
Moats: Økosystemer som konkurrencefordel
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Hvad kigger du efter når du skal finde det rette selskab at investere i? Hvad gør dig tryg ved din investering, og tryg ved at selskabet kan levere gode resultater i fremtiden?
I denne artikel-serie vil jeg se nærmere på Moats. Det er et investerings-koncept, som Warren Buffett har gjort meget populært. Moats, eller voldgrav på dansk, beskriver hvad et bestemt selskab gør, der gør dem mere konkurrencedygtige end andre selskaber, og derved svære at konkurrere mod.
Warren Buffett beskriver "moats" som økonomiske voldgrave. Disse konkurrencemæssige fordele er centrale for, hvordan en virksomhed beskytter sin indtjening mod konkurrenter over tid. En økonomisk voldgrav er det, der giver en virksomhed evnen til at opretholde sin markedsposition og rentabilitet, selv når konkurrenter forsøger at efterligne deres forretningsmodel. En stærk moat betyder, at virksomheden kan beskytte sine overskud mod konkurrenter i lang tid. Det giver virksomheden mulighed for at fastholde sin indtjening og potentielt vokse år efter år.
Investering handler i høj grad om at finde selskaber med en stor konkurrencefordel som bringer dem foran andre virksomheder, og gør det svært for kunderne at undvære dem. En virksomhed med et godt økosystem, er en af de bedste konkurrencefordele man kan tænke sig, for det tilbyder brugerne et system som bliver stærkere jo mere af det man bruger. Det kan gøre det svært for brugere at skifte til et andet produkt.
Et økosystem er kendetegnet ved, at selskabet sælger produkter eller tjenester hvor, jo flere af dem du har, jo bedre vil de fungere sammen. Ligeledes vil det give meget mening at købe produkter fra den samme producent, fordi det er noget du kender og stoler på, og du ved de vil fungere godt med det du har i forvejen. Et glimrende eksempel er, at hvis du har en iPhone så giver det rigtig god mening at du køber en iPad, eller måske et Apple Watch, fordi det integrerer godt i det system du allerede har investeret i. Et andet eksempel er Microsoft, eller Adobe: for virksomheder eller personer som beskæftiger sig med grafisk design, billed- eller videoredigering er Adobes produkter ganske populære. Styrken for Adobe er, at hvis man først bruger et af deres programmer, er man mere tilbøjelig til at bruge deres andre programmer.
SponsorLysa er den bedste og billigste investeringrobot jeg har set. Lysa lader dig investere dine penge bredt på en ultra-nem måde, og omkostningerne er holdt helt nede under 0,38% om året. De har en fornuftig tilgang til investering og investerer dine penge i indeksfonde af aktier og obligationer. Lysa tilpasser sig automatisk til din livssituation og hjælper dig til at træffe bedre økonomiske beslutninger.
Økosystemer og abbonnementsmodeller
Service-virksomheder er et område som lever højt på økosystemer, og det kan være ganske profitabelt, hvis økosystemet er prissat med en abonnementsmodel, hvor du betaler et fast beløb hver måned eller år for at bruge deres produkter. For brugerne sænker det prisen man skal betale, hvilket gør det lettere at købe, og de kan afmelde når som helst du ønsker. Det sikrer en stabil omsætning og indtjening, og marginerne på især software eller abbonnementer er høj. Det er også skønt for os investorer, da det gør det meget lettere at forudsige selskabets fremtidige indtjening og potentiale, og giver en konstant og stabil pengestrøm, der kan resultere i gode udbytter.
Apple har skabt et af verdens mest effektive økosystemer. Deres produktfamilie (iPhone, iPad, Mac) arbejder tæt sammen gennem iCloud og giver brugerne funktioner som AirDrop som kun virker mellem disse enheder. Dette "lukkede økosystem" gør det svært for brugere at forlade økosystemet uden at miste værdifulde funktioner. Deres økosystem omfatter ikke kun hardware, men også abonnementsbaserede tjenester som Apple Music, iCloud og Apple TV+. Denne kombination skaber en betydelig switching cost for brugerne.
Amazon har bygget et økosystem omkring AWS for virksomheder, og Prime-medlemskabet for brugere. Streaming, e-bøger, gratis fragt og Prime Day tilbud skaber en samlet oplevelse, der tiltrækker kunderne, og gør det sværere at leve uden disse funktioner, og den relativt lave pris gør det ganske overkommeligt for kunderne at forblive medlem.
Microsoft har med Microsoft 365, Azure, og nu Copilot skabt et økosystem for virksomheder. Teams, Office-programmerne og cloud-tjenester er så tæt integrerede, at organisationer sjældent overvejer alternativer. Samtidig er der en stor styrke og tillid i, at andre virksomheder også bruger de samme systemer, hvilket gør det lettere at koordinere og arbejde sammen på tværs af virksomheder.
De stærkeste økosystemer kombinerer abonnementer med andre moats såsom netværkseffekter. Netflix, for eksempel, udnytter deres enorme brugerbase til at finansiere originalt indhold, som igen tiltrækker flere abonnenter.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!
Hvordan finder jeg økosystemer og gode selskaber
Det kræver ikke nødvendigvis et trænet øje at finde virksomheder med stærke økosystemer, men det kræver grundig analyse, for at se hvor stærk en konkurrencefordel et økosystem er. Selvom økosystemer kan gøre det svært for kunderne at skifte til noget andet, er det langt fra umuligt, og det kommer meget an på andre faktorer, såsom styrken af selskabets brand, og kvaliteten de leverer. Et stærkt økosystem er aldrig en garanti for, at det forbliver stærkt.
En god indikator på et økosystem er høje skifteomkostninger. Tænk igen på Apple, hvor brugere investerer i apps, tilbehør og bliver vant til iOS, hvilket gør det besværligt at skifte til Android, da de dér skulle foretage samme investering.
Hvad skal du så se efter? Når du overvejer selskabets produkter og services, skal vi lede efter stærke og varige konkurrencefordele, som andre selskaber vil få svært ved at replikere, og som derved beskytter virksomheden mod konkurrence. Prøv at se efter disse tegn:
- Høj kundefastholdelse og loyalitet
- Stigende priser og omsætning pr. kunde
- Indtjeningsvækst, og evnen til at hæve priser uden at miste kunder
- Fokus på produkter som komplimenterer hinanden
- Netværkseffekter, hvor antallet af brugere gør servicen bedre
For hver af disse indikatorer, er det også godt at tænke på, hvordan du ville lægge mærke til hvornår et selskab ikke har nogle moats. For eksempel, teleselskaber lever i et utroligt konkurrencepræget marked, og har ikke nogle særlige parametre de kan skal konkurrencefordele på. Industrien kan ses som en “utility”, hvor kunderne hurtigt skifter til det selskab som giver det samme produkt til en billigere pris. Derfor ser man ofte lav kundefastholdelse og meget lidt der kan godtgøre selskaberne at øge deres priser. Virksomheder uden nogle konkurrencefordele bør du generelt helst undgå.
Er det altid godt at investere i økosystemer
Stærke konkurrencefordele, eller moats som Warren Buffett kalder dem, er meget eftertragtede af investorer, fordi det styrker selskabets position og giver højere indtjening og afkast på lang sigt. Det er dog ingen garanti, at det fortsætter. Selv de bedste økosystemer kan miste deres værdi over tid, især i brancher med hurtig teknologisk udvikling.
Det er også alt for let at overvurdere disse selskaber. Selv de stærkeste og mest robuste selskaber kan være dårlige investeringer, hvis prisen er for høj. Stærke konkurrencefordele gør det svært for andre selskaber at konkurrere, men ikke umuligt. Nye teknologier eller forretningsmodeller kan udfordre selv de stærkeste økosystemer, som vi har set i mange traditionelle brancher.
Regulatoriske ændringer udgør også en risiko, og myndigheder kan gribe ind mod dominerende virksomheder, som det skete for Microsoft i de sene 1990’ere, hvilket kan svække deres økosystem betydeligt, eller i hvertfald tvinge dem til at lave ændringer.
Det er nødvendigt for dig at tænke over, om selskabets konkurrencefordele:
- Er holdbart på lang sigt
- Er varige og robuste
- Kan beskytte virksomhedens overskud
- Er svære eller meget dyre for konkurrenter at kopiere
Hvis du kan finde virksomheder med brede moats, der kan forsvare deres position og dermed skabe værdi i mange år fremover, og du køber til en fornuftig pris, vil du helt sikkert være godt på vej til gode afkast i mange år.
I min personlige portefølje har jeg fokuseret på at købe selskaber som har nogle unikke konkurrencefordele, hvilket har ledt mig til at investere i:
- Apple, da deres økosystem af produkter og tjenester skaber en utrolig kundeloyalitet og høje marginer
- Coca-Cola, for deres utrolig stærke brand, og distributionssystem som er meget svært at replikere
- American Express, hvis brand og netværkseffekt skaber betydelige adgangsbarrierer for konkurrenter
Generelt ser jeg på en række nøgletal som ikke nødvendigvis lover, men kan være en god indikator for, at selskabet har god konkurrencedygtighed. Stigende og stabil indtjening er naturligvis hvad jeg ser efter først. Mere nøjagtigt leder jeg efter selskaber som konsekvent leverer høje afkast i forhold til dets kapitalomkostninger, hvilket afspejles i ROIC-nøgletallet (Return on Invested Capital).
De primære nøgletal af se på, og se om disse vokser over tid er, brutto- og driftmarginer, afkast på egenkapitalen (ROE), afkastet på investeret kapital (ROIC), samt om deres markedsandele er stigende over længere tid. Et stabilt og voksende cash-flow er også et meget stærkt signal for, at selskabet kan hæve deres priser.
SponsorPå Saxobanks brugervenlige platform er det muligt at finde de investeringer, der passer til dig og dine behov du har. Saxobanks store udvalg af investeringsprodukter på tværs af de globale markeder, er med til at give dig et hav af muligheder.
Inden du går
Denne artikel bliver en del af en længere serie om forskellige “moats”. Der er flere forskellige moats et selskab kan have, og de har ofte mere end én ad gangen, som gør dem ultra-stærke, så længe den konkurrencefordel holder.
Indtil jeg udgiver flere artikler i serien, kan du læse mere om hvad en fornuftig investering er, eller se mit udvalg af andre historier om Warren Buffett.
Hvilke selskaber mener du kan have stærke fordele? Jeg vil meget gerne høre fra dig, så send en e-mail til mig med dine tanker.