Lær at investere fornuftigt og få økonomisk frihed

・・・ ❖ ・・・

Nyhedsbrev #5, August 2019

👋 Hej

Denne måned skriver jeg til dig fra vidunderlige Fanø, hvor jeg holder en uges ferie med familien. Det giver mig samtidig en chance for at få skrevet en masse godt, til dig, som jeg håber du vil læse og dele med dem du kender 😊

Jeg vil også virkelig gerne høre, hvad du synes jeg bør skrive om næste gang? Hvad vil du høre mere om? Måske har du nogle spørgsmål, du ønsker besvaret.

Siden sidst har jeg udgivet en del artikler:

Månedsopgørelse, Juni 2019

Jeg har længe, hver måned, sat mig ned og fået et overblik over hvad jeg har stående på mine konti, afkast på investeringer, og hvordan det gå med forbruget. Det kan du følge i mine Månedsopgørelser.

Min første investering — Sådan blev jeg investor

Dette er historien om den første aktie-investering jeg foretog mig, og hvad jeg lærte af det. Jeg fortæller hvordan jeg blev inspireret, og af hvem. Hvad var din første oplevelse? Glæd dig også til anden del, som går mere i dybden om investering og spekulation.

3 måder at leve for halvdelen af din indkomst

Har du hørt om spare-udfordringen? Denne artikel giver dig 3 gode råd til at lægge en plan, få overblik over dit forbrug, og gang i din opsparing. Hvis du bare kan opspare 10% mere er du på vej mod et bedre og sikrere liv.

The Richest Man in Babylon

Denne anmeldelse går i dybden med de 7 råd til at få mere guld i posen. Det er en gammel bog, som følger flere figurer, bl.a. Arkad som er den rigeste mand i Babylon. Han fortæller sine venner om, hvordan de også kan blive rige. Bogen indeholder meget praktiske råd, som også gælder den, dag i dag, og er fundamentet for en god økonomi.

😊 Tak for denne gang

Det var alt for denne gang. Som altid vil jeg virkelig gerne høre din feedback, eller hvad du vil høre mere om. Bare besvar denne mail, eller kontakt mig på Twitter @cmitteldorf.

Tak fordi du læser med! 🤩

Christian