Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Den Intelligente Investor

Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.

Jeg har altid kunnet lide at skrive, og ville altid gerne have en blog. Noget der var mit eget. Men jeg har aldrig rigtig vidst hvad jeg skulle skrive om. Det ved jeg så nu. Jeg skal skrive om rejsen til at blive en Intelligent Investor.

I 2013 købte jeg min første aktie nogensinde, i Apple. Dengang var det en helt ny verden for mig, og jeg vidste ikke rigtig hvad det handlede om. Hvorfor har man overhovedet brug for at investere i aktier?, tænkte jeg. Men da jeg talte med folk, fortalte de om hvor mange penge de havde tjent, og hvor nemt det var. Og så bliver man grebet af det. Så jeg valgte at købe aktier i et selskab jeg kendte og vidste meget om.

Selvfølgelig havde jeg ingen idé om, hvad man skulle gøre når man så havde investeret, og efter værdien af mine aktier var steget pænt, ca. 30% mener jeg, så solgte jeg. Nu havde jeg pludselig set idéen i at investere.

I det meste af mit liv har jeg styret økonomien som mange andre. Vi har en indkomst, et arbejde, lidt gæld her og der, nogle aktiver, og måske investerer vi. Om ikke andet har vi en pensionsopsparing.

Men det er ikke alle der finder det lige let, og jeg har bestemt også været gennem op- og nedture inden jeg her, som 27-årig endelig har fundet ud af hvad det handler om. Og det vil jeg gerne dele med dig!

På denne blog vil jeg én gang eller to gange om måneden fortælle om mine bedrifter med penge og investering, og de erfaringer jeg har gjort mig. Jeg vil skrive om privatøkonomi, hvordan man håndterer gæld, hvordan jeg lærte og nu som investor investerer mine egne penge, og hvordan jeg har tænkt mig at blive Finansielt Uafhængig. Oven i det vil jeg også jævnligt dele boganmeldelser for de bøger jeg læser.

Vær med på rejsen

Hvis du har lyst til at være med på rejsen så kan du følge med på Facebook. Her har jeg oprettet siden Christian Mitteldorf, og gruppen Fornuftig Investering, hvor du kan stille dine spørgsmål, uanset hvad det handler om! Du kan naturligvis også følge mig på twitter og Instagram.

Du er helt sikkert også nødt til at tilmelde dig nyhedsbrevet så jeg kan sende dig mine seneste artikler. Det vil du ikke fortryde — det gælder din fremtid.

Mit ønske med denne blog er at lære dig hvad jeg har lært på min rejse indtil videre, og håber at du derfor kan undgå nogle af de fejl jeg har gjort mig. Jeg håber inderligt du finder det interessant og vil meget gerne høre fra dig.

God fornøjelse!

Tak fordi du læste med!

Kunne du lide artiklen? Har du en kommentar?

🤗 Det vil hjælpe mig meget, hvis du vil dele den på Facebook eller Twitter

⌨️ Skriv en kommentar i Facebook-gruppen Fornuftig Investering

📥 Tilmeld dig nyhedsbrevet så jeg kan sende dig andre lignende historier.

📚 Køb min e-bog Fornuftig Investering, eller book en gratis coaching-samtale

🤩 Få endnu mere indhold fra mig som Investor+ medlem

Bliv Investor+ medlem via
Lær mere om