Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Kvartalsopgørelse, 3. kvartal 2024

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Endnu et kvartal er afsluttet, en ny bakke er besteget på den lange rejse mod økonomisk frihed. Det er altid en langsommelig proces at indsamle alle tallene til disse opgørelser, men det er også et rigtig godt værktøj til at se tilbage, reflektere over hvordan jeg har brugt mine penge, og om der skal ske ændringer i mine investeringer.

Mest af alt, skriver jeg disse, fordi jeg kan se hvor stor en inspiration det er for dig, kære læser, og for de mange andre danskere som tilfældigvis finder dem. Jeg modtager en hel del beskeder hver måned fra folk som finder inspiration, eller gerne vil vide mere om, hvordan jeg helt præcist gør. Og det er jeg beæret over at kunne dele.

Lad os se nærmere på alle tallene. Dette er en opgørelse over hvad der er sket for mig og min økonomi i 3. kvartal og 2024 til dato.

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog her!
Omslag af e-bogen Fornuftig investering

🌱 Forbrug & Økonomisk uafhængighed

2024 har været fyldt med mange udgifter, primær til rejser til Danmark og rundt i Australien, da jeg har haft min bror på besøg. Det er en udgift jeg som sådan ikke har noget imod, for det er en vigtig ting for mig at rejse, opleve nye ting, og være hjemme i Danmark med familien. Og den slags koster jo en del. Det er dog den største udgift jeg har, og jeg vil gerne kunne rejse billigere.

Jeg bruger altid færre penge end jeg tjener, og har ikke nødvendigvis behov for at spare. Over de sidste mange måneder, har jeg fået et langt bedre overblik, som hjælper mig til at tage bedre beslutninger. Der er ikke umiddelbart nogle poster som ser ekstreme ud for mig, men jeg vil overordnet gerne spare mere op, til investeringer.

Jeg har i gennemsnit personlige indtægter (efter skat) for omkring 41.350 kr. om måneden, hvilket inkluderer lønindkomst, udbytte, eventuelle gaver og andre indtægter. Mine udgifter har i år, i gennemsnit været 33.097 kr. pr. måned, hvilket giver en opsparingsrate på 24,9%. Dette er væsentligt lavere end jeg ønsker (men trods alt bedre end sidste kvartal), og jeg er på udkig efter måder at sænke mine udgifter på. Mine gennemsnitlige udgifter er fordelt således:

Husleje8.450 kr.
El879 kr.
Gas439 kr.
Bolig-ting (møbler, indretning, have)353 kr.
Forsikring985 kr.
Telefon, Internet, Abonnementer579 kr.
Transport509 kr.
Sundhed/Træning1.994 kr.
Skat, renter, gebyrer751 kr.
Rejse/Fritid10.090 kr.
Mad/Dagligvarer1.850 kr.
Restaurant/Bar/Café3.038 kr.
Diverse3.183 kr.

Poster der absolut kan optimeres her, er el og gas-forbrug, som primært skyldes prisstigninger. Forsikringer ser høje ud, da jeg betaler 700 kr. om måneden til privat sundhedsforsikring, og sundhed/trænings-posten er høj da jeg tilmeldt mig fitness-center med personlig træner i en tid. Sidst ser jeg et højt forbrug på at spise ude, og det er absolut en luksus jeg har taget til mig, som der kan skæres ned på - især når jeg ser, jeg bruger mere på at spise ude, end på dagligvarer.

På trods af alt dette, bevæger jeg mig tættere på målet om økonomisk uafhængighed.

💰 Formue

Min samlede formue er nu på 2.426.362 kr. hvilket svarer til en stigning på 13,1 % år til dato. Faktisk er den i skrivende stund kommet over 2.500.000 kr.; en helt ny milepæl som er værd at fejre. Mit mål om at opnå 3.000.000 kr. i 2024 ser desværre ikke ud til at kunne lykkedes, medmindre Donald Trump nu pludselig sætter gevaldigt gang i markederne.

Jeg har også et mål om at forøge min egenkapital med mindst 20 % hvert år, og da dette også inkluderer lønindkomst, er det ganske opnåeligt, i den nærmere tid. Efterhånden som formuen stiger, bliver væksten naturligvis lavere, ifølge loven om store tal. Et problem jeg stolt deler med Warren Buffett.

Opsparingsrate i kvartalet: 31,6 %
Samlet formue inkl. pension: 2.426.362 kr.
Heraf markedsværdi: 2.306.744 kr.
Egenkapital udvikling i kvartalet: 35.333 kr. (+1,4 %)

🪴 Investeringer

2024 har langt fra været et glimrende investerings-år, sammenlignet med mine tidligere år. På trods af mit afkast ikke er nær så højt, så følger jeg dog stadig med diverse indeks. Jeg kan desværre ikke trylle, men har fortsat fokus på at investere i aktier, og betale mindre end hvad de er værd. Det er ikke sværere end det.

Over de seneste 5 år er mine investeringer fordoblet i pris, og giver dermed et gennemsnit på omkring 20 % årligt. Dette er bedre end de fleste større indeks, og selvom der er urealistisk at kunne dette for altid, kan jeg kun være meget tilfreds indtil videre.

Vil du forsøge at opnå lignende resultater?. Du kan med stor fordel tilmelde dig mit nyhedsbrev, for at følge med (og du får en ekstra gevinst tilsendt). Samtidig kan du lære hvordan jeg gør i min bog, og se nøjagtigt hvordan jeg gør.

🛒 Handler og Udbytter

Der er sket en del handler i dette kvartal (ja, 4 er mange for mig). Som nævnt i sidste kvartalsopgørelse er jeg bevidst ved at rydde op i selskaber, som jeg nok ikke har den store tiltro til, eller simpelthen ikke leverer de resultater jeg ville forvente, forhold til noget andet. Derfor har jeg solgt flere aktier i TCM Group, mod et lille tab.

Jeg vil langt hellere fokuserer porteføljen, og akkumulere i mine bedste idéer, når de kan fås til en fair pris. Derfor har jeg placeret flere penge i Lollands Bank, Coca-Cola og American Express, som det ses herunder. Netto, har jeg købt aktier for knap 53.000 kr. i kvartalet. Tabellen viser alle mine transaktioner i det nyligt afsluttede kvartal.

SelskabAntalGns. kursAfregnet beløb
TCM Group-180kr. 66,60kr. 11.959
Intel157US$ 19,86kr. -21.401
nib Holdings233AU$ 5,99kr. -6.490
Capral Limited860AU$ 9,30kr. -27.178
I altkr. -52.952

Negativt antal er salg.

Samlet udbytte modtaget i kvartalet: 7.352 kr.
Samlet udbytte modtaget sidste år: 27.936 kr.
Forventet udbytte dette år: 40.000 kr.

Tabellen herunder viser alle udbytter modtaget i dette kvartal. De fleste af mine aktier betaler udbytte hvert kvartal eller årligt. Jeg går op i at se et stigende udbytte - det er som regel et godt tegn på stabilitet i selskabet, men kvartal til kvartal vil beløbene oftest være meget ens.

SelskabUdbytte (kr.)
American Express132,31
Apple Inc.102,46
Citigroup283,52
Coca-Cola Company183,79
Danske Bank1.252,50
Fortescue Metals Group2.527,20
Intel Corporation349,32
Novo Nordisk665,00
Starbucks291,27
Tryg530,40
Verizon687,44
Whitehaven Coal346,93
I alt7.352 kr.

📈 Portefølje

Afkast, 3. kvartal 2024, inkl. udbytte: -1,43 %
Afkast, år til dato, inkl. udbytte: 3,44 %
Gennemsnitligt årligt afkast siden 2019: 20,4 %
Akkumuleret afkast siden 2019: 122,4 %

Min strategi er simpel. Køb selskaber af høj kvalitet, til mindre end hvad de er værd, og behold dem, så længe de leverer resultater. Dette har jeg gjort siden jeg begyndte at investere mine egne penge fornuftigt i 2016. Metoden er inspireret af Warren Buffett, Charlie Munger og Benjamin Graham, og du kan lære hvordan jeg gør i min bog.

Tabellen herunder viser min samlede personlige portefølje på tværs af alle depoter, inkl. pensioner. Du kan se mit samlede urealiserede afkast på de aktier jeg har, beregnet fra købstidspunktet.

SelskabAntalKøbsprisMarkedsværdiUrealiseret afkast
American Express2827.17854.681101,2 %
Apple Inc.6016.55692.422458,2 %
Bakkafrost204.2567.85584,6 %
Berkshire Hathaway Inc. B2030.95562.731102,7 %
Brickworks78077.624101.69231,0 %
Capral Limited1.17249.04551.3994,8 %
Carnival Corporation52250.16665.21030,0 %
Citigroup Inc.7524.27033.24537,0 %
Coca-Cola Company5731.48627.162-13,7 %
Danske Bank A/S69581.006132.57263,7 %
Fortescue Metals Group61545.15255.57023,1 %
H+H International53545.95047.5093,4 %
Intel Corporation766193.212118.811-38,5 %
Lollands Bank A/S10961.12759.950-1,9 %
Matas A/S81656.78098.73673,9 %
Netflix3446.400173.162273,2 %
nib Holdings2336.4906.361-2,0 %
Novo Nordisk A/S19028.876147.858412,0 %
Pandora A/S11058.223116.05099,3 %
Skagen Bryghus38.85011.00024,3 %
Starbucks8044.65453.89920,7 %
TCM Group A/S2384.6534.141-11,0 %
Tryg A/S27217.84742.894140,3 %
Verizon Communications15058.99145.009-23,7 %
Whitehaven Coal57816.66818.92713,6 %
I alt1.086.4151.628.84749,9 %

Alle beløb er i DKK før SKAT. Afkast er urealiseret. Alle tal i denne opgørelse er pr. 6. oktober 2024.