Warren Buffetts 9 regler om virksomhedsledelse
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Warren Buffett er uden tvivl en legendarisk investor, men han er også en yderst succesfuld forretningsmand. Det kan nogle gange gå glemt, blandt alle de ord han har sagt og skrevet, og de råd han har givet om, hvordan man handler med aktier.
I am a better investor because I am a businessman, and a better businessman because I am an investor. Warren Buffett
Egentlig kan man opsummere de mange råd med få ord, som han har sagt mange gange: “Hvis du ejer dine aktier som en investering, skal du se dem som en forretning, nøjagtig som hvis du ejede et landbrug eller ejendom.”
Det betyder, at man aldrig bør købe aktier bare fordi man tror den vil stige i værdi inden for kort tid. Du skal i stedet købe en del af en virksomhed, du tror vil generere overskud i de næste mange år ud i fremtiden.
Denne langsigtede tankegang er også kernen af de råd om at drive forretninger, som Buffett har uddelt over årene, og som jeg ligeledes forsøger at følge. Jeg forsøger i høj grad at finde selskaber, hvor ledelsen følger mange af disse principper.
SponsorLysa er den bedste og billigste investeringrobot jeg har set. Lysa lader dig investere dine penge bredt på en ultra-nem måde, og omkostningerne er holdt helt nede under 0,38% om året. De har en fornuftig tilgang til investering og investerer dine penge i indeksfonde af aktier og obligationer. Lysa tilpasser sig automatisk til din livssituation og hjælper dig til at træffe bedre økonomiske beslutninger.
1. Forbliv rolig i tumulte tider
Buffett fortæller ofte, at svingninger i selskabernes indtjening ikke bekymrer ham det mindste, så længe de over lang tid er stigende. “Når det kommer til stykket, vil Charlie Munger og jeg meget hellere tjene 15% over tid med mange svingninger, end vi vil tjene 12% som er konstant.”
2. Hold dig i godt selskab
Det vigtigste i en virksomhed er at være omgivet af de rigtige folk, både medarbejdere og aktionærer. Det har Buffett opnået i meget lang tid ved ikke at lave et aktie-split i deres A-aktie, som i skrivende stund koster omkring $300.000 (ja, knap 2 millioner kr. for én aktie). Det har gjort, at folk ikke let har kunne handle den, uden omtanke, og det er nøjagtigt hvad Buffett ønsker. Han vil have aktionærer der deler hans ultra-langsigtede ejer-mindset. Han skrev tilbage i 1979: “Virksomheder vil tiltrække de aktionærer som de søger og fortjener. Hvis de fokuserer deres tanker og kommunikation på kort-sigtede resultater eller de kortsigtede-markedsbevægelser, vil de også tiltrække investorer der også fokuserer på disse faktorer.”
3. Hold Fokus
I selvsamme brev advarer Buffett om, at selv en stor virksomhed kan se dens værdi stagnere i takt med, at ledelsen begynder at kede sig, og deres fokus bevæger sig i alle retninger. Resultatet af dette er, at ledelsen overser deres fantastiske basis-forretning, og søger at opkøbe nye virksomheder som kun er middelmådige. Ofte er det bedste en virksomhed kan gøre, blot at gøre som de plejer og ikke lave om på ting der ikke behøves ændres.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!4. Hold omkostninger nede
I hans aktionærbrev fra 1996 skrev Buffett, at det at være et selskab med lave omkostninger er direkte ansvarlig for den succes som bilforsikringsselskabet GEICO har haft. “Lave omkostninger giver lave priser, og lave priser tiltrækker og holder på de gode kunder.” Og når disse kunder senere anbefaler GEICO til deres venner, kan selskabet “spare rigtig mange penge på at skaffe nye kunder, og det gør vores omkostninger endnu lavere.”
5. Hav simple medarbejder-bonuser
Buffett bryder sig ikke om, hvad han kalder “lotterigoder”, medarbejder-goder såsom aktieoptioner, hvor den reelle værdi af disse kan blive alt mellem “0 og enormt”. De er ofte lavet på en sådan måde, at den medarbejder der modtager bonussen, slet ikke enkeltvis kan påvirke det resultat som bonussen tildeles for.
I stedet bør mål være sat omkring virksomhedens økonomi og forretning, være simple og målbare og være direkte relaterede til den pågældende medarbejders daglige opgaver og resultater.
6. Hold dig ude af problemer
Buffett prøver konstant at forudsige hvordan fremtiden ser ud for Berkshire Hathaway. “Hvis vi ikke kan tolerere en potentiel konsekvens, ligemeget hvor usandsynlig den måtte være, så undgår vi helt at træde ned af den sti.”
En af mine favoritcitater fra Charlie Munger omhandler det samme og lyder: “All I want to know is where I’m going to die so I’ll never go there.”
7. Hold dine undervurderede aktier for dig selv
Buffett er især kritisk hvis en virksomhed bruger dens aktier til at opkøbe andre virksomheder, når disse aktier er undervurderet af markedet. Gør man dette vil man i virkeligheden betale meget mere, for at købe virksomheden end den er værd.
“I sådanne tilfælde vil en fantastisk virksomhed, købt til en fair pris, blive en virkelig dårlig handel. Guld der er værdisat som guld kan ikke, med fornuft, købes for guld der er værdisat som bly.”
8. Pas på størrelsen
I 2006 skrev Buffett, at han var skeptisk over for idéen om, at selv meget store selskaber kan fungere godt. Efter hans mening bliver store organisationer med tiden sløvet ned, og fraholdende over for ændringer. De bliver selvglade.
Det er én af grundene til, at Berkshire’s hovedkvarter stadig kun har en håndfuld medarbejdere, der efterlader al ansvaret til ledelsen for hver underliggende virksomhed.
It’s a real pleasure to work with all the managers who enjoy coming to work each morning and, once there, instinctively and unerringly think like owners. Warren Buffett
SponsorFå en sponsor-plads på dette website og nå ud til tusindvis af mennesker hver måned. Din virksomhed kan få omtale, styrke sit brand og tiltrække nye loyale kunder, ved at sponsorere denne blog.
9. Pas godt på dit omdømme
Jeg har gemt det mest værdifulde råd til sidst.
Ifølge Buffett er det vigtigste du har, dit omdømme. I alt hvad du gør skal du forblive utrolig ærlig og ydmyg, og aldrig foretage dig noget du ikke ville ønske at se, på avisernes forsider dagen efter.
Efter overtagelsen af Solomon Brothers, efter en kæmpe skandale i 1991, fortalte Buffett til de resterende medarbejdere, meget alvorligt: “Lose money for the firm and I will be understanding. Lose a shred of reputation for the firm, and I will be ruthless.”
Buffett ved hvad et godt omdømme er værd, og han passer forbandet godt på det. Som han siger: “Det tager 20 år at opbygge et godt omdømme og kun 5 minutter til at ødelægge det. Hvis du husker det, vil du gøre mange ting anderledes.”