Spred din risiko i aktieporteføljen
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Dette er et gæsteindlæg, skrevet af Kim Valentin, fra Finanshuset i Fredensborg. Finanshuset hverken giver eller modtager provision i nogen form i forbindelse med dette indlæg. Christian er ikke nødvendigvis enig i det udtalte, og du bør ikke se dette indlæg som direkte vejledning eller rådgivning.
Kim Valentin er uafhængig formuerådgiver og direktør i Finanshuset i Fredensborg, som han var med til at starte i 1993. Finanshuset var den første udbyder af uafhængig økonomisk rådgivning i Danmark. Han har optrådt som privatøkonomisk ekspert i medierne og blogget om formue og investering i mere end 30 år. Kim Valentin skriver hver uge om formue og privatøkonomi i ugebrevet FinansNYT.
Mange investorer køber aktier uden en klar strategi, og det er en risikabel tilgang. Diversificering er afgørende for en fornuftig risiko og et godt afkast.
SponsorNår jeg skal have en god start på dagen, og fokusere på mit arbejde, er en god kaffe det bedste jeg ved. Den kaffe jeg har købt fra Kaffepro giver mig en frisk og fantastisk start på dagen. Kaffepro har simpelthen alt det du nogensinde kunne få brug for til at servere den lækreste kaffe for dig selv eller dine gæster.
Planlæg risiko i hele din formue
Gennem mange år som uafhængig formuerådgiver har jeg set det bekræftet igen og igen, at en veldiversificeret aktieportefølje er afgørende for at opnå sund stabilitet og vækst i porteføljen.
Diversificering handler om at sprede dine investeringer på flere aktiver for at mindske risikoen. Det er et enkelt, men effektivt princip, som du bør anvende – ikke alene i aktieporteføljen, men i forhold til hele din formue.
Sørg for at sprede din formue på mange forskellige aktivtyper som f.eks. fast ejendom, obligationer og aktier. Når så f.eks. aktierne falder, har du fast ejendom og obligationer, der holder værdien eller måske endda stiger. På den måde sænker du din samlede risiko over tid. Har du en fornuftig risiko i din samlede formue kan du også tillade dig at have høj risiko i enkelte dele af formuen f.eks. en aktieportefølje.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!Spred din risiko på aktier
Du spreder risikoen i din aktieportefølje ved at investere i mange forskellige sektorer, regioner og typer af virksomheder. På den måde mindsker du usystematisk risiko i din portefølje og dæmper effekterne af de uundgåelige op- og nedture, og vilkårlige udsving, der forekommer i finansmarkederne.
En aktieportefølje, der kun består af aktier i én sektor eller branche kan let blive påvirket af negative begivenheder inden for dén sektor, hvilket kan føre til betydelige tab. Du er også eksponeret for større usystematisk risiko, hvis én eller få enkelte aktier fylder meget i din portefølje.
Du bør også tænke i at diversificere på lande og geografiske områder. Ved at inkludere aktier fra både udviklede og nye markeder, får du mulighed for at drage fordel af global vækst, samtidig med at du reducerer risikoen forbundet med at være overeksponeret mod én enkelt økonomi.
En bekvem og effektiv måde at få stor spredning i porteføljen er ved at investere gennem en investeringsforening med lave omkostninger. Du sikrer den størst mulige spredning, hvis du vælger én, der investerer op mod et globalt indeks som f.eks. MSCI World. Det er sandsynligvis din bedste mulighed, hvis du har en lille portefølje.
Byg en veldiversificeret aktieportefølje
Sådan vælger du gode aktier
Har du investeret mange penge i en større portefølje kan du overveje at sammensætte en del af porteføljen ved at vælge en række enkelte aktier. Tro dog ikke, at du kan gætte eller ”vurdere”, hvilke aktier, der vil stige mere end andre, det er i praksis ret umuligt.
Der er alligevel mange faktorer, du bør overveje, når du vurderer en aktie, herunder virksomhedens økonomiske sundhed, dens vækstpotentiale, og ikke mindst dens evne til at generere stabile indtægter over tid.
En af de vigtigste indikatorer er virksomhedens historiske præstation. Selvom tidligere præstationer ikke garanterer fremtidige resultater, kan det give et indblik i, hvordan virksomheden har klaret sig i forskellige økonomiske klimaer. Det er også vigtigt at se på virksomhedens evne til at tilpasse sig nye markedsforhold og innovationer.
En anden væsentlig faktor er virksomhedens markedsposition. Har virksomheden en konkurrencemæssig fordel, der kan beskytte dens indtjening mod konkurrenter? Dette kan være i form af et stærkt brand, patenter eller en unik teknologi.
Vælg gode aktier til din portefølje
Sådan plejer du dine investeringer
At bygge en stærk aktieportefølje er ikke en engangsopgave. Det kræver, at du med jævne mellemrum f.eks. en gang om året tjekker og justerer dine investeringer.
Forholdet mellem aktier og obligationer i din portefølje vil ændre sig over tid. Hvis kursen på aktier er steget og kursen på obligationer er uændret eller måske faldet, så er risikoen i din portefølje steget, fordi andelen af aktier er steget. Derfor bør du jævnligt tjekke risikoen i din porteføljer, og om nødvendigt justere forholdet mellem værdipapirer.
Hvis du sørger for at sænke omkostningerne og minimere skatten over tid (skat er også en omkostning), kan du sikre dig et meget større afkast. Kan du reducere dine gennemsnitlige årlige omkostninger fra 1,5 %, som er almindeligt i en bankordning, til f.eks. 0,5 % vil det forbedre dit langsigtede afkast betydeligt. Faktisk vil den besparelse alene forøge værdien af din porteføljemed 40 % med renters rente i løbet af 30 år.
Kan du sænke din aktieindkomstskat (af frie midler) fra 40 til 30 % i gennemsnit vil du kunne hæve dit afkast fra 5 til 7,5 % altså med 50 %.
Derfor er det meget vigtigt at tjekke og evt. optimere din skat og dine omkostninger hvert år, når du rebalancerer risikoen i din portefølje.
Planlæg din skat af aktieindkomst
SponsorVi har købt måltidskasser i flere måneder, gennem HelloFresh, og det er en super god måde at spare tid og penge på. Deres råvarer og opskrifter er rigtig lækre, og du modtager kun nøjagtig hvad du skal bruge. Et godt måltid uden spild.
Tænk langsigtet og vær tålmodig
Investering handler ikke om at finde den hurtige gevinst, men om at opbygge værdier over tid. Markederne vil altid være volatile, men med en veldiversificeret portefølje og en langsigtet strategi baseret på køb og hold, kan du have is i maven i turbulente perioder.
At være en succesfuld investor kræver tålmodighed, disciplin og en klar strategi. Ved at vælge en gennemtænkt strategi undgår du tilfældige tab og sikrer et stabilt fornuftigt afkast på lang sigt.
Dette var et gæsteindlæg, skrevet af Kim Valentin, fra Finanshuset i Fredensborg. Finanshuset hverken giver eller modtager provision i nogen form i forbindelse med dette indlæg. Christian er ikke nødvendigvis enig i det udtalte, og du bør ikke se dette indlæg som direkte vejledning eller rådgivning.