Hvordan udregner jeg mit afkast rigtigt?

Når vi investerer vil vi naturligvis gerne finde ud af præcist hvor stort et afkast vi har opnået over en periode. Hvis du kun investerer på én platform, for eksempel i din bank, hos Nordnet eller Saxo, så vil de allerede vise dig dit afkast i forskellige tidsperioder, seneste 3 måneder, i år, eller senestes 5 år, og så videre.

Det er ganske let at udregne dit samlede afkast, men det tager lidt tid at finde tallene frem. Når du har dem er det ikke sværere end simpel procent-regning. Vi guider dig igennem at gøre det, med masser af eksempler.

Hvis du har flere depoter, på flere platforme, eller bare gerne vil lære at udregne det selv, så kan du her se hvordan. Det er sådan set simpelt, men det kan blive lidt indviklet hvis du handler eller indsætter penge i perioden. Metoden her, er den jeg selv benytter til at udregne afkastet i mine kvartalsopgørelser, samt i min app Stokki.

SponsorStokki er min nye aktie- og investerings-app som gør det ultra-simpelt at holde styr på porteføljen, og de selskaber du følger. Følg din udvikling på tværs af alle porteføljer, sæt kursmål, se finansielle data og meget mere. Som Stokki Pro får du adgang til flere funktioner til en lav månedlig pris.

Download Stokki nu

Bliv sponsor i dag og nå ud til tusindvis af mennesker!

Hvorfor skal vi kende vores afkast?

Når vi investerer er vi nødt til at beregne og kende vores afkast så vi kan se om vores investeringer over lang tid er profitable. Hvis ikke de var det så skal vi slet ikke investere. Men én ting er at vi måske de seneste 5 år har tjente 6% på vores investeringer per år. Det er lige så vigtigt at kende dette tal, så vi kan sammenligne det med markedet, og se om vi faktisk kan slå markedet over lang tid. Hvis ikke vi kan det over mindst 5-10 år, så bør vi slet ikke investere selv, men derimod købe en meget billig indeksfond.

For at beregne dit afkast på en investering skal du blot sammenligne en start værdi og en slutværdi, og evt. gange med 100 for at omregne det til procent. Formlen ser således ud:

(slutværdi / startværdi) - 1 = afkast i perioden

Denne formel kan vi bruge, enten med det beløb vi købte for, og hvad vores investering er værd nu, eller du kan gøre det med din anskaffelseskurs og aktiens nuværende kurs. Dette kan se sådan ud med henholdvis et beløb og kurs:

(26.500 kr. / 20.000 kr.) - 1 = 0,325 eller 32,5% afkast

(Kurs 430 / Kurs 340) - 1 = 0,2647 eller 26,47% afkast

Vi skal korrigere for handler, ind- og udbetalinger

Ovenstående er ganske let, men det bliver hurtigt mere kompliceret hvis du i den periode har foretaget handler, indsat penge eller trukket penge ud af kontoen. Disse handlinger skal vi korrigere for, ellers bliver resultaterne helt forkerte. Hvis du trækker penge ud, eller sælger aktier i perioden, bliver dit afkast i perioden naturligvis lavere, og modsat hvis du har købt nye aktier, eller indsat penge på kontoen.

Hvordan korrigerer vi for det? Det er lettere end du frygter, og i hvertfald lettere end jeg selv troede!

Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger

Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.

Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.

Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.

Få 30% rabat på min e-bog her!

Beregn dit afkast for en periode

Det mest almindelige sted at starte er jo nok at beregne dit afkast for året indtil nu, eller ÅTD som du ofte vil se. Det gør vi ved at bryde det ned og gøre som herover, for hver periode mellem ændringer i porteføljen eller kontoen.

Det er vigtigt her at overveje om du vil korrigere for kontante ind- og udbetalinger på din investeringskonto, eller du vil tælle køb og salg. Du skal ikke gøre begge dele. Det kommer an på din situation. Det mest rigtige er nok at regne med ind- og udbetalinger til din investeringskonto, da kontanter også er en form for investering, den giver bare ikke noget afkast i sig selv.

Forestil dig at du har 2 konti med 1.000kr på den ene og 5.000 kr på den anden. Begge konti har et depot tilknyttet med en aktieværdi på 5.000 kr. Hvis aktierne stiger med 10% så vil værdien af den første konto nu være 6.500 kr. og den anden vil være 10.500 kr. Men det samlede afkast vil være meget forskelligt: første konto vil have et afkast (inklusiv kontanter) på 8,3%, men den anden kontos afkast vil kun være 5%.

Som du kan se vil din samlede porteføljes afkast (inklusiv kontantbeholdning) være meget anderledes, selv selv aktieafkastet var ens. Derfor skal vi korrigere for de kontanter der bliver ind- og udbetalt fra den konto vi bruger til vores investeringer. Ellers kan vi få nogle meget forkerte resultater.

For at beregne dit afkast over en periode, skal vi beregne afkastet mellem to kontantændringer, dvs. ind- eller udbetalinger. For at gøre dette skal du gennemgå din kontohistorik og kende følgende:

1. Værdien af din portefølje og konto lige før ændringen
2. Den samlede kontantændring der er foregået

Dette skal vi gøre for hver kontantændring i hele perioden. Vi vil nu beregne afkastet over ét år, når vi kender følgende kontantændringer:

I ovenstående tabel vil en positiv kontantændring betyde vi har sat penge ind på kontoen, og negativt betyder vi har taget penge ud.

For at beregne afkastet på den første periode gør vi nøjagtig som i starten af artiklen:

(21.773 / 20.300) - 1 = 0,0726 = 7,26%

Korrigér for ind- og udbetalinger

Med hvad så med resten? Her bliver det lidt mere kringlet. Den næste del-periode har en indbetaling på 500 kr., som vi skal trække fra. Ellers ville det se ud som om at det var et investeringsafkast, og det er det jo ikke.

For at korrigere for dette lægger vi indbetalingen til slutværdien:

(23.937/ (21.773 + 500)) - 1 = 0,0747 = 7,47%

Hvis ikke vi korrigerer for indbetalingen vil resultatet i stedet blive 9,94% og det er faktisk en meget stor forskel hvis man gør dette over lange perioder. Det vil blive helt misvisende.

Find det samlede afkast over perioden

For resten af perioden her er det den samme beregning du skal gøre for hver del-periode. Her er en tabel med alle de færdige tal:

Nu skal vi tage alle disse periodeafkast og finde det samlede afkast for, i vores eksempel, hele året 2019. Det gør vi ved at kæde dem sammen og ganger alle afkast med hinanden. Sådan:

(1 + 7,26%) *(1 + 7,47%)* (1 + -6,60%) *(1 + 8,62%)* (1 + 3,89%) - 1 =
1,0726 *1,0747* 0,9340 *1,0862* 1,0389 - 1 = 21,49%

Afkastet for hele perioden, året 2019, har altså været 21,49% når vi korrigerer for ind- og udbetalinger. Et rigtig fint afkast!

Dette kaldes også det tidsvægtede afkast, og er det som alle fonde, investeringsforeninger og indeks bruger når de skal angive deres afkast over visse perioder. Dette tal kan du nu sammenligne med dit eget og se hvem der er bedst.

Hvis du har beregnet dit afkast for flere år i træk, og gerne vil kende dit gennemsnitlige afkast pr. år så benyttes denne formel:

(1 + a) ^ (1 / n) - 1
hvor a er alle års samlede afkast i procent, og n er antallet af år

SponsorVi har købt måltidskasser i flere måneder, gennem HelloFresh, og det er en super god måde at spare tid og penge på. Deres råvarer og opskrifter er rigtig lækre, og du modtager kun nøjagtig hvad du skal bruge. Et godt måltid uden spild.

Få din kasse nu

Bliv sponsor i dag og nå ud til tusindvis af mennesker!

Inden du går

Nu er du i stand til let at udregne dit afkast, og sammenligne dine resultater med andre investorer, fonde, eller selve markedet, og se om du har klaret dig bedre!

Det er noget vi oftest får brug for at gøre omkring nytår. Her kan det være godt at vide om du skal sælge dine aktier op til nytår, især hvis du har tab.