Flyselskaber er en dårlig investering
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Det er et par år siden nu (denne artikel har jeg haft liggende som en kladde), men jeg har i 2021 solgt alle mine aktier i SAS – det eneste flyselskab jeg har haft. Dengang var jeg meget interesseret i at købe aktier i gode produkter, og navnlig de produkter og tjenester jeg selv bruger. Jeg havde fløjet en del med SAS, og tænkte det var oplagt. Derudover så deres regnskabstal også udmærkede ud. Ikke gode, men ikke dårlige.
Jeg havde købt 400 aktier i SAS for at få del i aktionærfordele, primært rabat på flyrejser. Men de rabatter man kan få, kan ikke godtgøre at flyselskaber er og bliver en skidt forretning, og derfor slet ikke tilfredsstillende at investere i for mig.
Nogle selskaber er naturligvis bedre end andre, og flyselskaber kan sagtens ende med at blive en god investering – men det er sjældent en fantastisk forretning der giver pålidelige, gode, stigende indtjening som årene går. I mit tilfælde havde jeg aktier i ca. 2 år, før jeg solgte, og jeg endte med et tab på omkring 40%.
Der er naturligvis selskaber der er bedre end andre, og som tjener penge konsistent. Til gengæld kræver branchen generelt kæmpestore investeringer hele tiden, og industrien er meget følsom overfor større begivenheder som ved Corona-krisen. Flyselskaber er meget ofte meget afhængige af at kunne optage gæld, hvilket naturligvis skal betales tilbage. Hvis de pludselig ikke kan det, hvilket sker ofte, så går de konkurs. Nogle flyselskaber kan have gode fordele, og en rimelig stærk konkurrencefordel, men oftest vil den ikke vare så længe, og det er umuligt at sige hvem der kan forblive konkurrencedygtig, eller hvem der vil være det i fremtiden.
Kunder vælger for det meste ikke flyselskaber ud fra andet en prisen, hvilket gør, at de konstant må underbyde sine konkurrenter. Det går ud over kvaliteten og komforten på turen, til det punkt hvor det, efter min mening, faktisk er uacceptabelt at flyve på økonomi. Indtil videre accepterer passagererne det - der er ikke andre valg, men på et tidspunkt vil de måske kræve bedre komfort, hvilket igen kan ændre hele branchen.
SponsorSaxo er landets største boghandel med et rigt udvalg af bøger. De har flere millioner danske og engelske titler på hylderne i alle genrer, både på tryk, e-bog eller lydbog. Med Saxo Premium får du ekstra rabatter.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!Selv Warren Buffett er hoppet i fælden – 2 gange
Warren Buffett, verdens bedste investor efter min mening, begår naturligvis også fejl somme tider, og er ikke bleg for at indrømme det. Det er en af grundene til jeg ser meget op til ham.
Over flere omgange har han investeret i flyselskaber, og senest var det i 2016-2017 hvor han købte ganske store positioner i United American, Southwest, og Delta Air Lines – amerikanske flyselskaber der flyver både indenrigs og til udlandet. De tre selskaber og ganske vidst også rigtig stærke bud på, hvordan man driver et godt flyselskab, men det fremgik ikke i resultaterne. Kombineret med, at Buffett nok betalte en høj pris for den værdi han troede der ville komme, er en farlig situation.
When we bought airlines, we were getting an attractive amount for our money when investing across the airlines. It turned out I was wrong about that business because of something that was not in any way the fault of four excellent CEOs. Believe me. No joy of being a CEO of an airline. Warren Buffett
Et par år efter, uden det er nogen som helst i selskabernes skyld, måtte forretningerne pludselig holde pause i meget lang tid, på grund af Corona-pandemien der overtog verden i 2020. Buffett endte med at sælge alle sine aktier i flyselskaberne, efter store fald, som han ikke kunne forudse om kunne genskabes.
The world has changed for the airlines. And I don’t know how it’s changed and I hope it corrects itself in a reasonably prompt way. I don’t know if Americans have now changed their habits or will change their habits because of the extended period. Warren Buffett
En del brancher er meget følsomme over for deres omgivelser, nævnligt klima og verdensomspændende begivenheder. Selvom det sker meget sjældent, er det meget svært at forudse, og det er formentlig bedst ikke at tage chancen, for at undgå at miste sine penge, på en ellers god beslutning.
Hvad hvis jeg stadig gerne vil investere i rejse-branchen?
Så, flyselskaber er måske ikke det bedste sted at placere sine penge. Hvor så?
Det er selvfølgelig ikke umuligt at investere i flyselskaber, og som Buffett mente, kan det let være en god investering under de rette forhold, og forudsat man har en tilpas stor 'margin of safety'. Andre muligheder i lignende brancher kan være krydstogtskibe, hoteller, leverandører af fly og udstyr, som Airbus og Boeing. Det kan også være tjenester der bruges på flyrejser, fx streaming, og medieselskaber. Ligeledes kan man se efter selskaber der laver mekaniske reparationer, lufthavne, flyudlejning, fragtfly uden passagerer, og meget mere.
Overvej grundigt hvilke af ovenstående muligvis har de samme risici angående pludselig nedlukning, og hvilke muligheder de kan have for at overleve en lignende krise.
SponsorStokki er min nye aktie- og investerings-app som gør det ultra-simpelt at holde styr på porteføljen, og de selskaber du følger. Følg din udvikling på tværs af alle porteføljer, sæt kursmål, se finansielle data og meget mere. Som Stokki Pro får du adgang til flere funktioner til en lav månedlig pris.
Inden du går
Har du investeret i flyselskaber før, og hvordan gik det? Hvilke andre områder mener du er højt udsat for pandemier? Lad mig høre hvis du finder på andre gode idéer, ved at starte en diskussion i Fornuftig investering-gruppen på Facebook.