Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Har du en nød-opsparing, hvis alt går galt?

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Du vågner en mandag morgen, og din bil kan ikke starte. Samtidig ringer din chef og fortæller, at virksomheden desværre skal skære ned, og du bliver sagt op. På en gang er din økonomi under enormt pres fra to kanter, og det virker håbløst i øjeblikket.

Sådan en mandag morgen kan pludselig ske for os alle. 40% af danskere ikke umiddelbart råd til en uforudset udgift på 10.000 kroner uden at skulle låne penge eller sælge noget de ellers ikke ville. Vi er alle sårbare over for livets uforudsete vendinger. Men vi har også kontrollen til at forberede os.

Konceptet om en nød-opsparing er simpel nok, men på trods af det er det de færreste der har en. Det har også galdt for også mig, for det meste af mit liv, på trods af jeg flere gange kunne have stor gavn af en. Livet er naturligvis helt uforudsigeligt, og det ene problem ser ud til at dukke op efter det andet.

En nød-opsparing er, i alt sin kedelige enkelthed, en særlig opsparing som vi ligger til side, udelukkende til at klare os i nødsituationer. Det er som en forsikring der gør vi kan føle os trygge.

Jeg synes ikke det er synderligt morsomt at have en opsparingskonto stående, som ikke har et eller andet “sjovt” formål. Noget man sparer op til at købe, om det så er en ny iPhone, en rejse eller et hus. Men at have en nød-opsparing giver mig dog en sindsro, som jeg nu ikke ville være foruden. Det er meget dejligt at vide, jeg har penge stående til når alting en eller anden dag fuldstændig ramler ned - det gør det jo før eller siden.

Det der gør en nød-opsparing særlig er netop, at den skal ses som dit økonomiske sikkerhedsnet. Den er ikke til ferier, sjov eller store investeringer – den er der for at sikre, at du kan overleve økonomiske kriser uden at skulle tage nye lån eller bruge dit kreditkort. Den er til når du pludselig vågner op, våd i hovedet fordi der drypper vand fra taget, eller du mister dit arbejde, eller bliver pludseligt syg og ikke kan forlade sengen.

For mit vedkommende tænker jeg dog, at den er til større nødsituationer end det. For mig er en nød-opsparing den absolut sidste udvej, og en opsparing jeg kun tager af hvis andre opsparinger er opbrugt, jeg ikke kunne låne penge hos familie, og jeg allerede har trukket på mit kreditkort, eller muligvis solgt nogle aktier, som alligevel ikke gik som jeg ville have det. Det er en opsparing til når der absolut ikke er andre veje. En opsparing som jeg forhåbentlig aldrig nogensinde får brug for, men som er uvurderlig at have.

Hvor meget skal du have på nød-opsparingen?

Den mest brugte tommelfingerregel siger, at du skal have 3-6 måneders udgifter sparet op. Dette beløb giver dig en god sikkerhed mod de fleste økonomiske udfordringer. Det betyder, at du kan betale husleje, mad, transport, forsikringer og andre nødvendige udgifter i denne periode, hvis du midlertidigt står uden indkomst, eller der pludselig kommer en stor udgift.

Afhængig af om du er lønmodtager, selvstændig eller måske på del-tid, kan der være større svingninger i din indkomst, eller der kan være perioder med ekstra store udgifter. Jeg ville generelt stræbe efter at have nok stående til at dække 6 måneders faste nødvendige udgifter. Dette gør også, at hvis du vælger at sige dit job op for at begynde som selvstændig, eller vil tage på orlov og en lang rejse, så har du friheden til det. Fordi du er dækket ind til at klare dig selv uden indkomst i 6 måneder, er der langt flere muligheder åbne.

Som et eksempel, kan vi tage et kig på mine månedlige nødvendige udgifter:

Bolig-lån16.200 kr.
Fællesudgifter (mad, strøm, telefon, mm.)3.500 kr.
Transport1.000 kr.
Øvrige personlige750 kr.

Ovenstående giver samlet 21.450 kr. som jeg betaler hver måned. Det betyder således at jeg skal opbygge følgende nød-opsparing, afhængig af hvad der føles bedst for mig:

Månedlige udgifter21.450 kr.
3 måneders Nød-opsparing64.350 kr.
6 måneders Nød-opsparing128.700 kr.

Som minimum ville jeg opbygge en opsparing på, lad os sige 65.000 kr., for at være helt tryg ved at klare mig og overleve uden indkomst i 3 måneder, hvis uheldet skulle være ude.

Det vigtige at huske her er, at det kun er til absolut nødvendige udgifter. Den skal nærmest kun dække hvad du skal bruge for at overleve, ikke til andre fornøjelse. Dem er det nok bedst at undvære i en tid, hvis det er nødvendigt.

Juster undervejs

Igennem livet sker der mange ting som har en stor indflydelse på vores udgifter, i begge retninger:

  • Du har fået nyt job med en anden løn
  • Dine månedlige udgifter er ændret betydeligt
  • Du bliver pludseligt syg eller skadet
  • Du har fået børn eller ændret familiesituation
  • Du har købt hus og skal betale det af
  • Du går på pension
  • Du er færdig som studerende eller skal flytte hjemmefra
  • Din gæld er steget eller faldet
  • Renten på dine lån stiger pludseligt
  • Du får (eller går fra) en samlever

Jeg vil foreslå, samtidig med du laver dit budget, en gang om året at tjekke om dine udgifter har ændret sig markant, og om din opsparing stadig er passende. Din situation kan ændre sig gradvist over tid, og det er let at overse en eller markant ændring hvis den sker over 5 år.

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog her!
Omslag af e-bogen Fornuftig investering

Hvordan starter jeg en nød-opsparing?

Dette er heldigvis det letteste. En nødopsparing er intet andet end en særlig opsparingskonto, som du let kan oprette i din bank. Du vil måske endda foretrække at have dem liggende kontant i et konvolut, og det fungerer lige så godt.

Jeg vil dog anbefale at oprette en konto i en anden bank end hvad du bruger til dagligt, så du ikke ser hvor mange penge der står, og ender med at bruge dem til sjov og spas.

Sæt dig nu et mål, og se på hvor meget du skal spare op, og hvad du realistisk kan sætte til side. Dette kommer naturligvis an på hvor vigtigt dette vil være for dig. Jeg ville foreslå at sætte 10% af din indkomst til side indtil du har opbygget din fulde nød-opsparing, inden du sparer op til andre til, eller bruger penge på at investering. Om dette så er 1000 kr. eller 50 kr. gør ingen forskel. Bare start med noget.

Opret en fast månedlig (eller ugentlig hvis du vil) overførsel til din nye konto, og rør ikke mere ved det. Jeg vil langt hellere se, at du starter meget småt, bare du starter.

Opbyg den langsomt over tid, lidt ad gangen

Det kræver en anelse disciplin og strategi at opbygge din nød-opsparing, og ikke bruge den. Det handler som altid om at skabe gode vaner i din økonomi og tænke grundigt over eventuelle fristelser. Hvis du gerne vil i gang nu, og holde det ved lige kan jeg hjælpe dig med at sætte nogle del-mål. Book en gratis Coaching-samtale med mig nu, og kom sikkert i gang med din nød-opsparing.

Som nævnt er det letteste at starte en automatisk overførsel fra din lønkonto hver måned. Sæt beløbet til at blive overført samme dag, som du får løn, så det er det absolut første du overfører. Start med et lille beløb på nogle få hundrede kroner per måned, og se an hvordan det føles. Det er bedre at spare lidt hver måned end at prøve at spare for meget og give op. Hvis du let klarer dig uden, og gerne vil sætte lidt fart på, kan du forøge beløbet efter behov.

Hvis du får ekstra penge ind, gennem for eksempel en gave, penge retur fra Skat, eller en ekstra bonus fra jobbet, så ville jeg anbefale at sætte dem direkte ind på din nød-opsparing. Det er også en god lejlighed nu, til at se efter unødvendige udgifter i din hverdag. Måske har du abonnementer, du ikke bruger? Eller køber du kaffe eller frokost ude hver dag?

Hvis du ofte har lidt ekstra penge mellem hænderne, eller i en periode kan undgå nogle udgifter, selv om det bare er 50 kr. her og der, kan du hurtigt få opbygget en god opsparing. Hvis du gennemgår dine udgifter grundigt finder du sikkert “skjulte” penge i abonnementer, du ikke bruger, eller opdager du nok kan handle lidt mere bevidst ind.

Hvis du har et spare-tip, eller allerede er godt i gang og vil dele et tip, vil jeg (og mange andre i samme situation) gerne høre fra dig i Facebook-gruppen Fornuftig Investering.

Kan jeg investere min nød-opsparing?

Nej.

Din nød-opsparing skal være kontant og tilgængelig med meget kort varsel. Jeg vil dog sige, at du skal være opmærksom på, at din opsparing langsom bliver opslugt af inflation. Derfor er det vigtigt at du jævnligt overfører flere penge til kontoen, og det er foretrukket at placere pengene på en konto hvor du kan få en rimelig indlånsrente.

Jeg kan godt erkende, det virker skørt at have penge stående fast i kontanter, og selv 3 måneders udgifter kan jo godt være 30.000 kr. og opefter. Det er trods alt mange penge som vi kunne have investeret og få afkast på. Og jeg ville ikke helt forbyde dig at gøre en form for investering, men du skal huske at disse penge er en forsikring. De er netop til hvis alt går galt. Det nytter ikke noget, hvis du mister dem.

Det kan give glimrende mening at placere din nød-opsparing på en højrente opsparingskonto i en anden bank. Jeg ville være glad hvis du kan finde en konto der giver 2-4% i rente. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke må vælge en konto hvor pengene låses fast i en periode. Også selvom du umuligt kunne forestille dig, at der sker nogle ulykker inden for den periode. De skal være fuldt tilgængelige i tilfældet af de får brug for dem, selv næste uge.

Hvis du ellers har god kontrol og friluft i økonomien, og har steder du let kan få penge fra, så kunne det godt give mening at placere din nød-opsparing i noget som Statsobligationer. I et land som Danmark kan vi forhåbentligt være ganske trygge ved, at der ikke sker store kriser der tvinger landets økonomi helt op i det røde felt.

Hvis du over tid har opbygget en nød-opsparing, og der efterhånden står en del flere penge end du havde sat som mål, kan du altid vælge at flytte de overskydende penge over til din investeringskonto og købe aktier for dem.

Hvornår kan jeg bruge min nød-opsparing?

Det er helt op til dig hvad du mener er en nød-situation, og hvornår du kan bruge af den. Jeg vil foreslå du skriver ned et sted, et par eksempler på hvad du mener er godkendte nødsituationer.

Hvis vaskemaskinen pludselig går i stykker, du knækker en tand, mister jobbet, eller din bil skal hurtigt på værksted, kan det godt blive dyrt, og disse kan være fine eksempler på en nødsituation. En nødopsparing er penge, du sætter til side specifikt til uforudsete udgifter, så du ikke behøver at tage dyre lån eller ødelægge dit budget, når uheldet rammer.

Pas dog på, du ikke gør ulykker større end de er, og overvej afhængig af situationen, hvor alvorligt og kritisk det egentlig er. Det er let i øjeblikket, at over-katastrofisere situationen. Når jeg coacher folk som er ude for nødsituationer, prøver jeg først og fremmest at få roen og overblikket tilbage, stille dem spørgsmål, og vise at der altid er muligheder og valg.

Hvis vaskemaskinen går i stykker kan du nok tænke på andre løsninger indtil du har sparet op til at købe en ny: kan du vaske hos naboen eller på vaskeri? Kan du købe en brugt maskine til en start?

Hvis bilen bryder helt sammen: er den egentlig strengt nødvendig for dig? Kan du tage offentlig transport til arbejde eller køre med en kollega? Kan du cykle eller endda gå?

Nogle større udgifter i livet, kan man i mange tilfælde godt se komme, selvom det er over mange år. De fleste tænker dog ikke over, at disse udgifter er forudsigelige, og bliver derfor overrasket og er ikke parat, når uheldet endelig sker. Hvidevarer kan måske forventes at udskiftes efter 10 år, bilen efter 15 år. Ejer du bolig er du nok klar over, et udvalg af større udskiftninger eller renovationer, som sker måske hvert 30. år.

Jeg ville anbefale at have en almindelig lang-sigtet opsparingskonto, hvor du langsomt sparer op til disse ting, men for mange er dette også formålet med en nød-opsparing. Selvom det ikke nødvendigvis er en helt uforudset udgift, så kan der somme tider ske ting pludseligt, og man skal bruge et ekstra beløb. Det er her dejligt at have en nød-opsparing ved hånden, til at dække det.

Tænk over hvad der for dig er ægte nødsituationer. Og hvis sådan en sker, pas på med ikke at starte panik, men sæt dig stille ned, og tænk over hvilke muligheder og løsninger der kan være gemt i ulykken.

Hvis du en dag har nødt til at bruge af din nød-opsparing, kan du være tryg ved at den hjælper dig til at få livet tilbage på plads. Så snart du er oppe at stå på fødderne igen, vil jeg foreslå du prioriterer at genopbygge den hurtigst muligt. Den skal altid være klar til næste krise.

Start i dag. Lige nu.

En nødopsparing er ikke noget, du opbygger på én dag, men hver krone du sætter til side, bringer dig tættere på økonomisk sikkerhed og uafhængighed. Du er trods alt nødt til at starte med hvad du kan.

Det er langt bedre at sætte 100 kr. til side om måneden (og helt ærligt, det kan vi allesammen finde), og have en opsparing der langsomt bygger sig op. Det virker måske meningsløst, men dette giver dig let 1200 kr. på et år, uden du kommer til at lægge mærke til det. Over 5 år har du allerede en opsparing på 6.000 kr., som er et langt bedre sted at stå, i tilfælde af ulykker.

Selvom vi i Danmark (gennem en A-kasse) er rimeligt beskyttet imod tab af indkomst, ved man aldrig hvad der kommer til at ske. Jeg mener en nød-opsparing er en vigtig del af en sund økonomi, og giver dig plads og ro til at udforske andre dele af livet, uden at bekymre dig om penge.

Du kan meget let oprette en ny opsparingskonto hos Nordnet lige nu, og sæt din nød-opsparing i gang med en fast månedlig overførsel. Hvis du har spørgsmål, eller allerede er godt i gang og vil dele et tip, vil jeg (og mange andre i samme situation) gerne høre fra dig i Facebook-gruppen Fornuftig Investering.

For at blive helt uafhængig, er du nødt til først at være godt beskyttet mod det uforudsigelige.