Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Kvartalsopgørelse, 1. kvartal 2022

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Vi er kommet på den anden side af 1. kvartal af 2022, og hvad skal man næsten sige. Dette år har indtil videre stadig været fyldt med ting omkring Corona-virus, og nu også en krig i Ukraine og Rusland. Her i Australien har vi været udsat for massiv regn med oversvømmelser, og endda et haj-angreb. Det har ikke været sparsomt med nyheder! Naturligvis står vi alle bag Ukraine. Hvad Rusland har gang i giver ingen mening udover for dem selv, og vil sandsynligvis efterlade verden værre end før krigen begyndte. Vi må vente og se hvad det ender med.

På aktiemarkederne har der været store rutscheture netop pga. krigen, og det første kvartal er for mig endt med et lille minus i afkast, på -3,6 %. Ikke meget, men dog et minus for første gang i lang tid.

Mine indtægter og udgifter har i dette kvartal også været noget anderledes. Da jeg er ansat som konsulent og bliver dagslønnet, har jeg haft nogle uger uden løn, grundet ferie for at besøge Danmark, i slutningen af februar. Hvor var det dejligt at se familien igen efter næsten et år! Turen dertil fik vi godt nok billigt, men det er stadig en højere udgift en hvis vi var blevet hjemme, så min opsparingsrate er ikke så høj som den plejer. Dog stadig meget fornuftig! Mere om det senere.

Mens jeg var i Danmark er jeg blevet interviewet af Ekstra Bladet omkring min historie og tilgang til. Det var ganske sjovt, og har resulteret i denne artikel til EB+-læsere:

Alternativ tilgang: Christian har mere end fordoblet sine investeringer

Er du ikke EB+ medlem, kan du læse artiklen som en PDF her.

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Omslag af e-bogen Fornuftig investering

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog nu!

Skat i Australien

Jeg vil nævne et par ord om aktiebeskatning i Australien, som passer helt perfekt ind i min måde at investere på. I Danmark betaler man (i et almindelig depot) 27% skat af de første knap 50.000 kr. i afkast, og 42% af alt derudover. Den skat ligger ret højt - en af de højeste i verden. Til gengæld kan man trække sine tab fra i fremtidige afkast og derved kun betale skat af det egentlig afkast. Det er sådan set et fint system - bare høje satser.

Da jeg flyttede til Australien havde jeg endnu ikke læst op på reglerne for aktiebeskatning (det var ikke derfor jeg flyttede). Men jeg blev meget positivt overrasket da jeg gjorde, for hernede er der en flad aktiebeskatning på 32-35%. Det gør ingen forskel hvor stort et afkast du har, for skattesatsen er den samme. Dog gælder ens personlige frikort også for aktieafkast, og grænsen er højere. Har du ingen anden indkomst vil det svare til at næsten de første 100.000 kr. i aktieafkast er helt skattefri. Jeg siger ja tak!

Men det bliver endnu bedre: I Australien vil man virkelig gerne fremme en langsigtet aktiekultur, hvor man opfører sig som medejer af selskabet, og ikke en spekulant der handler flere gangen om ugen. For at give folk en god grund til dette vil ens aktieskat være halveret hvis man holder sine aktier i mere end ét år. Du betaler altså kun ca. 18% af dit aktieafkast ved at beholde dem, blot et år. Og lagerbeskatning? Det findes ikke. Jeg er meget tilfreds og positivt overrasket over disse regler.

Med det sagt: lad os se nærmere på tallene for første kvartal 2022.

🌱 Økonomisk Uafhængighed

Jeg forventer at være økonomisk uafhængig om 12 år, hvilket er sat lidt konservativt. Det skulle meget gerne ske inden 10 år, inden jeg fylder 40. Men jeg har ikke så travlt. Fra det tidspunkt skulle min portefølje og egen virksomhed selv kunne give en indkomst jeg kan leve (godt) af.

Jeg har opdateret min fremgang, og fortæller mere om hvorfor jeg vil være uafhængig her.

💰 Formue

Min samlede formue er nu på over 1.200.000 kr hvilket er knap 3% mere end ved udgangen er 2021. På grund af krigen i Europa, rentestigninger og den slags er markederne faldet noget tilbage, og det samme gør min portefølje naturligvis også. De fleste af mine penge står i aktier, som jeg køber lidt hen ad vejen. I min bog Fornuftig investering kan du læse nøjagtigt hvordan jeg udvælger mine aktier.

Som nævnt har jeg haft flere uger uden indkomst, og ligeledes også nogle større udgifter, så min opsparingsrate har været lidt presset. Samlet set har jeg haft en gennemsnitlig opsparingsrate på 52%, hvilket dog på ingen måde er skidt - men det er noget lavere end de omkring 60% jeg forventer fremover.

Opsparingsrate: ~52%
Samlet formue inkl. pension: 1.206.417 kr.
Heraf markedsværdi: 1.050.460 kr.

Egenkapitalforøgelse i kvartalet: 28.577 kr. (+2,4 %)
(fra 1.177.840 kr. pr. 31. dec 2021)

🛒 Handler og Udbytter

Jeg har ikke handlet meget det første kvartal af året, men det er der intet nyt i. Jeg handler ikke særlig ofte, til modsætning fra rigtig mange andre, der forsøger at gøre sig økonomisk uafhængige.

Faktisk har jeg lavet lidt porteføljeoprydning og solgt flere aktier, både fordi jeg har taget fejl i min vurdering, men også af uundgåelige årsager, såsom Skat. For eksempel måtte jeg sælge mine aktier i Kraft-Heinz, som jeg havde stående hos Lunar, da de ikke ønsker kunder der bor i udlandet. Det kan jeg godt leve med, og gør jeg skal holde styr på én platform mindre.

Dernæst har jeg solgt ud af mine SAS aktier da flyselskaber simpelthen ikke er noget der er profitabelt, og jeg ville samtidig gerne af med nogle af de mindre beholdninger jeg havde, for at have mindre at holde styr på. Af samme årsag har jeg efter kvartalet solgt mine 10 aktier i Scandinavian Tobacco Group, men dette vil første fremgå til næste kvartal.

Sidst har jeg, og familien, solgt vores Lundbeck aktier, da virksomheden ikke har præsteret at holde omsætningen oppe, og jeg ser ikke at de er i stand til at holde den samme profitabilitet som førhen. Der er masser af andre gode muligheder derude, som er bedre at gå efter.

Vores køb i dette kvartal består af Lollands Bank som jeg har forøget i, og så har min kæreste og jeg købt mere af det Australske ASX-indeks gennem en Vanguard ETF, for vores fælles opsparing. Mere kedeligt bliver det vidst ikke!

Tabellen herunder viser mine transaktioner på tværs af alle depoter (inkl. pension), i det seneste kvartal. Negativt antal er salg. Netto har jeg købt aktier for 21.369 kr.

SelskabAntalGns. kursAfreg. beløb (kr.)
H. Lundbeck-80159,75 kr.12.751 kr.
iShares MSCI China ETF-3005,04 €10.177 kr.
Kraft-Heinz-40004.000 kr.
Lollands Bank22594,00 kr.-13.097 kr.
SAS-40000,92 kr.3.651 kr.
Vanguard Australian Shares ETF8096,089 A$-38.851 kr.
I alt-21.369 kr.

Ser vi på de udbytter jeg har modtaget i 1. kvartal ser det ganske fornuftigt ud, og vi har modtaget 8.180 kr. før Skat. Er vi lidt optimistiske betyder det jeg får udbytter for omkring 24.000 kr. om året, hvilket dækker mine udgifter i 2 måneder. Mest har vi fået fra vores aktier i det australske mineselskab Fortescue.

I dette kvartal har jeg samlet modtaget udbytter for 8.180 kr.
I 2021 modtog jeg samlet udbytter for 16.032 kr.

Tabellen herunder viser alle udbytter modtaget i dette kvartal.

SelskabUdbytte (kr.)
Apple Inc.171,63
Danske Bank1.680,00
Fortescue Metals Group1.842,00
Intel Corporation991,05
Novo Nordisk655,50
Ocean Bio-Chem123,85
Pandora1.760,00
Starbucks79,15
Tryg231,12
Verizon646,16
I alt8.180 kr.

📈 Portefølje

Afkast i 1. kvartal 2022, inkl. udbytte: -3,61 %
Samlet afkast, år til dato, inkl. udbytte: -3,61 %

For første gang i lang tid er jeg faktisk endt med et negativt afkast i et kvartal, på -3,61 %. Det gør mig sådan set ingenting, for jeg er kun interesseret i, hvad mit afkast er om de næste 5 eller 10 år. Og det kommer ikke som nogen overraskelse, for krigen i Europa har slået pusten ud af flere selskaber midlertidigt. Men vi venter pænt på det hele er overstået - for vi ved hvad vi ejer, og kan ikke se at nogle af disse begivenheder skulle påvirke vores selskaber flere år ud i fremtiden.

Jeg forsøger at købe selskaber af høj kvalitet til en billig pris, og har gjort det siden jeg begyndte at investere mine egne penge. Metoden er inspireret af Warren Buffett, Charlie Munger og Benjamin Graham, og du kan lære hvordan jeg gør i min bog.

Tabellen herunder viser min samlede personlige portefølje på tværs af alle depoter, inkl. pensioner. Tabellen inkluderer også aktier og fonde i en fælleskonto for familien. Alle beløb er i DKK før SKAT. Afkast er urealiseret.

SelskabKøbsprisMarkedsværdiUrealiseret afkast
Apple Inc.15.75670.419346,9 %
Bakkafrost4.1859.635130,2 %
Berkshire Hathaway Inc. B27.65344.13659,6 %
Carnival Corporation37.76435.364-4,9 %
Coca-Cola Company (The)6.0617.88630,1 %
Danske Bank A/S123.33198.028-20,5 %
Fortescue Metals Group28.19045.12060,1 %
H+H International6.02510.33971,6 %
Hennes & Mauritz AB16.12314.301-11,3 %
Intel Corporation123.709132.4877,1 %
Lollands Bank A/S46.76358.56025,2 %
Matas A/S56.77779.72340,4 %
Novo Nordisk A/S24.28872.150197,1 %
Ocean Bio-Chem24.28023.598-2,8 %
Pandora A/S58.32371.55222,6 %
Scandinavian Tobacco Grp.1.2761.3657,0 %
SP Group A/S15.22625.34566,5 %
Starbucks13.35417.24629,1 %
TCM Group A/S24.90829.79719,6 %
Tryg A/S17.85045.314153,9 %
Verizon Communications55.78552.639-8,0 %
Vanguard Australian Shares ETF63.31162.237-1,6 %
I alt800.6411.016.30126,9 %

Sådan ser det ud for dette kvartal — jeg er ganske fint tilfreds trods alt det påstyr der har været.

Alle tal i denne opgørelse er pr. 3. april 2022.

Tak fordi du læste med!

Kunne du lide artiklen? Har du en kommentar?

🤗 Det vil hjælpe mig meget, hvis du vil dele den på Facebook eller Twitter

⌨️ Skriv en kommentar i Facebook-gruppen Fornuftig Investering

📥 Tilmeld dig nyhedsbrevet så jeg kan sende dig andre lignende historier.

📚 Køb min e-bog Fornuftig Investering, eller book en gratis coaching-samtale

🤩 Få endnu mere indhold fra mig som Investor+ medlem

Bliv Investor+ medlem via
Lær mere om