Få overblik over hvor dine penge forsvinder hen
Dette indlæg kan indeholde links til produkter, hvor jeg modtager en provision af salget. Jeg anbefaler kun produkter og services af højeste kvalitet, som jeg selv kan stå inde for. Læs mere her.
At få overblik over sin privatøkonomi kan være svært, men med hjælp fra et diagram kan vi se tendenser og følge vores penge meget lettere. Vi har allesammen småting vi køber engang imellem. Fordi det er så små beløb det drejer sig om, så mister vi hurtigt overblikket over, hvor mange penge vi faktisk bruger over et år på f.eks. pyntegenstande, spotvarer, kaffe på vej til arbejde eller en chokoladebar hver gang du tanker brændstof. Dette kan altså løbe op i flere tusind kroner på et år. Hvis ikke vi forstår vores forbrug, så er det meget svært at finde steder vi kan spare penge.
Jeg har netop gennemset hele min privatøkonomi for 2020, og fremover vil jeg gøre det samme hver måned, for at se hvordan jeg bruger mine penge. Inspirationen fik jeg fra denne tråd på reddit hvor en bruger har lavet et diagram over, hvordan pengene flyder i deres økonomi, og jeg postede det selv i en anden tråd på reddit. Se herunder hvordan du kan gøre det selv!
SponsorNordnet er min foretrukne børsmægler i Danmark. De har et meget bredt udvalg af aktier, ETF'er, fonde og andre instrumenter, og kan stort set tilbyde dig alt du har brug for, for at lave dine investeringer. Nordnet giver dig et godt overblik over dine investeringer og indrapporterer selv alle dine handler til Skat. Prøv Nordnets månedsopsparing og få gratis kurtage nu!
Lær at investere fornuftigt som Warren Buffett og Charlie Munger
Med min e-bog lærer du hvordan kan finde de gode selskaber og investere i dem. Jeg fortæller alt hvad jeg har lært på en let og overskuelig måde, så du nemt kan følge med og prøve det af selv.
Denne korte e-bog kan du nyde i sofaen på en weekend, og lære nøjagtigt hvordan Warren Buffett er blevet så succesfuld en investor.
Tryk på linket herunder og se hvordan du kan få min e-bog med det samme.
Få 30% rabat på min e-bog her!Brug diagrammer til at visualisere
Mange mennsker har sværere ved at forstå deres økonomi hvis de bare ser nogle talrækker på et stykke papir. Ved at visualisere det mere, er det nemmere at forstå, og se forholdet mellem tallene. Det er blandt andet derfor man bruger den store tavle i Luksusfælden - fordi det bare viser det på en bedre og let-forståelig måde.
Et Sankey-diagram (som vist herover, og forneden) viser meget tydeligt hvad der kommer ind, og hvordan det fordeler sig på de forskellige poster man vælger. Diagrammet skal læses fra venstre mod højre, og er et ideelt værktøj til at visualisere sit budget eller forbrug. Til venstre kan du liste de indtægter du har i løbet af måneden eller året, for eksempel din løn, feriepenge, gaver osv. Dette kan du gruppere som indtægt. Herfra angiver du hvor mange penge der er brugt (eller bør bruges, hvis det er budget) til at betale husleje, el, varme, brændstof, mad og så videre. Du kan gøre det lige så detaljeret som du ønsker det.
Først og fremmest skal du finde ud af hvad der er sket på dine bankkonti inden for en måned eller år. Du skal både finde ud af hvor mange penge der er kommet ind, og hvor de kommer fra, og dernæst hvad de er blevet brugt til. Jeg formoder, at de fleste banker i dag tilbyder deres kunder et forbrugsoverblik, som man kan se enten på netbank eller i deres app. Personligt har jeg kun kendskab til Nykredit, Danske Bank og Lunars løsning. Jeg bruger selv Danske Bank, og du kan se et eksempel på deres forbrugsoverblik herunder, hvor de inddeler alle dine transaktioner i kategorier. Giv gerne besked til mig om, hvad du selv bruger, så kan jeg tilføje dem her.
Der er også apps som specifikt har til formål at hjælpe dig med at forstå dine forbrugsvaner, og her kan jeg varmt anbefale Spiir, som gør det for dig, let og helt automatisk! Spiir er også genialt til at sætte nogle mål, så du ikke bruger flere penge end hvad du har lagt budget til.
Hvis du gerne vil have et overblik over, hvor dine penge er forsvundet hen, så anbefaler jeg dig at skrive det ned på et stykke papir, eller endda et regneark. Skriv en linie for hvert beløb der er kommet ind, og kategorisér det efter hvad du vil holde styr på. Du kan have en gruppe der hedder løn, en til feriepenge, en til realiseret aktieafkast, eller bare én der hedder Indtægt. Tæl så sammen hvad der er indgået på kontoen i hver kategori. Hvis din bank har et forbrugsoverblik har de allerede grupperet det for dig, så der kan du finde det samlede tal. Gør nu det samme for dine udgifter.
Hvis du nu trækker streger (på papiret, ikke på skærmen) fra dine indtægter til udgifter, har du allerede et lignende diagram. Det er selvfølgelig helt op til dig hvad du vil have med, og kommer an på hvad det er du har brug for mere overblik over. Men jeg vil da anbefale dig, at prøve at lave et som dækker hele din økonomi, måske bare for én måned.
Lav et Sankey-diagram med dine tal
På Sankeymatic.com kan du let lave dit eget diagram, med de poster og tal du nu har fundet. Når du åbner hjemmesiden, vælger du Build a sankey diagram i toppen. Nu bliver du præsenteret med et stort hvidt tekstfelt til venstre, hvor du kan skrive dine poster.
Diagrammet fungerer på den måde at du skriver en tekst, efterfulgt af et tal i firkant-paranteser, fulgt af endnu en tekst. Hvis vi for eksempel vil tilføje vores løn skal du skrive denne linie: Løn [10000] Indtægt
Det betyder at du har modtaget 10.000 kr i løn som kommer ind som indtægt. Prøv at trykke på Preview-knappen og du vil se det dukke op i diagrammet til højre.
Teksten kan være hvad som helst, også flere ord, men der skal være en tekst på hver side af tallet. For at lave en udgiftspost kan du skrive således: Indtægt [4000] Husleje
Dette tager 4000 kr fra indtægt-gruppen og trækker en "streg" til Husleje. Vær opmærksom på, at dine grupper skal staves på samme måde for at diagrammet kan finde ud af hvad du mener.
Nu skal du bare fortsætte dette med alle de poster du har fundet, og så har du let visualiseret din privatøkonomi eller budget!
Du kan bruge nedenstående eksempel som en skabelon når du laver dit eget diagram, her har jeg tilføjet nogle almindelige indtægter og udgifter. Bare kopier teksten her ind i feltet på sankeymatic.com og tryk Preview. Derfra kan du tilføje og fjerne poster efter behov, og naturligvis ændre beløbene så de passer til din økonomi.
' Indtægter
Løn [170000] Indtægt
Overskydende skat [1200] Indtægt
Salg af ejendele [400] Indtægt
Kontantgaver [1000] Indtægt
Feriepenge [5000] Indtægt
Realiseret afkast [4000] Indtægt
Udbytte (netto) [1330] Indtægt
' Opsparing & Investering
Indtægt [118040] Opsparing
Opsparing [40000] Køb af aktier
Pensionsindbetaling [12000] Opsparing
' Gæld
Indtægt [13000] Billån
' Faste udgifter
Indtægt [11600] Husleje
Indtægt [5200] El, varme, vand
Indtægt [3800] Forsikringer
Indtægt [2740] Internet & Telefon
Indtægt [380] Møbler & Boligudstyr
Indtægt [9900] Mad
Mad [6200] Dagligvarer
Mad [2600] Restaurant & Café
Mad [1100] Fastfood
Indtægt [6600] Transport
Transport [3400] Brændstof & Vask
Transport [2000] Bus & Tog
Transport [1200] Parkering
Indtægt [700] Koncerter, Teater & Biograf
Indtægt [2300] Fitnesscenter
Indtægt [240] Tandlæge
Indtægt [1200] Gaver
Indtægt [380] Personlig pleje
Indtægt [450] Frisør
Indtægt [1900] Tøj & Sko
Indtægt [4500] TV & Streaming
SponsorFreedom24 er en glimrende børsmægler med mere end 1 million aktier og instrumenter. Opret en gratis konto, og begynd at handle aktier fra deres app. Du finder helt sikker det du søger, og kan følge dine aktier tæt hos Freedom24. De udsender også gratis analyser hver uge for aktier i USA, Europa og Asien.
Inden du går
Nu har du let lavet et flot diagram over jeres privatøkonomi. Det kan være en rigtig god idé at printe det ud og hænge op derhjemme, så hele familien kan forstå hvor i bruger penge. Ligeledes er dette et rigtig godt værktøj til at hjælpe dine børn med at forstå hvordan man laver et budget, og hvordan man kan holde øje med, hvor mange penge man bruger.
Jeg vil gøre dette for min privatøkonomi hver måned fremover, og dele det med jer her på siden engang imellem. Hvis du har lyst må du gerne dele dit diagram når du har lavet det, så andre kan blive inspireret.
Du kan også følge din økonomi tæt og se hvornår du kan blive FIRE med FI Scouts, eller følge dine inveteringer og aktier med Stokki.