Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

3 favoritbøger du skal læse i din sommerferie [2023]

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Der er mange bøger om investering og vigtige forretningsfolk på markedet. Nogle er udmærkede, andre er suveræne. Nogle er dybdegående, andre er mere personlige historier.

Hvis man som investor er inspireret af Warren Buffett, Charlie Munger og Benjamin Graham, så er der tre bøger jeg kan give min aller-varmeste anbefaling: The Intelligent Investor, Security Analysis og The Snowball.

Med samlet over 2000 sider er der masser af vigtigt indhold for enhver investor i disse tre bøger. Dette er ikke ment som en anmeldelse, men blot en kort beskrivelse af bøgerne. Ikke desto mindre kan jeg i allerhøjeste grad anbefale hver af dem. De har lagt fundamentet for den måde jeg investerer på.

Lad os se på dem hver især:

The Intelligent Investor

Bogen er måske den mest berømte investeringsbog iblandt value-investorer. Den er skrevet af Benjamin Graham tilbage i 1949, og er den “letlæste” efterfølger til Security Analysis (læs om den herunder).

Lad ikke året snyde — principperne i bogen er absolut lige så relevante i dag —måske endda mere, efterhånden som alt er blevet digitaliseret og aktiemarkedet bevæger sig ultra-hurtigt.

Bogen handler om fornuftig investering baseret på fundamentale principper. En investor skal først og fremmest beskytte sin formue, og skal ikke kaste sig ud i risikable investeringer, eller spekulationer som guld, vin og bitcoin. Bogen viser dig hvordan du analyserer selskaber og hvordan du bør betragte markedet, ved at introducere dig til Mr. Market.

An intelligent investor always analyzes the long-term evolution and management principles of a company before investing. An intelligent investor always protects him- or herself from losses. An intelligent investor never looks for crazy profits, but focuses on safe and steady returns.

Det er efter min (og Warren Buffetts) mening den absolut vigtigste bog om investering du kan læse. Selvom den er ganske dybdegående, så er nogle kapitler let læste. I den udgave der linkes til herunder, er der samtidig tilføjet ganske vigtige kommentarer fra Jason Zweig, en kendt journalist fra Wall Street Journal, for hvert eneste kapital.

Køb The Intelligent Investor hos Saxo.com

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Omslag af e-bogen Fornuftig investering

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog nu!

Security Analysis

Den første udgave af Security Analysis udkom i 1934, og er også skrevet af Benjamin Graham (han kaldes ikke “The Father of Value Investing” uden grund). Bogen er udgivet kort efter den store depression i USA i 1930’erne, og fokuserer i højere grad på obligationer end aktier, da de var mere attraktive dengang.

Principperne der skrives om, er dog fortsat de samme, og kan nemt overføres til aktier også. Benjamin Graham skriver, hvad der er i mange kredse er blevet bibelen for fundamental investering. Det er en utrolig dybdegående bog med mange brugbare eksempler og analyser.

Bogen fortæller dig hvilke ting du skal lede efter i selskabernes regnskaber, hvordan du kan værdisætte dem, og introducerer os for første gang til idéen om at have en Margin of Safety, en sikkerhedsmargin for fejl, ved at købe selskaberne til mindre end de faktisk er værd.

Bogen er gammel, og sproget er derefter. Det er en tekstbog først og fremmet brugt til uddannelse, og den kan derfor være tung at komme igennem (jeg læste den over et år). De fleste vil kunne nøjes med, at læse The Intelligent Investor, som beskrevet herover. Men vil man grave dybere, så er den absolut værd at anbefale.

Køb Security Analysis hos Saxo.com

The Snowball: Warren Buffett and the Business of Life

Hvis du mere er til biografier og personlige historier, når du ligger på stranden eller sidder i stolen i haven, så tag et kig på The Snowball. Warren Buffett har ikke skrevet en selvbiografi, men det nærmeste vi kommer er netop denne bog, skrevet af Alice Schroeder.

Det er en biografi om den mest berømte investor i verden, fyldt med personlige historier og tanker fra Warren var helt lille og op til starten af 00’erne. Min største helt er Warren Buffett, og derfor var jeg naturligvis nødt til at læse denne bog. Den er i den store ende, og fyldt med vigtige lektioner.

Warren Buffett har oplevet mange ting i hans liv, både forretningsmæssigt og personligt. At få et så dybt indblik i hans personlige historie har været en fornøjelse, og du lærer også meget om den måde han investerer og driver forretning på.

Bogen dækker de gode øjeblikke i hans liv og hvordan han tjente sine første penge på at køre med aviser og have en spillemaskine-forretning. Den fokuserer også på de mange situationer hvor Warren har været i problemer, for eksempel hans noget hårde barndom, og sagen om Solomon Brothers.

Hvis du gerne vil lære mere om Buffett som person, er denne bog værd at læse — det er der ingen tvivl om.

Køb The Snowball hos Saxo.com

Inden du går

Alle tre bøger har gjort en enorm forskel for min tilgang til investering, og det var de første bøger jeg læste om emnet, efter at have lært om Warren Buffett og hans strategi. Principperne du lærer er helt tidløse, og lige så vigtige at følge i dag.

De får derfor min varmeste anbefaling.

Er du interesseret i fæere forslag, har jeg samlet en liste af 15 bøger Warren Buffett anbefaler.

Tak fordi du læste med!

Kunne du lide artiklen? Har du en kommentar?

🤗 Det vil hjælpe mig meget, hvis du vil dele den på Facebook eller Twitter

⌨️ Skriv en kommentar i Facebook-gruppen Fornuftig Investering

📥 Tilmeld dig nyhedsbrevet så jeg kan sende dig andre lignende historier.

📚 Køb min e-bog Fornuftig Investering, eller book en gratis coaching-samtale

🤩 Få endnu mere indhold fra mig som Investor+ medlem

Bliv Investor+ medlem via
Læs mine andre