Kvartalsopgørelse, 3. kvartal 2022
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Dette er en opgørelse over hvad der er sket for mig og min økonomi i 3. kvartal og 2022 til dato.
Jeg fik desværre ikke fået skrevet en kvartalsrapport for 2. kvartal, så jeg vil sammenligne mine resultater med 1. kvartal i år — altså de seneste 6 måneder.
SponsorNordnet er min foretrukne børsmægler i Danmark. De har et meget bredt udvalg af aktier, ETF'er, fonde og andre instrumenter, og kan stort set tilbyde dig alt du har brug for, for at lave dine investeringer. Nordnet giver dig et godt overblik over dine investeringer og indrapporterer selv alle dine handler til Skat. Prøv Nordnets månedsopsparing og få gratis kurtage nu!
🌱 Økonomisk uafhængighed
Jeg forventer at være økonomisk uafhængig om 12 år, hvilket er sat lidt konservativt. Det skulle meget gerne ske inden for de næste ca. 9 år, inden jeg fylder 40. Det er helt sikkert et mål for mig at opnå den frihed så hurtigt som muligt. Men jeg vil også gerne nyde rejsen derhen, så der kommer øjeblikke hvor jeg må lave et kompromis. Inden jeg fylder 40 år skulle min portefølje og egen virksomhed selv kunne give en indkomst jeg kan leve (godt) af.
Jeg har, som det ser ud nu, et FIRE- og formue-mål på 5.000.000 kr. Med det beløb skulle jeg være i stand til at leve af min formue med udbytter mm. Jeg kommer nok til at arbejde nogle år selv efter det, for at opbygge større sikkerhed - og fordi jeg nyder det - men 5 millioner skulle kunne give mig et godt fundament for resten af livet.
Med Corona-situationen og nu krigen mod Rusland skaber det naturligvis en del støj i mine prognoser, og det er blevet usikkert om dette mål kan nås. Det gør mig dog ikke bekymret, da jeg ved jeg vil opnå FIRE før eller siden.
Jeg har opdateret min fremgang, og fortæller mere om hvorfor jeg vil være uafhængig her.
💰 Formue
Min samlede formue er nu på over 1.210.000 kr hvilket er knap 3% mere end ved udgangen er 2021. Det er et meget tumult marked for tiden, og priser på både el, aktier og dagligvarer hopper op og ned. Det glæder mig jeg har opbygget et godt temperament så jeg kan håndtere disse bevægelser, uden at føle jeg skal gøre noget ved det. De fleste af mine penge (90%) står i aktier, som jeg køber lidt hen ad vejen. I min bog Fornuftig investering kan du læse hvordan jeg udvælger mine aktier.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!I de sidste par uger har jeg været ude at rejse og opleve mere af Australien, så der bliver brugt lidt ekstra af opsparingen. Samlet set, over de sidste 3 måneder, har jeg haft en gennemsnitlig opsparingsrate på 42%, hvilket dog på ingen måde er skidt - men det er noget lavere end de omkring 60% jeg forventer fremover. Formuen er stort set ikke ændret de seneste 6 måneder, selvom jeg stadig får løn ind. Det skyldes primært mit fald i markedsværdi på mine aktier, og det forventer jeg ser meget anderledes ud næste år.
Opsparingsrate: 42%
Samlet formue inkl. pension: 1.210.126 kr.
Heraf markedsværdi: 1.064.573 kr.
Egenkapitalforøgelse i kvartalet: 3.709 kr. (+0,3 %)
(fra 1.206.417 kr. pr. 30. jun 2022)
🛒 Handler og Udbytter
Jeg handler ikke særlig ofte, til modsætning fra rigtig mange andre, der forsøger at gøre sig økonomisk uafhængige. For mig gælder det om at være tålmodig og finde de gode tilbud, på selskaber som jeg gerne vil eje de næste 30 år.
På grund af alle bevægelserne og prisfald på aktierne, så har jeg set flere gode muligheder, og har forøget min beholdning i nogle selskaber, samt tilføjet et par nye.
Vores køb i dette kvartal består af Intel og Brickworks, som jeg synes er rigtig interessante. Derudover har min kæreste og jeg købt flere aktier i Fortescue Metals, samt mere af det Australske ASX-indeks gennem en Vanguard ETF, for vores fælles opsparing (ikke inkluderet herunder). Mere kedeligt bliver det vidst ikke på det område!
Tabellen herunder viser mine transaktioner på tværs af alle depoter (inkl. pension), i det seneste kvartal. Negativt antal er salg. Netto har jeg købt aktier for 117.714 kr.
Selskab | Antal | Gns. kurs | Afreg. beløb (kr.) |
---|---|---|---|
Brickworks | 450 | $ 21,10 | 72.338 |
Intel | 200 | $ 29,59 | 45.376 |
I alt | -117.714 kr. |
Der er også trillet udbytter ind på kontoen i dette kvartal, og selvom det ikke er noget jeg specifikt investerer efter, så er det en god ekstra indkomst. Vi har modtaget 4.920 kr. før Skat. I gennemsnit modtager jeg nu udbytter for omkring 20.000 kr. om året, hvilket dækker mine udgifter for næsten 3 måneder.
I dette kvartal har jeg samlet modtaget udbytter for 4.920 kr.
I 2021 modtog jeg samlet udbytter for 16.032 kr.
Forventet udbytte for året 2022: 24.000 kr.
Tabellen herunder viser alle udbytter modtaget i dette kvartal.
Selskab | Udbytte (kr.) |
---|---|
Apple Inc. | 99,44 |
Coca-Cola Company | 57,28 |
Intel Corporation | 1.124,45 |
Matas | 1.632,00 |
Novo Nordisk | 403,75 |
Starbucks | 194,90 |
Tryg | 421,60 |
Verizon | 734,00 |
I alt | 4.667 kr. |
📈 Portefølje
Afkast i 3. kvartal 2022, inkl. udbytte: -2,46 %
Samlet afkast, år til dato, inkl. udbytte: -11,99 %
Året for mig er indtil videre stadig rødt, og der er negativt afkast over hele linjen. Men dog er jeg kun nede med 12% for året, og det er ikke så skidt som det kunne have været. Det kommer ikke som nogen overraskelse, for krigen i Europa, inflation, og mange andre ting, har slået pusten ud af flere selskaber midlertidigt. Men vi venter pænt på det hele er overstået - for vi ved hvad vi ejer, og kan ikke se at nogle af disse begivenheder skulle påvirke vores selskaber flere år ud i fremtiden.
Jeg forsøger at købe selskaber af høj kvalitet til en billig pris, og har gjort det siden jeg begyndte at investere mine egne penge. Metoden er inspireret af Warren Buffett, Charlie Munger og Benjamin Graham, og du kan lære hvordan jeg gør i min bog.
Tabellen herunder viser min samlede personlige portefølje på tværs af alle depoter, inkl. pensioner. Tabellen inkluderer også aktier og fonde i en fælleskonto for familien. Alle beløb er i DKK før SKAT. Afkast er urealiseret.
Selskab | Købspris | Markedsværdi | Urealiseret afkast |
---|---|---|---|
Apple Inc. | 15.756 | 63.482 | 302,9 % |
Bakkafrost | 3.878 | 6.800 | 75,4 % |
Berkshire Hathaway Inc. B | 27.653 | 40.750 | 47,4 % |
Brickworks | 72.338 | 74.729 | 3,3 % |
Carnival Corporation | 37.764 | 14.053 | -62,2 % |
Coca-Cola Company (The) | 6.061 | 8.527 | 40,7 % |
Danske Bank A/S | 123.331 | 79.663 | -35,4 % |
Fortescue Metals Group | 46.316 | 55.618 | 20,1 % |
H+H International | 6.025 | 5.700 | -5,4 % |
Hennes & Mauritz AB | 16.123 | 10.588 | -34,3 % |
Intel Corporation | 169.085 | 120.662 | -28,6 % |
Lollands Bank A/S | 46.763 | 54.296 | 16,1 % |
Matas A/S | 56.780 | 55.656 | -2,0 % |
Netflix | 51.041 | 59.817 | 17,2 % |
Novo Nordisk A/S | 24.288 | 72.332 | 197,8 % |
Pandora A/S | 58.323 | 39.500 | -32,2 % |
Skagen Bryghus | 8.850 | 9.000 | 1,7 % |
SP Group A/S | 15.226 | 15.540 | 2,1 % |
Starbucks | 47.848 | 52.353 | 9,4 % |
TCM Group A/S | 24.908 | 15.708 | -36,9 % |
Tryg A/S | 17.850 | 42.676 | 139,1 % |
Verizon Communications | 65.013 | 41.723 | -35,8 % |
I alt | 940.641 | 939.173 | -0,2 % |
Sådan ser det altså ud for dette kvartal. Trods alt er rødt så har jeg ikke nogle bekymringer på længere sigt. Det er et svært år at komme igennem, men jeg mener det er kortvarigt og finder en ende. Jeg er glad for de ting jeg ejer, og har ikke umiddelbart planer om større udskiftninger.
Alle tal i denne opgørelse er pr. 1. oktober 2022.