge. Der er utrolig meget at spare hvis du tjekker hvad du betaler for at investere. Og hvad vi kan spare, kan vi investere og tjene flere penge på!

Selv hvis du ikke køber noget som helst vil inflationen udhule din købekraft. Du vil ikke have råd til nær så meget senere hen.

Afhængigt af hvad du investerer i, og hvor du gør det, så er der forskellige ting du skal kigge efter. Herunder gennemgår jeg 7 områder du skal holde øje med, og hvilken omkostning der ikke er så vigtigt som du måske tror.

1. Depot- og kontogebyrer

Når du åbner et nyt depot i en bank, er den første omkostning du ser almindeligvis et depotgebyr. Du betaler altså et lille beløb hvert år eller kvartal for at banken holder dine penge. Det er en god service, og ikke noget jeg har problemer med at betale.

Set i det store billede er f.eks. 100 kr. om året jo ikke meget, men det tæller alt sammen. Afhængig af hvor mange penge du har stående kan gebyrerne udgøre en rimelig del af din formue.

En af grundende til jeg investerer hos Nordnet er, at der ikke er nogle løbende gebyrer for at have en konto hos dem. Det er en god start! Især for begyndere som ikke har meget at investere for endnu.

2. Kurtage

Så snart du begynder at handle vil kurtage være den omkostning der betyder mest. Hver gang du køber eller sælger en aktie, fond eller andet, tager din handelsplatform et lille beløb for at udføre den handel for dig. Det kan vi ikke undgå.

Kurtage er som regel bestemt ved en lille procentdel af det samlede handelsbeløb (f.eks. 0,15%), eller en minimumskurtage hvis du handler for mindre beløb. Handelsplatforme i Danmark tager som regel mellem 19-29 kr. i minimumskurtage for hver handel, og mere hvis det er aktier uden for Danmark.

Hvis du handler sjældent eller bare én gang om måneden plejer jeg at sige man helt kan ignorere kurtage. Selv med minimumskurtage bruger du måske 300 kr. om året på det. Det er stadig penge, men det bliver minimalt hvad det gør ved dit samlede afkast. Handler du derimod flere gange om måneden, eller endda dagligt kan det hurtigt blive til flere tusind kroner, så pas på.

3. Valutaveksling og udsving

Handler du udenlandske aktier så ved du måske allerede at deres aktiekurs er vidt i en anden valuta, for eksempel US dollars eller Euro. Køber du aktier fra dit danske depot vil du ofte både betale kurtage, men også et gebyr for at veksle fra danske kroner til f.eks. US dollar for at kunne købe din aktie.

Disse gebyrer udgør en ekstra udgift ved hver handel. Hvis du handler ofte kan det godt løbe op i større beløb.

Det kan kraftigt anbefales at åbne valuta-konti på din aktieplatform hvis du kan, og veksle valuta én gang. Så betaler du et meget mindre vekselgebyr.

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Omslag af e-bogen Fornuftig investering

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog nu!

4. ETF’er, indeksfonde og investeringsforeninger

Hvis du ikke er typen der jagter enkelte selskaber, kan det godt betale sig at kigge på fonde eller investeringsforeninger. Det er ingen hemmelighed jeg mener man helt skal undgå de aktivt forvaltede fonde, da deres udgifter er helt i vejret.

Det vigtige tal at kigge på ved fonde er de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Aktivt forvaltede fonde (som sjældent slår markedet) koster i gennemsnit 1,5% om året, hvorimod indeksfonde sjældent kommer over 0,5%.

Uanset hvad skal du betale en fond for at gøre deres arbejde, men det giver ingen mening at betale op mod 3% for en aktiv fond. De aktive fonde klarer det væsentligt værre end en billig indeksfond. Over en periode på 20-30 år kan bare 1% ekstra i omkostninger fjerne mere end en tredjedel af dit samlede afkast. Årlige omkostninger er din fjende.

5. Porteføljepleje og forvaltning

Tæt forbundet med punktet herover finder vi tjenester med det formål at forvalte hele din formue for dig. Dette kan være den egen bank, pensionsselskab eller uvildige rådgivere. Forskellen er, at du ikke selv har meget kontrol over hvad de investerer i.

Min holdning er helt klart at undgå dette så vidt muligt. Du kommer til at betale en udgift for de fonde de investerer dine penge i, og oveni tager de også selv en sjat for at have valgt disse fonde.

I bedste tilfælde kommer du til at betale meget mere for at de kan følge markedet, end hvad du selv kunne gøre ved at købe én indeksfond. Desuden vil sådanne forvaltere handle relativt ofte, hvilket giver dig flere udgifter oveni. De er nødt til at handle ofte for at tjene penge til sig selv, og det gør intet godt for dig.

6. Forkerte investeringer

Den største omkostning du kan have, er ved at lave en fejlagtig investering, hvor du ender med at tabe mange penge. Det betyder uendeligt lidt om du betaler 19 kr. eller 29 kr. i kurtager, hvis du ender med at investere i et selskab mens det er voldsomt overvurderet, eller endda et der går konkurs.

Warren Buffett anbefaler de fleste at købe én bred, meget billig indeksfond, og jeg er helt enig. Selvom det er rigtig sjovt at jagte afkast i enkelte aktier så er det ikke let. Hvis du gerne vil lære det, har jeg selv skrevet en bog om hvordan jeg gør.

7. Skat

Det sidste sted at spare er Skat, og det kommer måske som en overraskelse. Der er da ingen måde vi kan spare i Skat, er der?

Vi skal naturligvis betale skat af vores afkast, men der er måder at sænke den samlede Skat du skal betale. Og der er en skjult straf for dem som handler ofte. Det første du kan gøre er, at sælge de aktier du har tabt penge på i løbet af året. Når du realiserer et tab kan du trække tabet fra i en gevinst på dine andre aktier, og derved betale mindre i Skat på et mindre afkast.

Den skjulte straf med Skat kommer hvis du handler ofte, eller har en konto hvor du betaler lagerskat. Selvom du har et godt afkast skal du, hver gang du sælger, betale Skat. Det giver dig færre penge til din næste investering, og betyder at du har færre penge der kan arbejde for dig. Derfor er det så vigtigt kun at købe noget, som du kan eje i meget lang tid.

Grundet de mange gebyrer kan det godt betale sig at finde en god platform. Nordnet er en af mine favoritter, netop fordi de kun tager penge fra dig når du faktisk handler. Hos Nordnet kan du over tid spare mange tusinder af kroner.

Inden du går

Omkostninger er kun én af mange ting vi skal være opmærksomme på. Hvis du er ung er her nogle andre pengefejl du helst skal undgå.

Tak fordi du læste med!

Kunne du lide artiklen? Har du en kommentar?

🤗 Det vil hjælpe mig meget, hvis du vil dele den på Facebook eller Twitter

⌨️ Skriv en kommentar i Facebook-gruppen Fornuftig Investering

📥 Tilmeld dig nyhedsbrevet så jeg kan sende dig andre lignende historier.

📚 Køb min e-bog Fornuftig Investering, eller book en gratis coaching-samtale

🤩 Få endnu mere indhold fra mig som Investor+ medlem

Bliv Investor+ medlem via
Lær mere om