Warren Buffett bliver 93: Her er hans 5 bedste principper
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
Warren Buffett, den store legende, blev 93 år, her 30. august 2023. Stort tillykke herfra, og tak for inspirationen og visdommen gennem alle de mange år!
Som en af de mest (hvis ikke den mest) successfulde investorer og forretningsmænd i verden, har Buffett gennen tiden uddelt gavmildt af sin visdom. Han har før udtalt sig meget om investering, inflation, recession, livet og meget andet. Buffett siger selv hans største helt var hans far, Howard Buffett, og med hans gode råd endte Buffett med at stå i spidsen for Berkshire Hathaway - investeringsselskabet der ejer mere end 60 andre virksomheder.
Buffett’s investeringsstrategi kan simplificeres til hans vigtigste regler: “Rule 1: Never Lose Money”, og “Rule 2: Never Forget Rule 1”.
I anledning af mandens fødselsdag ser vi tilbage på nogle af hans vigtigste lektioner.
SponsorFå en sponsor-plads på dette website og nå ud til tusindvis af mennesker hver måned. Din virksomhed kan få omtale, styrke sit brand og tiltrække nye loyale kunder, ved at sponsorere denne blog.
Start tidligt
Under aktionærmødet for Berkshire Hathaway i 1999, blev Warren Buffett spurgt: Hvordan tjener man $30 millarder? Hans svar var: “Start tidligt”.
“Jeg startede selv med en lille snebold [af penge] på toppen af en meget lang bakke. Tricket til at få den længste bakke er, enten at starte mens du er meget ung, eller at leve meget længe”, sagde Buffett. Hvis han selv startede med $10.000 at investere nu ville han: “… sandsynligvis fokusere på små selskaber fordi jeg ville have mindre summer at arbejde med. Der er en større chance for at noget godt er blevet overset der”.
Uanset hvad er det aldrig for sent at begynde at investere. Kom i gang i dag.
Find en god forretning
Buffett mener, at investorer er bedst stillet med ikke at lytte til andre, og bør stole på deres egne instinkter når de vælger den rette virksomhed eller aktie. Når du finder en bod investeringsmulighed, og prisen er rigtig, skal du handle hurtigt og meget.
Warren har mange gange sagt, at hans succes først og fremmest kommer fra at investere i gode forretninger med stærke brands og konkurrencefordele. “Den bedste investering, synes jeg, er en god forretning og virksomhed”.
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!Vær ydmyg og lær fra andre
Buffett, ofte hyldet som Oraklet fra Omaha, taler somme tider med universitetsstuderende og lærer fra sig. En af hans gentagne lektioner er, at de altid skal forblive åbne for at lære nye ting, og undgå én ting som langsomt kan ødelægge deres relationer til andre.
“Der er én dårlig vane som i skal være meget opmærksomme på, som kan være ødelæggende i det lange løb: arrogance. At tro du er bedre eller ved mere end andre, og føle at du skal overbevise andre om det, er en god måde at ødelægge dine personlige forhold på,” sagde han.
Vær klog, men vær ikke arrogant. Søg viden fra dem som muligvis ved mere end dig. Warren Buffett
Investér i dig selv
Buffett bliver, måske ikke overraskende, oftest spurgt om hvordan man bliver succesfuld i sit arbejdsliv. “Den bedste investering du kan gøre er at uddanne dig selv og lære mere”, siger han.
Han fortsatte herefter med at forklare hvordan dine evner til at kommunikere er altafgørende, og hvad han normalt fortæller studerende der spørger ind til det: “Du kan gå på alle mulige skoler, og lære komplekse formler og alt muligt. Men hvis bare i lærer at kommunikere bedre og effektivt, både skriftligt og mundtligt, så hæver i jeres personlige værdi med mindst 50%. Det er simpelthen virkelig vigtigt. Og hvad du investerer i dig selv, er der ingen der kan tage fra dig.”
Vær ligeglad hvis markedet lukker i 10 år
Til sidst nævner jeg en af Buffett’s mest unikke talenter. Han har en utrolig evne til at tænke og agere langsigtet, og helt lukke ørene for kortsigtet snak og forventninger. Han køber helst virksomheder for at beholde dem resten af hans liv, og har aldrig en “exit-strategi”.
Han har den generelle holdning at aktiemarkedet altid vil gå op over lang tid, og investorer der beholder deres investeringer i meget lang tid vil blive rigt belønnet. Han siger ofte: “du bør kun købe noget hvis du har absolut ingen bekymringer om at beholde det, selv hvis aktiemarkedet stoppede al handel i 10 år.”
SponsorStokki er min nye aktie- og investerings-app som gør det ultra-simpelt at holde styr på porteføljen, og de selskaber du følger. Følg din udvikling på tværs af alle porteføljer, sæt kursmål, se finansielle data og meget mere. Som Stokki Pro får du adgang til flere funktioner til en lav månedlig pris.
Inden du går
Berkshire Hathaway er det selskab der har bragt Warren Buffett sin kæmpe succes (eller måske er det den omvendt?). Læs hvorfor Berkshire Hathaway måske er den bedst investering du kan gøre.