Kvartalsopgørelse, 3. kvartal 2023
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Det forgangne 3. kvartal af 2023 er egentlig forløbet ret sidelæns, og der er ikke sket de store forandringer. Mange af mine aktier og investeringer er gået flot fremad, men flere andre er gået en del tilbage, især de amerikanske aktier, og det medfører at min samlede formue kun er steget med 51.387 kr. til samlet 1.795.545 kr. Det er ikke desto mindre en forøgelse og at fantastisk tal at se. Jeg er rigtig godt på vej mod at nå 2 millioner kroner ved slutningen af 2023, men så skal markedet også have god medvind.
I størstedelen af dette kvartal har jeg rejst meget til en anden by for at arbejde, og mine udgifter har været langt højere end normalt - i hvert fald indtil disse blev refunderet igen. Det har gjort at min opsparingsrate er noget lavere end normalt, men den ligger fortsat omkring 55 %, og en drøm om økonomisk uafhængighed når jeg fylder 40 er ikke helt urealistisk. I dette kvartal har jeg også foretaget en del handler og investeringer, og jeg kan langsomt mærke mine udbytter stiger, år efter år. Alt går stille og roligt efter planen.
Lad os se nærmere på alle tallene. Dette er en opgørelse over hvad der er sket for mig og min økonomi i 3. kvartal og 2023 til dato.
SponsorSaxo er landets største boghandel med et rigt udvalg af bøger. De har flere millioner danske og engelske titler på hylderne i alle genrer, både på tryk, e-bog eller lydbog. Med Saxo Premium får du ekstra rabatter.
🌱 Økonomisk uafhængighed
Som nævnt går jeg efter en plan om at være økonomisk uafhængig inden jeg bliver 40 år, hvilket er om ca. 8 år. Det vil være en drøm at være FIRE inden jeg bliver 40, og være selvstændig, samt kunne bruge stort set al min tid på familie og bare nyde et stille liv uden bekymringer. Der er flere projekter i horisonten som kan hjælpe med videre til at nå dertil, primært hvad jeg foretager mig i min egen virksomhed. Jeg har fortsat et godt fuldtidsarbejde som lige nu bringer alle pengene ind, og som jeg lever af. Størstedelen af min løn sparer jeg op hver måned og investerer senere hen i aktier og indeks.
Jeg har opdateret min fremgang, og fortæller mere om hvorfor jeg vil være uafhængig her.
💰 Formue
Min samlede formue er nu over 1.795.000 kr. hvilket er 28,3 % mere end ved udgangen af 2022. De fleste af mine penge står i aktier og indeksfonde, som jeg køber lidt hen ad vejen. I min bog Fornuftig investering kan du læse hvordan jeg udvælger mine aktier.
Jeg har generelt en målsætning om at forøge min egenkapital med mindst 20 % hvert år, og da dette også inkluderer lønindkomst, burde det være ganske opnåeligt nogle år endnu. Men efterhånden som beløbet vokser vil den procentmæssige stigning falde. Indtil videre er jeg lige under 400.000 kr. rigere end ved udgangen af 2022, så jeg er fint tilfreds.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!For 2023 har jeg sat et noget ambitiøst mål om en egenkapital på 2.000.000 kr. Det ville være fantastisk at nå, men så skal jeg tjene flere penge, forbruge mindre, og have medvind på markederne - det er alligevel 200.000 kr. ekstra der skal ind for at nå det.
Opsparingsrate: 56%
Samlet formue inkl. pension: 1.795.545 kr.
Heraf markedsværdi: 1.680.542 kr.
Egenkapitalforøgelse i kvartalet: 51.387 kr. (+2,9 %)
(fra 1.744.158 kr. pr. 30. juni 2023)
🛒 Handler og Udbytter
Dette kvartal har jeg handlet en hel del faktisk, og har alt i alt købt aktier for knap 75.000 kr. Efter flere "anbefalinger" fra blandt andet Facebook grupper har jeg gennemset nogle selskaber og har fundet nogle nye der var interessante at eje. Derudover har jeg købt flere aktier i selskaber jeg allerede ejede.
De nye selskaber jeg har købt i kvartalet er amerikanske Citigroup Inc. som er en bank og finansiel virksomhed, og Whitehaven Coal som er en australsk kulmine. De virker til at være ganske solide forretninger med god indtjening, i brancher som vi ikke bliver foruden de næste årtier. Det er lige som jeg kan lide det. Jeg
Jeg har solgt mine aktier i Hennes & Mauritz fra pensionen, da jeg dels skulle bruge penge til andre køb, og fordi jeg ikke mener H&M var den bedste mulighed jeg kunne finde fortsat. Jeg tror sådan set H&M er en glimrende virksomhed, men marginerne er små og konkurrencen er meget hård, og jeg kunne finde andre selskaber der var bedre stillet. Udover dette har vi også købt Whitehaven Coal og mere af det australske ASX indeks til min partners og mit fællesdepot.
Tabellen herunder viser mine transaktioner på tværs af alle depoter, i det seneste kvartal. Negativt antal er salg.
Selskab | Antal | Gns. kurs | Afreg. beløb (kr.) |
---|---|---|---|
Citigroup Inc. | 75 | US$46,39 | -24.270,00 |
Brickworks | 80 | AU$ 25,56 | -9.238,00 |
Hennes & Mauritz B | -150 | 165,00 | 15.755,89 |
H+H International | 478 | 478,00 | -39.925,00 |
Whitehaven Coal | 578 | AU$ 6,40 | -16.639,00 |
I alt | -74.316 kr. |
I dette kvartal har jeg samlet modtaget udbytter for 12.248 kr.
I 2022 modtog jeg samlet udbytter for 21.992 kr.
Forventet udbytte for året 2023: 30.000 kr.
Tabellen herunder viser alle udbytter modtaget i dette kvartal.
Selskab | Udbytte (kr.) |
---|---|
Apple Inc. | 101,68 |
Coca-Cola Company | 117,85 |
Danske Bank | 5.880,00 |
Fortescue Metals Group | 2.752,00 |
Matas | 1.632,00 |
Novo Nordisk | 570,00 |
Tryg | 503,20 |
Verizon | 691,16 |
I alt | 12.248 kr |
📈 Portefølje
Afkast i 3. kvartal 2023, inkl. udbytte: -0,32 %
Samlet afkast, år til dato, inkl. udbytte: 14,79 %
Gennemsnitligt årligt afkast siden 2019: 18,7 %
Jeg har haft et negativt afkast i dette kvartal på -0,32 %. Dette er dog ikke hverken uventet eller skidt. Markederne har sit eget liv og hopper op og ned fra tid til anden. Jeg kigger meget mere på mine virksomheders indtjening for at vurdere mine resultater, og her ser det godt ud. For 2023 indtil nu har jeg et afkast på 14,79 %, og jeg har i gennemsnit haft et årligt afkast på 18,7 % siden 2019.
Jeg forsøger at købe selskaber af høj kvalitet til en billig pris, og har gjort det siden jeg begyndte at investere mine egne penge. Metoden er inspireret af Warren Buffett, Charlie Munger og Benjamin Graham, og du kan lære hvordan jeg gør i min bog.
Tabellen herunder viser min samlede personlige portefølje på tværs af alle depoter, inkl. pensioner. Der er ikke sket de store udskiftinger siden sidst. Som nævnt overover har jeg solgt Hennes & Mauritz, og har blandt andet købt Citigroup og Whitehaven Coal som er nye i porteføljen. Min portefølje indeholder nu 23 forskellige aktier hvilket efter min egen mening er alt for mange. Men jeg har desværre flere gode idéer end jeg har penge. Sammenlignet med sidste kvartal, er der ikke sket de helt store bevægelser, men der er nogle ting der stikker ud.
Mit urealiserede afkast i Bakkafrost er næsten fordoblet, mens Carnival Corporation er faldet en hel del og giver mig et kortvarigt negativt afkast. Siden købet er Citigroup faldet yderligere 17 % hvilket ikke rører mig synderligt. Det er måske allerede tid til at købe op. Mine aktier i H+H er steget med 15 %, Intel er steget 10%, Netflix og Matas er faldet en smule, og selvfølgelig er Novo Nordisk (desværre) helt eksploderet. Du kan se porteføljen fra sidste kvartal og sammenligne dem.
Alle beløb er i DKK før SKAT. Afkast er urealiseret.
Selskab | Antal | Købspris | Markedsværdi | Ureal. afkast |
---|---|---|---|---|
Apple Inc. | 60 | 16.556 | 71.288 | 330,6 % |
Bakkafrost | 20 | 3.587 | 6.147 | 71,4 % |
Berkshire Hathaway Inc. B | 20 | 30.955 | 48.371 | 56,3 % |
Brickworks | 780 | 77.624 | 86.943 | 12,0 % |
Carnival Corporation | 522 | 53.394 | 42.631 | -20,2 % |
Citigroup Inc. | 75 | 24.270 | 20.024 | -17,5 % |
Coca-Cola Company (The) | 20 | 6.368 | 7.927 | 24,5 % |
Danske Bank A/S | 840 | 117.728 | 139.894 | 18,8 % |
Fortescue Metals Group | 615 | 45.152 | 61.354 | 35,9 % |
H+H International | 535 | 45.950 | 41.783 | -9,1 % |
Intel Corporation | 609 | 177.054 | 152.152 | -14,1 % |
Lollands Bank A/S | 96 | 46.763 | 53.280 | 13,9 % |
Matas A/S | 816 | 56.780 | 74.573 | 31,7 % |
Netflix | 34 | 46.400 | 94.316 | 103,3 % |
Novo Nordisk A/S | 190 | 28.876 | 133.435 | 362,1 % |
Pandora A/S | 110 | 35.679 | 88.743 | 148,7 % |
Skagen Bryghus | 3 | 8.850 | 11.000 | 24,3 % |
SP Group A/S | 74 | 15.226 | 14.489 | -4,8 % |
Starbucks | 80 | 44.654 | 53.696 | 20,2 % |
TCM Group A/S | 329 | 31.694 | 12.700 | -59,9 % |
Tryg A/S | 272 | 17.847 | 38.120 | 113,6 % |
Verizon Communications | 150 | 58.991 | 35.428 | -39,9 % |
Whitehaven Coal | 578 | 16.668 | 17.621 | 5,7 % |
I alt | 990.398 | 1.288.473 | 30,1 % |
Alle tal i denne opgørelse er pr. 31. oktober 2023.