Investering eller spekulation: Hvad er forskellen?

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Denne artikel er et uddrag fra min e-bog Fornuftig Investering.

Benjamin Graham skelnede meget mellem investering og spekulation. Det var tydeligt for ham at der var to lejre af investorer: nogle læste regnskaber og forsøgte at regne sig frem til hvad et selskab var værd. Andre var lidt mere over i gætteri og mavefornemmelser.

Graham mente ikke, at man kunne få et godt resultat ved at spekulere. Det kan man derimod, hvis man tænker om aktier på samme måde, som når man vil købe hele virksomheden. Hvis man køber et selskab og det er det eneste man skal leve af, så skal der være tale om noget meget solidt. Det er ikke anderledes at købe en hel virksomhed, eller små dele af den.

I bogen The Intelligent Investor handlede det første kapital om investering versus spekulation. Det var klart at Graham ville være helt sikker på, at læserne forstod forskellen mellem dette fra start. Det danner grundlaget for resten af hans bog, og ligeledes for denne.

Graham siger, at en investering er en handling som gennem grundig og kritisk analyse, kan garantere at vi ikke taber penge, og giver os et fornuftigt og tilstrækkeligt afkast. Alt herudover er spekulation.

In Security Analysis we attempted a precise formulation of the difference between the two, as follows: "An investment operation is one which, upon thorough analysis promises safety of principal and an adequate return. Operations not meeting these requirements are speculative." Benjamin Graham

En investering laver vi når vi undersøger selskabet, kan forstå forretningen, hvad de laver og hvordan de tjener penge, og vi kan se, at hvis vi køber det nu, kan det generere et fint afkast af virksomhedens penge, som derved skaber et afkast for os. At spekulere er at købe noget, fordi du har fået et tip, eller bare fordi du har set prisen stige, og håber at kunne tjene lidt penge inden for kort tid. Spekulation er samtidig hvor vi ikke med rimelig sikkerhed kan sige, at virksomheden vil tjene flere penge i fremtiden.

Der er ikke nødvendigvis noget galt med at spekulere lidt, så længe du kun gør det for en meget lille del af din formue (højest 10%) og har gjort det klart med dig selv at det netop er gætteri og håb. Vi vil altid gerne finde en hurtig og let gevinst, og det kan være sjovt at jagte det lidt. Men sørg for at holde det til et minimum.

Jeg læste The Intelligent Investor for første gang i 2016 og må gøre mig enig med Warren Buffett når han siger, at det er den absolut bedste og vigtigste bog om investering der endnu er skrevet. Det er altså noget af en bedømmelse at få, for en bog der er over 50 år gammel.

Før Benjamin Graham var der ikke noget der hed aktieanalyse. Dengang forgik det meste efter hvad man i dag kalder teknisk analyse. Folk så lidt på priskurven og gik den opad håbede de, at det ville den blive ved med, for de vidste ikke bedre. Den slags er der desværre stadig en masse af. Rent gætteri. Med bogen Security Analysis fra 1934, åbnede Graham og hans medforfatter David Dodd, døren for den fundamentale analyse, der virkelig går i dybden med hvad virksomheden laver, og hvordan de tjener penge, hvis de overhovedet gør.

"Men en bog der er skrevet i 1934", tænker du nok, "er vi ikke kommet videre?". Faktisk ikke. Dengang viste den investorer, at man ikke bare behøvede gætte sig frem, men man faktisk kunne undersøge virksomhedernes regnskaber og vurdere forretningen på den måde. De idéer Graham havde, skal vi se nærmere på her i bogen, og du vil forhåbentlig forstå hvorfor de er lige så relevante i dag som før. Måske endda mere som tiden går.

Graham har i dén grad haft et hårdt, og i starten fattigt liv. Det var faktisk ud af skam han udviklede hans teorier og begyndte at investere. Det blev han derefter ganske velhavende af. Han blev født d. 9 maj 1894 i London. Familien flyttede til New York da han var blot ét år gammel. Faren handlede med porcelænsvarer og figurer, som gav godt, og de havde både råd til kok og hushjælp. Men da faren døde i 1903 gik forretningen i stå, og familien blev ganske fattig. Grahams mor skulle forsørge familien og ombyggede deres hus til et pensionat. Hun begyndte at låne penge for at handle aktier. I aktiekrakket i 1907 mistede hun dog det hele, og skyldte pludselig mange penge væk. Benjamin var så flov hver gang han skulle i banken for at indløse en check, fordi de ville spørge: "Er i nu også gode for en check på 5 dollars?".

Det kunne han ikke leve med, og begyndte at undersøge markederne meget. Som professor og senere forfatter studerede han historien og psykologien på markederne i flere årtier, og ændrede måden vi investerer på, for altid.

Investorer og spekulanter

Graham opdelte folk i to grupper: investorer og spekulanter. I The Intelligent Investor definerede han de to begreber og lagde meget vægt på, at han med 'intelligent' ikke mente hverken smart eller klog. Han mente ikke man behøvede en betydelig høj IQ eller fornemme uddannelser for at være en god investor. Faktisk kan det være en ulempe. Med intelligent mente han rationel: en god investor skal være meget tålmodig, disciplineret og villig til at lære mere hele tiden. Vigtigst af alt skal man kunne holde sine følelser ude, og kunne tænke selv, uden indflydelse fra andre.

Sir Isaac Newton var en meget klog mand, er der ingen tvivl om. Men han var en forfærdelig investor. Newton spekulerede også i aktier da han levede, og du har måske hørt om hans investering i South Sea Company omkring 1720. Det var en kæmpe boble, og Newton var grådig. Han fulgte med strømmen og forholdt sig ikke kritisk. En af de største videnskabsmænd vi har haft, opførte sig meget fjollet lige så snart det handlede om penge, ligesom mange mennesker gør i dag.

Hvis du ikke indtil nu har været heldig i dine investeringer, så betyder det altså ikke at du ikke er klog nok. Det betyder bare du endnu ikke har lært at tænke rigtigt, og styre dine følelser. Graham mente at fornuftig investering kræver disciplin. Det kræver det rigtige mindset, og at du kan tage de rigtige beslutninger, helt selv.

Hvis vi skal være investorer og ikke spekulanter skal vi først og fremmest huske, at det vigtigste er ikke at tabe penge. Det virker nok indlysende, men hvis du har fulgt lidt med i medierne og på sociale medier, så leder de fleste efter en aktie hvor de kan få det højeste afkast og gevinst. De jagter pengene, i stedet for først at sikre de ikke forsvinder. Det medfører at man tager irrationelle beslutninger.

Slutningen af 90'erne var en helt særlig tid for teknologi, og de virksomheder der arbejdede med IT. Det var almindeligt at aktiepriserne steg voldsomt hver uge. Det virkede helt umuligt at tro, man kunne tabe penge på det her, for alt gik op, op, op. Men som du også ved, så gik det ikke nær så godt. Ved slutningen af 2002, efter boblen var bristet, kunne man se mange aktier var faldet med 95%, eller helt udslettet. For at tjene sådan et tab tilbage skal du altså tjene at afkast på 1900% bare for at komme tilbage hvor du startede!

At tage en tåbelig risiko, bare fordi det lyder spændende og sjovt, kan altså tage dig så langt tilbage at du aldrig får et afkast over 0. Det absolut vigtigste, hvis du skal være investor er at sikre, at du ikke mister dine penge.

At være investor er at være forretningsmand

Der er en god huskeregel når vi skal sikre at vi er ved at købe noget som investor, og ikke som spekulant. Warren Buffett siger: "Du skal tænke om investeringer og aktier, som at du køber hele virksomheden på én gang. Så tænker du anderledes. Køb aldrig en aktie, hvis ikke du ville være tryg ved, at markedet lukkede i 10 år. Du må aldrig købe bare én enkelt aktie, hvis du ikke samtidig ville være tryg ved at købe hele selskabet."

At have aktier gør dig til medejer af virksomheden, uanset om vi ejer alle aktierne eller kun én. Vi ser på den med de samme øjne. Som modsætning vil spekulanter leve mere på håbet om, at nogen kommer forbi senere og vil betale en højere pris end vi selv gjorde.

Folk udveksler tips og råd om aktiekøb som aldrig før, og der bliver blindt lytter til hvad andre mener. Vi kaster os håbefulde ud på markedet, i håbet om at få en gevinst, uden overhovedet at forstå ordentligt hvorfor de pludselig er steget eller faldet. Somme tider ved vi ikke engang hvad selskaber producerer. Hvorfor jagter vi tilbud i supermarkedet, men ikke på aktiemarkedet? Hvad er forskellen? Tænker vi bare anderledes når vi forventer at tjene penge på det vi køber?

Hvis du har en burger-forretning, og ved du skal købe oksekød, mange år ud i fremtiden, ønsker du så prisen på kød går op eller ned? Hvis du ved du skal købe aktier de kommende år, ønsker du så at priserne stiger eller falder?

Graham forstod, at når aktier falder i pris bliver de mindre risikable. Køber man sine aktier billigt, er der meget mere der kan gå galt, uden muligheden for afkast forsvinder. Men hvis priserne er meget høje, så er det nærmest umuligt at få bare et lille afkast, hvis der pludselig kommer dårlige nyheder.

Som fornuftige investorer ønsker vi faktisk lange bear-markeder hvor alting rasler ned, så vi derved kan købe vores varer meget billigt. Et bull-marked er forfærdeligt, da man derved ikke kan finde noget til en ordentlig pris.

Spekulationer i kursstigninger er desværre det, det præger investeringsmiljøet og medierne idag. Det er sjældent de skriver forsidehistorier på selskaber der er særligt billige, eller har nedjusteret flere gange i træk. Dem betragter de som dårlige køb, fejlinvesteringer, og dårlige selskaber. Men det er lige nøjagtig dem der er mest interessant, og som du bør kigge nærmere på.

Du må ikke blive fristet

Folk der investerer er i dag, og somme tider så fokuseret på markedet, at de fuldstændig glemmer hvad der ligger bagved. Det er blevet et internationalt videospil, hvor alle vil lege med. Jeg er personligt meget imod de forskellige "aktiespil" der holdes engang imellem, hvor man konkurrerer og skal prøve at få det højste afkast man kan på én måned eller ét år. Hvad har det med investering at gøre?

Når medierne hele tiden udsender nye informationer omkring aktier, er der mere og mere vi føler vi skal vide. Vi reagerer og følger bare hvad alle andre gør, i stedet for at tænke selv. Offentligheden føler sig mere og mere vidende omkring markedet jo, mere data der kommer ud, men i virkeligheden er der ikke nogen der ved noget. Aktier bliver fuldstændig afkoblet fra de selskaber som har udstedt dem, og vi ser dem kun som små grafer og blink på en skærm. Hvis bare grafen peger opad er der intet andet der betyder noget, selvom virksomheden bag taber penge som ingen andre. Det er ren spekulation.

I The Intelligent Investor får vi en sjov historie som viser galskaben. Den 20 december 1999 fremlagde Juno Online Services en noget anderledes forretningsplan: de ville tabe så mange penge som muligt med vilje. Juno meddelte at de fremover ville tilbyde alle deres services til kunderne helt gratis: e-mail og internetadgang. Samtidig ville de bruge mange millioner dollars på reklamer over det næste år. Ikke ligefrem en plan der virker lovende, men markedet var ligeglade. På denne udmelding steg Juno-aktien fra $16 til $66 på kun 2 dage! Men 12 måneder senere var aktieprisen faldet til bare $1,09. Juno var ikke en fantastisk investering.

Hvorfor overhovedet sætte sig ned og lære om en forretning var profitabel, eller hvad de producerede og solgte, eller hvem ledelsen var, eller endda hvad selskabets navn var? Alt du behøvede vide, var den smarte ticker-kode. På den måde kunne du handle dem endnu hurtigere, uden at skulle slå virksomhedens navn op.

I de sene 90'ere blev aktien på Temco Services, en lille virksomhed der vedligeholder bygninger, handlet så meget, at prisen blev tredoblet på få minutter, ved rekord-høj volumen. Hvorfor? Tusinder af tradere havde taget fejl af dens ticker-symbol, TMCO, da de prøvede at handle Ticketmaster Online (TMCS), et nyt internetselskab hvis aktie blev børsnoteret den dag.

Grahams principper for investering

Graham klarede sig meget udmærket på aktiemarkedet, og fik nogle rigtig fine resultater med hans metode. Det er derfor, der er så mange som har fulgt og videreudviklet den derefter. Ved at kombinere hans intellekt med en stor portion sund fornuft har Graham udviklet en lille sæt hovedprincipper for sin investeringsfilosofi. Lær dem helst udenad:

En aktie er ikke bare et ticker-symbol og en graf på skærmen. Den er et reelt ejerskab i en virksomhed, med en underliggende værdi der ikke afhænger af prisen.
Aktiemarkedet er et pendul der svinger mellem ekstrem optimisme (der gør aktierne alt for dyre), til uretfærdig pessimisme (der gør dem meget billige). Den intelligente investor er realistisk og køber fra pessimisterne, for derefter at sælge til optimisterne.
Den fremtidige værdi og afkast af en investering er et resultatet af den nuværende pris. Jo højere en pris du betaler, jo lavere vil dit afkast blive. Lige meget hvor forsigtig du er, vil du tage fejl engang imellem. Investér altid med en sikkerhedsmargin, ved kun at købe aktier billigere end de er værd, uanset hvor spændende og fremtidssikkert selskabet lyder.
Hemmeligheden til at blive rig ligger i dig selv. Du skal være en kritisk tænker som ikke bare gør hvad Wall Street siger. Hvis du investerer med tålmodighed og selvsikkerhed kan du udnytte selv de værste bear-markeder. Ved at udøve disciplin og mod, kan du undgå at lade dig påvirke af andres humørsvingninger. Det er langt vigtigere hvordan du tænker og agerer, end hvad aktiemarkedet gør.

Du kan se Benjamin Grahams originale principper, og hente dem som PDF så du kan hænge dem op derhjemme.

Grahams metoder fungerer endnu

I USA skete der et kæmpe aktiekrak i 1929, og den efterfølgende periode blev kaldt Den Store Depression. Dengang var der ikke mange teorier om, hvordan man fandt ud af hvad en aktie eller virksomhed var værd. Det var mest præget af spekulation og mavefornemmelser.

Graham sagde ofte: “Investorens største problem og værste fjende er ham selv.” Det var meget sandt dengang, og lige så sandt i dag. Det tyder på vi ikke har lært meget de sidste 90 år. Det virker til, de fleste mennesker køber aktier på følelser, fornemmelse og “gode tips”. De er mest tilbøjelige til at gøre det samme som alle de andre. Det er svært at gå imod flokken — der er vel en grund til de går den vej, tænker vi. Men ikke desto mindre er det ofte det rigtige at gøre.

Graham fandt ud af, at man blev nødt til at kigge grundigt i virksomhedernes regnskaber for at finde ud af om det ledelsen sagde faktisk var sandt. Dengang var der ikke noget børstilsyn eller lovgivning om revision. Der var ikke engang ens regler for hvordan regnskaber skal føres. Ved at kigge ordentlig på de værdier virksomhederne havde, og derefter købe aktierne billigt, lavede han i en periode på over 20 år et meget formidabelt afkast.

Benjamin Graham skrev sine erfaringer ned, og udgav to bøger, som nu danner grundlaget for Warren Buffetts måde at investere på: Security Analysis, og The Intelligent Investor.

Grahams måske vigtigste bidrag var princippet om Mr. Market og at man altid skal investere med en Margin of Safety — en sikkerhedsmargin. Det ser vi nærmere på senere i bogen.

Den metode Graham og Buffett bruger er, at undersøge selskabet til bunds, og beregne sig frem til en fornuftig pris. Herefter prøver de at købe dette selskab billigere end hvad det er værd, og derved få mest værdi for vores penge, næsten uden risiko for at tabe dem. Køber vi en virksomhed som ikke tjener penge, så bryder vi allerede Grahams første regel: vi skal sikre at vi ikke mister penge. Køber du en virksomhed med underskud, så er det dine penge, som aktionær, de mister, uanset hvad kursen gør. Husk at tænke på dine aktiekøb som om du køber hele virksomheden.

Graham observerede, at folk generelt ser aktier som værende meget risikable fordi prisen er faldet, selvom de nu er på deres billigste niveauer. Samtidig mener de fleste at aktier der stiger i pris stort set ikke kan gå galt for det går kun én vej, og de køber i virkeligheden når de er dyrest. Lyder det bekendt? Det ser jeg i hvertfald hver eneste dag.

Man skal ikke være et geni for at investere klogt

Som du nok kan se, kræver det ikke at du er et geni for at investere. Christopher H. Browne, forfatteren bag bogen The Little Book of Value Investing, har sagt: “Man skal ikke være et geni for at investere klogt.” Dette er ikke nogen kompliceret videnskab. Warren Buffett har altid sagt noget lignende: “Du behøver ikke en høj IQ for at være en god investor.” Det der er nødvendigt for at få de rigtig gode afkast, er at følge nogle få og sunde principper, som ethvert normalt begavet menneske kan gøre.

Du behøver hverken have en finansiel eller økonomisk uddannelse eller at være et matematisk talent. Faktisk mener jeg det kan være en stor ulempe. Finanskrisen i 2008-2010 var forsaget af komplicerede og yderst “smarte” finansielle produkter, som nogle “kloge” professionelle pengeforvaltere havde organiseret, for deres egen grådigheds skyld. Men de holdt ikke.

For en mand med en hammer ligner alting et søm. Hvis man har en stor viden om noget, forsøger man ofte at bruge den, uanset om det er det bedste at gøre.

Investering handler bestemt ikke om avancerede teorier og modeller. Ej heller om teknisk analyse og graf-spåkoneri. Det eneste vi skal, er at følge nogle få enkelte principper. Vi skal undersøge selskabet grundigt, være tålmodige og vente på, at priserne falder til et niveau hvor selskabet virker betydeligt undervurderet.

Vi skal være fornuftige investorer

Warren Buffett har delt ud af sin visdom gennem mere end 50 år, og er en meget respekteret mand. Han har naturligvis også vist sit værd, specielt når han går imod strømmen og ikke lader sig lokke af, hvad alle andre løber efter. At købe aktier efter hvad der er "hot" i nyhederne lige nu, eller hvad folk taler op i en Facebook-gruppe er oftest en stor fejl. Sørg altid for selv at læse op på selskabet, undersøg og forstå det grundigt, og køb kun til en god pris.

At købe aktier i en virksomhed er ikke anderledes end at købe hele virksomheden. Det foregår bare i mindre bidder. Det er sådan vi skal tænke. Du må aldrig købe bare én aktie i et selskab, hvis du ville være utryg ved at købe hele selskabet og afnotere det fra børsen.

Denne artikel var et uddrag fra min e-bog Fornuftig Investering.

Tak fordi du læste med!

Kunne du lide artiklen? Har du en kommentar?

🤗 Det vil hjælpe mig meget, hvis du vil dele den på Facebook eller Twitter

⌨️ Skriv en kommentar i Facebook-gruppen Fornuftig Investering

📥 Tilmeld dig nyhedsbrevet så jeg kan sende dig andre lignende historier.

📚 Køb min e-bog Fornuftig Investering, eller book en gratis coaching-samtale

🤩 Få endnu mere indhold fra mig som Investor+ medlem

Bliv Investor+ medlem via

Lær mere om