Smarte mennesker tager også dårlige beslutninger
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Der er en stor misforståelse omkring velstand. Noget jeg selv kan falde i en fælde omkring. Det er ikke svært at se hvorfor. Tag et godt kig på hvordan finans-industrien bliver fremstillet og markedsført, ofte med hvide mænd i overdådige jakkesæt, der bruger store flotte ord og fremviser grafer så indviklede, man kan blive i tvivl om, om de taler om investering eller kredsløbsberegninger. Alt dette gør det let at tro, at man skal være ualmindelig klog for at kunne investere og blive rig.
Intet kunne være mere forkert. Vi er ledt til at tro at for at blive velhavende skal man være meget intelligent. Der er i sandhed ikke mangel på banker og fonde der gerne vil passe på dine penge for dig, og få dem til at "yngle" - desværre noget de har sværere ved end de fortæller. Men det kræver da intelligens for at forvalte sine penge godt, gør det ikke? Jovist, det hjælper da, men for meget intelligens kan faktisk være en forhindring. Det er let at gøre ting mere komplicerede end de er.
Jeg elsker naturligvis at tale om investeringer, og jeg har haft mange ganske veluddannede mennesker, med strålende karrierer, spørge mig til råds. At man er meget kompetent på ét område betyder naturligvis ikke at man på magisk vis er det på andre områder. Du kan være den dygtigste ingeniør eller læge, og være forfærdelig til at håndtere din økonomi (man kan blot huske tilbage på Isaac Newton).
Selvom investering aldrig må ske med følelserne, så kan selv en gennemsnitlig eller høj intelligens give dig flere problemer end du tror. Selv når mennesker lægger en konkret plan, kan de have svært ved at følge den. I modsætning kan nybegyndere, med ingen idé om hvad de laver, være meget mere åbne for at lære. De kan lære og agere hurtigere, og får gode resultater hurtigere.
Selvom det måske er med en grad af generalisering, så har jeg gennem tiden fundet nogle mønstre. Især hvis du er meget logisk tænkende eller akademisk uddannet, kan det være du er bekendt med følgende. Det er nogle ting jeg må huske mig selv på, i mange aspekter i mit liv.
1. Over-analyserer eller undersøger du alting helt til bunds inden du starter?
Du er nødt til at undersøge alt til bunds, indsamle alle dataene, gennemgå alle tallene, og udforske alle muligheder eller udfald, vide alt hvad der er værd at vide... inden du kaster dig ud i noget.
Du fortæller dig selv du er nødt til at vide det hele (men det gør du ikke). Selvom du ved absolut alt, er der meget få af de informationer der virkelig har indvirkning på din endelige beslutning. Du føler dig klogere og bedre informeret, men har brugt så meget tid på at undersøge hver eneste krog, at din beslutning måske er forkert på det tidspunkt.
2. Betvivler du dig selv og andre, eller sætter spørgsmålstegn ved alting?
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!Du ønsker ikke at være en lemming. Du ønsker ikke at gøre hvad alle andre gør, fordi du mener du er bedre (altså klogere) end de andre? Her må jeg huske dig på, at halvdelen af alle mennesker er dummere end gennemsnittet.
Imens andre indarbejder de ting de lærer, bruger du mere tid på at grave i dybden for hemmeligheder eller "den ultimative metode", som andre ikke ved, fordi du gerne vil være med i eliten. Måske føler du alt skal være perfekt?
3. Gør du alting mere kompliceret end det bør være?
Hvorfor skulle du bruge den lette Budget-app når du i stedet kan bygge dit helt eget store regneark fra bunden, til at holde øje med hver eneste øre der kommer ind og ud? (jeg er skyldig). Sikkert et som du glemmer at bruge regelmæssigt fordi det faktisk er ret besværligt at indsætte tallene.
Hvorfor skulle man dog investere alle sine penge i én simpel indeksfond eller ETF, og få et dejligt gennemsnitligt resultat, hvis man kan dedikere mange timer om ugen i flere år på at studere nøjagtigt hvordan Warren Buffett investerer, i håbet om at kunne være bedre end markedet (men i virkeligheden opdage at du nu er gået glip af to års afkast, fordi du ventede med at investere til du vidste det hele)?
SponsorFreedom24 er en glimrende børsmægler med mere end 1 million aktier og instrumenter. Opret en gratis konto, og begynd at handle aktier fra deres app. Du finder helt sikker det du søger, og kan følge dine aktier tæt hos Freedom24. De udsender også gratis analyser hver uge for aktier i USA, Europa og Asien.
Investering kræver ikke en overdådig intelligens
Prisen for alt dette, er at man venter for længe med at komme i gang med at investere, og mister derved både tid og potentielt afkast. Hvis vi prøver at indsamle absolut alt information, eller ihærdigt forsøger at være klogere, smartere, undgå fejltagelser, gøre det bedre end andre; risikerer vi blot at stå tilbage med værre afkast. Hvis vi prøver så meget på at være smartere, ender det oftest med at vi tager nogle ikke-så-smarte beslutninger.
Det essentielle til at investere og opnå velstand er ikke vores intelligens men at vi holder tingene simple.
Dette er underbygget af rigelige mængder forskning. For investering kan vi huske på Warren Buffett's 10-årige væddemål mod hedgefond industrien, om at en indeksfond over 10 år opnår et langt bedre afkast end et udvalg af hedgefonde. De fleste (aktive) fonde slår ikke markedet i afkast over en længere periode, og det samme gælder de fleste privat-investorer, der selv udvælger aktier!
Simpelhed er holdbart (det kan holdes i meget lang tid), skalerbart (du får flere resultater uden mere arbejde), og hurtigt (du skal ikke arbejde dig gennem en masse kompleksitet). Nuvel, det er en stor kamel at sluge, for vi mennesker føler os bedre tilpas når vi løser et udfordrende problem, og det giver ikke den samme ret til at blære sig, hvis alting var så simpelt til at starte med. Men hvis alt det ekstra arbejde ikke giver dig bedre resultater, end det simple alternativ, hvad er så idéen?
Dette betyder selvfølgelig ikke, at hvis man bruger den ekstra tid og energi på at lære at investere som Buffett, og gør det godt, så kan der være bedre gevinster i sigte. Men er det også det værd? Er du helt komfortabel med at gøre det, selvom langt de fleste mennesker begår flere fejl, og opnår værre afkast, end at være i en simpel indeksfond? Det skal man overveje grundigt. Det er muligt at slå markedet - det er trods alt det jeg forsøger at undervise i - men det kræver også man har interessen og tiden til at gøre det, og for mange er det ikke det værd, for måske 3-5% mere i afkast.
Når vi giver slip på vores egoistiske holdninger, og ikke stræber efter at føle os kloge eller bedre end andre, så kan vi måske halvere den mængde arbejde vi gør og sikkert fordoble vores samlede resultater. Og det er vel i virkeligheden det der er den smarte beslutning?